Anmeldelse: Le Mans ´66

At "Le Mans '66" køres i stilling i en tid, hvor klassiske mandeidealer er under beskydning, er næppe noget tilfælde.

"Fast & Furious"-franchisen, der ræser derudad på tiende potensforlænger, vidner om, at interessen for hurtige biler og racerløb stadig er i højsædet. Så en film om amerikanernes forsøg på at møve sig ind på europæernes hjemmebane i det prestigefyldte Le Mans-racerløb er vel en sikker vinder? Både og.

"Le Mans '66" er den sande historie om Carroll Shelby. Sammen med racerkøreren Ken Miles får bildesigneren til opgave at lave den ultimative racerbil for Ford. For de smarte slipsedrenge i Fords marketingafdeling er der udelukkende tale om et salgsfremstød, som skal få gang i hjulene hos Ford Motors efterhånden metaltrætte karosseri. For Shelby og Miles, to hårdtarbejdende motortosser med olie på tøjet, er det den ultimative udfordring: At vinde over det ubesejrede Ferrari-hold i Le Mans. Således er banen kridtet solidt op. Den lille mands kamp mod umulige odds. En kamp på racerbanen, der spejles i kampen udenfor banen mellem Fords kyniske papirnussere og de to arbejderdrenge med benzin i blodet og et ærligt drive.

Det er også om noget en film om mænd og maskuline værdier. At "Le Mans '66" køres i stilling i en tid, hvor klassiske mandeidealer er under beskydning, er næppe noget tilfælde. Med sit blik 50 år tilbage i tiden til en epoke, hvor kønsrollerne ikke stod til diskussion, føles denne film som en eskapistisk tidsmaskine til dengang, hvor maskuliniteten ikke var i krise. Mandlige egoer er i konstant fokus: Henry Ford II giver grønt lys til projektet, udelukkende fordi konkurrenten Ferrari hentyder til, at sønnike ikke har samme format som farmand. Fords lakaj, den sleske underdirektør Leo Beebe, skyr ingen midler for at forpurre Miles og Shelbys succes, da han vil være eneste hane i hønsehuset. Også de to hovedpersoner er klassiske mande-egoer. Shelby var tidligere succesfuld racerkører, men måtte stoppe på grund af hjerteproblemer og har stadig svært ved at slippe drømmen om det, der kunne have været. Og Miles er bramfri motorfetichist, der bare må følge sin indre drift mod "den perfekte omgang" – koste hvad det vil.

I de to altoverskyggende hovedroller brillerer både Matt Damon og Christian Bale. Damons Shelby er historiens motor og hjælper – og formår den svære kunst at give Miles plads nok i førersædet uden selv at blive overhalet. Bale får igen serveret en saftig rolle med den energiske racerkører Miles, som virkelig ikke lægger bånd på sig selv. Det er spillet stort, men det passer til filmen, og rollen er som skræddersyet til endnu en Oscar-nominering for den walisiske stjerne.

Filmen er instrueret af James Mangold, der synes at have en forkærlighed for macho-ramte americana-historier, hvad enten det er "Cop Land", "Walk the Line", "3:10 to Yuma" eller "Logan". "Le Mans '66" ligger fint i forlængelse af disse med sin kredsen om klassiske mandlige værdier og den amerikanske drøm. Et studie i godt håndarbejde – den er både spændende og underholdende, og især slutningens racerløb er fermt iscenesat med sans for adrenalin-opbygning og store følelser.

"Le Mans '66" er også en film, der kunne være lavet for 50 år siden. Generisk og skarpt trukket op i sine sort/hvide personskildringer afviges ikke en tomme fra de klassiske formler. En solid omgang underholdning og fart over feltet, ingen tvivl om det. Men også en bedaget og tilbageskuende affære, der giver en lettere dårlig bismag i munden med sin totale mangel på refleksion over de machomand-idealer, den stiller op.

Le Mans ´66

Kommentarer

Le Mans ´66

  • ★★★★1

    Jeg elsker den bismag af machoidealer den stiller op. Herlig modgift til vor tid.

    5/6

    Bruce14-11-19 00:18

  • ★★★★★★0

    Jeg elsker den bismag af machoidealer den stiller op. Herlig modgift til vor tid.

    5/6

    Fedt. Har bestilt billetter :-)

    Wayne14-11-19 05:10

  • ★★★★0

    Hellere pleje tømmermændene til Mangold eller f. eks Justin Lin og Fast-serien. 

    Regner med at se den, selvom jeg måske ikke forventer årets film. 

    Babo14-11-19 06:40

  • ★★★★1

    Ford vs Ferrari - fordi vi IKKE kender mærkerne her i 'the old world'?

    Håber, denne kommer med i min: KnuselskerRacerløbogbiler* serie!

    *med intern forbrændingsmotor aka EKSPLOSIONER hele tiden

     

    Grand Prix (1966)

    Le Mans (1971)

    Rush (2013)

    Gasivodo14-11-19 06:49

  • ★★★★★★2

    LE MANS '66

    En film, jeg gerne ville bo i.

    James Mangold peaker og instruerer sin hidtil bedste film.

    Forestil dig at du virkelig bliver forkælet; Sæt dig til rette i den mest behagelige stol. Omgivet af perfekt temperatur, behagelig musik - en pude i ryggen, måske et hyggeligt tæppe... Din ynglingsdrink i hånden, og alle dine favoritsnacks i passende mængder.

    Virkelig en feel-good film, i den bedste betydning af begrebet.

    Det skal nævnes at jeg så den i 2D IMAX, som i den grad understøttede de perfekte rammer - med den fedeste lyd og vidunderlige billeder på øjeblikkets ultimative skærm.

    På mange måder er det ikke filmens forløb, som har hovedrollen. Den er bare rammen om en række fede skuespillere, som under og overspiller - på de helt rigtige tidspunkter. Samtidig er man tilstede, midt af de ikoniske 60'ere - uden at man på noget tidspunkt stiller spørgsmål til det.

    Når man så samtidig bliver udsat for de bedste sportsvogns scener, jeg har set - fra perfekte vinkler, som virkelig kæler for bilerne - så er det bare til overflod, lækkert.

    Brølende motorer, krom - og sammenbidte sportsfolk, kørende på en grænse som vi dødelige kun tror vi kender.

    Christian Bale underspiller mesterligt i rollen som fåmælt træmand - med et unikt talent.

    Matt Damon følger trop som den ikoniske Shelby - som limer handlingen sammen, og skaber kontakt mellem ellers uforenelige kræfter.

    Men det er langt fra alene deres præstationer, som bærer filmen - samtlige bipersoner spiller op til højeste niveau af deres ydeevne, og det er en fornøjelse at se hver eneste scene - uanset om det er i garagen, på banen eller på de bonede gulve.

    Historien hædrer især Ken Miles for det enorme, dedikerede arbejde han gjorde for at udvikle det ultimative - og måske tage det største kvantespring, sporten har set.

    Samtidig giver den et par velmenende hug med spanskrøret, til en bilgigant som lige så godt kunne have solgt cola som biler - og kun bruger sporten som markedsføring i en krig startet mellem en forkælet arving (Ford) og en sand pioner (Ferrari).

    Som sagt, så kunne jeg have fortsat med at se filmen - meget længe - gerne i 24 timer. Den eneste, lille, mislyd opstår da tæppet går og filmen fader ud. For jeg ville gerne have fortsat i karrusellen, bare en tur mere.

    En af årets bedste oplevelser.

    5 meget store stjerner ud af 6 - og 9 fine, ud af 10.

    Wayne27-11-19 12:45

  • ★★★★★1

    Guerrasio: Well, speaking of "car porn," did you do the race scenes all CGI or use real cars?

    Mangold: It was our desire to make something that felt like you were there and as un-CG as possible. The first goal was to lean into real cars. Out of the thousands of shots in the movie, there are maybe two where there is a digital car dropped in. And obviously we put in the crowds with digital effects. We couldn't afford 20,000 people for audience shots. That's what more of our effects budget was: set extensions and crowd filling. We wanted the car stuff to be real because no matter where we have gotten with technology, there's nothing more real than real.

    Det massive arbejde visuelt er imponerende, især også når man læser om de udfordringer de var oppe i mod :)

    vfxvoice.com/vfx-on-a-fast-track-with-ford-v-ferrari/

    Elwood27-11-19 13:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen