Hvis man skal pleje tømmermændene, så er Mangold at foretrække over Justin Lin og Fast-sagaen. Nok de bedste racerscener jeg har set.
Anmeldelse: Le Mans ´66 (4K UHD)
Ser man bort fra manuskriptets problemer, er "Le Mans ´66" intet mindre end et lille mesterværk.
Rivaliseringen mellem Ford og Ferrari i 1960'erne er efterhånden så velkendt et faktum, at selv personer uden den store interesse for biler har et kendskab til dette. Den amerikanske bilfabriks krig mod den italienske er et historisk og patriotisk øjeblik for USA, og netop derfor er der ikke meget at sige til, at det nu er blevet til en spillefilm. "Le Mans '66" er udover et par enkelte øjeblikke dog en ret lavmælt og troværdig gengivelse af begivenhederne, der for alvor satte Ford på verdenskortet.
Da Enzo Ferrari (Remo Girone) med et farverigt sprog fornærmer Henry Ford II (Tracy Letts), er reaktionen hurtig og tydelig – Ford vil vinde over Ferrari i 24 timers-løbet i Le Mans. Dette vil naturligvis også hjælpe på Fords deeskalerende bilsalg. Den tidligere racerkører og nu bildesigner og mekaniker Carroll Shelby (Matt Damon) påtager sig opgaven og vil sætte den bedste af sine ansatte, Ken Miles (Christian Bale), bag rattet. Miles er en person, der altid taler direkte fra hjertet, og som er hurtig til at svinge knytnæven. Det bliver derfor en stor opgave for Shelby at overtale slipsedyrene fra Ford om, at Miles skal være bilmærkets nye ansigt.
Allerede når karaktererne bliver introduceret i "Le Mans '66", opstår en øjeblikkelig sympati og forståelse for dem. Dette skyldes delvist den kærlighed, manuskriptforfatterne og instruktøren har for materialet, men naturligvis også de mange stærke præstationer. Især Christian Bale og Matt Damons kemi er et af filmens absolutte højdepunkter, og netop derfor gør det også en anelse mere ondt, at filmen mangler fokus. Manuskriptet har været igennem en del justeringer hos forskellige personer, og det mærkes tydeligt efter den vellykkede start, hvor de forskellige plottråde har lidt svært ved at blive bundet sammen.
Shelbys baggrundshistorie bliver aldrig rigtig brugt til noget, Lee Iacoccas kamp for innovation hos Ford bliver udvasket, og Ken Miles' økonomiske og personlige problemer forsvinder som dug for solen. Samtidig med at filmen skifter fokus mellem de forskellige karakterer, forsvinder deres egentlige dilemmaer uden egentlig forklaring. Med et stort ensemble og et flagrende narrativ som dette virker "Le Mans '66" mere som et pilotafsnit til en tv-serie end en afrundet spillefilm.
Ser man bort fra manuskriptets problemer, er "Le Mans '66" intet mindre end et lille mesterværk. Alt det tekniske spiller sammen til bravur – lyssætningen, kameraarbejdet, musikken, klipningen, effekterne og især lyddesignet er gennemført. Hertil kommer en række sublime præstationer, hvor især Christian Bale og Tracy Letts brillerer. Skuespillerne har uden tvivl haft det sjovt bag kulisserne, og den glæde er tydelig og smitter let gennem skærmen.
Instruktøren James Mangold har som altid styr på detaljerne og har sammensat den bedst mulige film ud fra materialet. Racersekvenserne er medrivende og intense, rekonstruktionen af 1960'erne er stemningsfuld, og filmen har en lang række vellykkede humoristiske øjeblikke, som sagtens kan gå hen og blive ikoniske. Netop på grund af alt dette arbejde er det kun mere ærgerligt, at Bale og Damon ikke har flere scener sammen, og at der ikke lige er blevet tilføjet en eller to racerscener mere. I forvejen kan to og en halv times spilletid godt være udfordrende, især når der ikke bliver sparet på de biltekniske detaljer undervejs. "Le Mans '66" er bestemt vellykket på en lang række punkter, og bilentusiaster er næsten garanteret en positiv oplevelse.
Billede & Lyd
"Le Mans '66" er skudt på Alexa-kameraer i 2K DI, og opskaleringen til 4K har givet filmen en fremragende billedside. Hver en frame er klar, detaljerig og smukt balanceret i kontrasten. Farverne er tilpas skarpe, og især under udendørsscenerne får man lyst til at pause filmen for at nyde æstetikken. Dette anbefales dog ikke, for endnu mere imponerende er filmens lydarbejde, og udgivelsens Dolby Atmos-lydspor er blandt de mest imponerende, jeg har oplevet til dato. Kombinationen af lydeffekter, dialog og musik brager medrivende ud af højtalerne med en mærkbar bas i de mest intense scener. Mindre imponerende er de stille scener ikke, for der gemmer sig talrige subtile detaljer i lydbilledet, der er sammensat til perfektion.
Ekstramateriale
"Bringing the Rivalry to Life" består af otte featurettes, der sammenlagt har en spilletid på en time. På underholdende vis bliver der gennemgået alt fra bildesigns og skabelsen af filmens look. Allerbedst er de øjeblikke, hvor man kan mærke kemien mellem skuespillerne og instruktøren, men hovedsageligt består disse featurettes af filmtekniske detaljer, der heldigvis bliver holdt på et niveau, så alle kan være med.
