Anmeldelse: Leave No Trace

Altid gode Ben Foster og det nye stjerneskud Thomasin McKenzie bærer dramaet som far og datter på flugt fra civilisationen.

Trods kun tre spillefilm og en enkelt dokumentar på CV'et er 56-årige Debra Granik blevet et vellidt navn på den amerikanske indie-scene. Sammen med blandt andre Kelly Reichardt er hun blevet en ledende figur for især kvindelige instruktører, der giver stemmer til stærke, men hårdtprøvede kvinder – som ofte befinder sig i det rurale Midtvesten eller kølige, nordvestlige Nordamerika. Som sin specialitet har Debra Granik sat luppen over middelklassen, hvor "Winter's Bone" fra 2010 blev det helt store gennembrud, mens der også blev født en stjerne i Jennifer Lawrence. "Leave No Trace" omhandler konsekvenserne af PTSD, mens Debra Granik finder endnu en stjerne in spe.

I "Leave No Trace" følger vi faderen Will og datteren Tom, der sammen har trukket sig væk fra samfundet og nu lever skjult i Oregons skove. Som krigsveteran lider Will af posttraumatisk stressforstyrrelse, og i skovens helle har han fundet et fredfyldt paradis. Hver dag samler Will og Tom ind til mad, sover i telt og lever af små midler, men Toms teenagesind viser tænder. Behovet for andre relationer melder sig, lysten til at udforske verden trænger sig på. I hælene har de to sammensvorne samtidig socialforsorgen, som vil have den lille familie tilbage til civilisationen. Noget, som Will ikke kan affinde sig med.

I rollen som veteranen Will ses Ben Foster, der senest har brilleret i "Hell or High Water" og westernfilmen "Hostiles". I vanlig stil demonstrerer den sammenbidte karakterskuespiller sit ekstraordinære talent med den særlige evne til at spille stort skuespil med små armbevægelser. Som Will formidles den traumatiske fortid fra krigens rædsler gennem knugede øjne og fåmælte replikleveringer. Ben Foster viser en nedbrudt mand, der er rolig udadtil, men tydeligt brænder indvendigt. Overfor ham står 19-årige Thomasin McKenzie, og ligesom tilfældet var med Jennifer Lawrence, tyder alt på, at Debra Granik har skabt endnu et stjerneskud. Taika Waititi og Edgar Wright har allerede ringet.

I formidabelt samspil med Ben Foster er det nemlig newzealandske Thomasin McKenzie, der er den helt store attraktionsværdi i "Leave No Trace". Som datteren Tom skal McKenzie overbevise seeren om, at hun er en mentalt rask person, der efter moderens død er gået med til at leve med sin far i skoven. Og den opgave lykkes storartet. Ligesom sin fader er Tom en omsorgsfuld og lavmælt person, men det står også klart, at pigen er fanget mellem at skulle passe sin syge far og bibeholde et indre ønske om at leve et fremtidigt normalt liv.

Som kollegaen Kelly Reichardt benytter Debra Granik sig af et minimalistisk filmsprog, hvor historien subtilt fortælles gennem antydninger og alt det, der ikke bliver sagt, fremfor hvad der siges. Det er også her, at "Leave No Trace" viser sine svagheder. I flere henseender går der simpelthen tomgang i flugten fra virkeligheden med de tomme blikke. Der savnes ildhu i fortællingen, fordi alt ligger mellem linjerne. Wills lidende PTSD antydes aldrig mere end med lyden af en helikopter i det fjerne, og det hægter indlevelsen i både den indre kamp og den ydre flugt af.

Der gik otte år mellem "Winter's Bone" og "Leave No Trace". Ærgerligt, at Debra Granik har overtaget produktionstempoet fra den hedengangne sløve Terrence Malick, hvor der snildt kan gå næsten et årti, før vi ser en ny film. Med sin naturalistiske stil er Granik god til at skabe et troværdigt arbejderklassemiljø, der serverer personligt drama uden store virkemidler. Less is more går flosklen. Med "Leave No Trace" kunne det ønskes, at Debra Granik ville noget mere.

Leave No Trace

Kommentarer

Leave No Trace

  • ★★★0

    Virkelig fremragende film. 

    Babo16-10-19 16:13

  • ★★★0

    Jeg er en del mere begejstret. Synes det er en fantastisk film.

    Winters Bone er en favorit, og Down to the Bone er fin, men ikke helt så intens. Debra Granik må gerne fortsætte i langsom tempo, hvis hun fortsætter med at lave lige så gode film :) 

    Guldager16-10-19 16:21

  • ★★★0

    Kan godt lide hendes subtilitet og hun må gerne lave film lidt oftere. 

    Babo16-10-19 16:36

  • 0

    En udmærket film :)

    Ronni Pedersen16-10-19 23:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen