Anmeldelse: Lucky

"Det er et fremragende og bittersødt punktum for Harry Dean Stantons karriere, der til det sidste gav alt, hvad han havde."

På et tidspunkt skal vi alle forlade denne verden. En sandhed, som ingen kan undsige. Dette er temaet bag skuespiller – og nu instruktør – John Carroll Lynchs debutfilm, "Lucky". En film, der inkluderer én af de sidste skuespilpræstationer fra Harry Dean Stanton, som døde sidste år – kort tid efter sin optræden i den forrygende tredje sæson af "Twin Peaks".

Vi følger 90-årige Lucky (Harry Dean Stanton), der bor alene i en lille prærieby. Han har sine daglige rutiner i form af yogaøvelser om morgenen, diner-besøg om middagen og på bar om aftenen med vennen Howard (David Lynch). Trods sin alder og storforbruget af alkohol og cigaretter har Lucky et perfekt helbred, men da den ældre mand en dag falder om, tvinger det ham til at tænke over sit livs afslutning.

Filmens nøgleord er realisme. At se tingene, som de er, acceptere dem og handle derfra, som Lucky nævner i starten. Dette er en historie om at acceptere dødens snarlige ankomst og være tilfreds med sit liv. Dét kan man relatere sig til, og filmens udforskning af det filosofiske aspekt af afslutningen på livet er intet mindre end fantastisk. Manuskriptforfatterne Logan Sparks og Drago Sumonja er ikke blege for at tackle de tunge aspekter ved døden, stille ubehagelige spørgsmål og komme med dystre konklusioner.

Der er tidspunkter, hvor filmen er direkte hjerteskærende, såsom en sen sekvens, der indebærer en sang til en fødselsdag. Men det hele ender alligevel med at være livsbekræftende. Dette skyldes hovedsageligt Stanton, der i en retfærdig verden ville have vundet en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for rollen i filmen. Han giver – undskyld udtrykket – sit livs optræden som den elskværdige, lidt gnavne Lucky. Man kan ikke undgå at holde af ham og føle for hans eksistentielle rejse. Det føles, som om at alt, hvad Stanton har præsteret siden karrierens start i 1956, har ført til denne film.

Han bakkes flot op af de andre skuespillere, hvor især David Lynch slår igennem i  sorgen over at miste sin landskildpadde. Til at starte med bliver det vist på en humoristisk måde, men det kulminerer i en rørende og stærk pointe. Filmen er proppet med humoristiske, sørgelige og positive øjeblikke.

"Lucky" er en vidunderlig film. Den er ikke bange for at stille vanskelige eksistentielle spørgsmål, knuse ens hjerte og alligevel være livsbekræftende. Det er et fremragende og bittersødt punktum for Harry Dean Stantons karriere, der til det sidste gav alt, hvad han havde. Dette er én af de bedste film i 2018. Dødens natur og Luckys rejse dertil er et must see.

Lucky