Anmeldelse: Maria by Callas

For at forstå kvinden Maria Callas må man gennem sangerinden. Derfor får vi her præsenteret Maria – som fortalt af Callas.

I et interview med den legendariske operasangerinde Maria Callas i filmen "Maria by Callas" fortæller hun med et skælmsk smil, at hun er blevet tilbudt de mere underlødige operetter, men at "det nok er at gå lidt for vidt". Maria Callas havde ikke kun en overjordisk stemme, men et kendskab til sine egne standarder, der af nogen kunne mistænkes for snobberi, men af andre er tegn på en kvinde, der kendte sit eget kunstneriske værd. Men hvor Callas kendte sit talent som sangerinde, undervurderede hun sit værd som menneske, og det er den fine balance, der gør Tom Volfs film, "Maria by Callas", til en både opløftende og trist rejse ind i en fascinerende kvindes sjæl.

Med Callas' breve og gamle optagelser som omdrejningspunkt fortæller "Maria by Callas" historien om operasangerindens vej fra barndommens New York og Grækenland til scenen i The Metropolitan Opera House og rigmænds yachtbåde. Sammen med os prøver Volf at finde ind til den rigtige Maria Callas, men gør det under forståelsen af, at for at forstå kvinden må man gennem sangerinden. Og derfor får vi her præsenteret Maria – som fortalt af Callas.

Gennem Fanny Ardants stemme får vi Maria Callas' opførelse af sit eget liv. Oplæsningen er næsten melodramatisk, men hurtigt kommer fornemmelsen, at dette er helt i Callas' egen ånd. Flere gange er Callas blevet kaldt en dramatisk kvinde, og det tager ikke mere end et par sekunder, før denne fornemmelse forvandler sig til viden. Hendes gang, hendes positur og selve den måde, hvorpå hun holdt sin høflighed gennem hver en stridig bemærkning eller enerverende fotograf. Callas bag facaden er svær at finde frem til, men ved at have hendes synsvinkel på alt – samt gamle og sommetider mere objektive optagelser – er det interessant at regne sig frem til.

Maria Callas er nemlig et interessant menneske og derfor et ligeledes spændende mål for en dokumentarfilm. Hun var en kvinde med et blødt og følsomt hjerte, der tidligt lærte at være stærk på grund af en karriere, der er blevet valgt for hende af de nære omgivelser. Hendes styrke blev tvunget til at stå side om side med et professionelt smil, selv når hun oplevede en blodtørst i medierne. Der var en pris at betale for den store berømmelse, men i stedet for at fortælle os i ord beskriver Volf en tilværelse, der afhænger af øjnene, der ser.

Kun kærligheden optegnes på en måde, der ikke er til at tage fejl af. Efter mødet med Aristoteles Onassis begynder hendes breve og interviews at åbne op for behovet for kærlighed, hvorimod eksmanden betegnes som en, der kun tænkte på penge og status, og hurtigt kommer en fornemmelse af, at Callas modtog fascination i mængder, men i virkeligheden var en ensom kvinde med et knust hjerte. Kun hendes gamle lærerinde nævnes som en tæt veninde, og klichéen om, at der er koldest på toppen, ligner efterhånden virkelighed, jo længere vi kommer ind under facaden.

Spørgsmålet, der står tilbage, er, om der overhovedet er en Maria indeni Maria Callas, eller om facaden til sidst havde låst sig så meget fast til hende, at det var alt, der var tilbage. I sidste ende er dette en dokumentar om en kvinde, der gav sit liv til kunsten og til os, men som selv fik næsten intet tilbage. Og alligevel er "Maria by Callas" ikke en deprimerende film, men et portræt af en af de største sangerinder nogensinde, der burde være et forbillede for at finde en indre styrke til at kæmpe mod umulige forhindringer.