Anmeldelse: Mesterdetektiven Sherlock Gnomes
Den emmer af klassisk britisk humor og byder på masser af guf for fans af alle historierne om Holmes og Watson.
Litteraturen på det hvide lærred er ikke noget nyt. Næsten fra filmens fødsel har det været populært at filmatisere litterære værker. I animationsfilmens verden har det også været et element, som har været populært, især i den seneste tid. "Løvernes konge" var i bund og grund baseret på Shakespeares "Hamlet". Don Bluth lavede i 1997 historien om Anastasia, og man kan sagtens nævne flere. I 2011 lavede Touchstone, som er en underafdeling af Disney, en animationsfilm bygget over "Romeo og Julie". "Gnomeo and Julie" blev en fin succes, og nu ni år senere har de samme filmskabere lavet en fortsættelse, der stadig har de to havenisser Gnomeo og Julie i hovedrollerne – men nu får parret følgeskab af den berømte detektiv Sherlock Gnomes og hans tro væbner Dr. Watson.
Vi befinder os i London. De to havenisser Gnomeo og Julie skal finde sig tilpas i en ny have med deres familier og venner. Men der er noget skummelt under opsejling i London. Havenisser forsvinder over hele byen, og efter Gnomeo og Julies egen familie forsvinder, sætter de sig for at finde dem igen. På deres færd møder de mesterdetektiven Sherlock Gnomes og hans tro væbner Dr. Watson, og sammen sætter de sig for at løse mysteriet.
"Mesterdetektiven Sherlock Gnomes" henvender sig selvfølgelig til børn og barnlige sjæle, men jeg vil mene, at man bør gå glædeligt ind og se den selv, lige meget hvor gammel man er, for det her er virkelig en morsom og finurlig film. Den emmer af klassisk britisk humor og byder på masser af guf for fans af alle historierne om Holmes og Watson. Det er også forståeligt nok, da filmen er skrevet af en gruppe mennesker, som har stået bag britiske komedieserier som "Little Britain" og "Black Books". Klassisk sketchshow-humor med kant, og det går virkelig også igennem i "Sherlock Gnomes". Man kan mærke, at forfatterne har sat sig ind i stoffet og gerne vil komme med en masse jokes om de to kendte detektiver.
Den danske dubbing er fin. Lasse Rimmer er velcastet som Sherlock Gnomes. I den amerikanske udgave er det Johnny Depp, der leverer stemmen, og man ville sagtens kunne se for sig, at Depp kan levere sine finurligheder til sin stemmepræstation. Men Rimmer gør det rigtig fint på vores eget modersmål. De andre stemmer er udmærkede, men gør ikke noget stort af sig.
Animationen er pæn at se på, og i forhold til andre animationsfilm går det ikke bare over stok og sten. Den tager sin tid og dvæler ved flere scener. Elton John, som var producent på den første film og ligeledes denne, har skrevet to nye sange og har ellers udlånt et festligt repertoire af sine hits til soundtracket, som fungerer upåklageligt.
"Mesterdetektiven Sherlock Gnomes" er måske ikke en film, som mange har de højeste forventninger til. Det er bare en film, der skal underholde de små i halvanden time, og så er det dét. Men gå ind og se den sammen med ungerne eller gå selv. Det er ikke stor kunst, men den er underholdende, har gode referencer og er virkelig morsom flere steder på den klassiske britiske måde. Den danske dubbing har bestemt ramt den engelske humor flere steder. Så gå ind og få et godt grin. Der er både noget for sønnike, farmand og bedstefar.