Anmeldelse: Midnight Sun

Schwarzenegger Jr. ligner, griner og lyder så meget som sin far, at det er umuligt ikke at vente forventningsfuldt på Arnie-oneliners som "get to the choppa!"

Henover de sidste fem år har sygdomsfuld hjerte-smerte som tema fyldt i amerikanske ungdomsfilm. "En flænge i himlen" balancerede perfekt mellem det tragiske, det humoristiske og helt klassiske genrekonventioner med portrættet af kræftsyge kærlighedshungrende unge. Siden har filmatiseringen af John Greens novelle ageret skabelon for en række mere eller mindre manipulerende tårepersere. Intet kan presse saft og kraft ud af allerede udtørrede citroner som uskyldig teenage-kærlighed, der er dømt til at gå helt galt. "Midnight Sun" følger forudsigeligt op på samme genkendelige præmis.

17-årige Katie (Disney Channel-skønheden Bella Thorne) har boet det meste af sit liv indendørs i dagtimerne. Hun lider af XP – en ultra-sjælden sygdom, der gør hende livstruende følsom overfor sollys. Dog kan den skrøbelige pige bevæge sig ud i aftentimerne, hvilket sætter den nok så triste tilstand i et andet lys. Særligt da hun møder Charlie (Patrick Schwarzenegger) ansigt til ansigt, en fyr hun i smug har været forelsket i på afstand det meste af sit liv. De følgende sommernætter bliver en skæbnesvanger tid, hvor tiden efter gymnasiet skal planlægges, og kærlighedslivet blomstrer som aldrig før.

"Midnight Sun" er en konstrueret Askepot-omskrivning, der svælger mere i overlykkeligt Disney-eventyr end en kærlighedshistorie af kød og blod. Ud fra et perspektiv om at tage det sure med det søde bagatelliseres dødelig sygdom til en parentes til ære for Katies stormende sommerromance. Den velsmagende og overmættede pubertets-flødesauce og Bella Thornes unægteligt lysende talent gør, at meget kan accepteres, hvis ikke Scott Speers film var så frustrerende ulogisk.

I såvel moderne og klassiske eventyr tages der friheder, hvilket "Midnight Sun" ikke kan sige sig fri for. Katie skal være hjemme hver dag før solopgang, da konsekvenserne ellers kan være fatale. Ikke en omstændig eller svær livsregel at huske på, følgerne taget i betragtning. Alligevel kludres der naturligvis i det, når teenage-kærlighed overskygger rationale. Præcis hvordan prinsessedrømmen om den store kærlighed toner hen i det lyserøde, når der tages så letsindigt på døden, er symptomatisk for filmens forunderlige, stupide indre logik. Når tragedien tilmed rulles i vammel candy floss, bliver det umuligt at sluge dramaets utroværdighed.  

20-årige Bella Thorne understreger sin stjerne i svøb-status, særligt i samspillet med rutinerede Rob Riggle som Katies far. Derimod kniber det med hendes direkte modspiller i Patrick Schwarzenegger. Sønnike har præcis samme udtryk som vores alle sammens Arnold – eller mangel på samme. Schwarzenegger Jr. er ikke en dygtig nok skuespiller til at være førsteelsker, hvilket særligt synliggøres overfor talentfulde Thorne. Værst er, at han ligner, griner og lyder så meget som sin far, at det er umuligt ikke at vente forventningsfuldt på Arnie-oneliners som "get to the choppa!"

Det er umuligt ikke at fælde et par tårer undervejs i teen flick-feberdrømmen "Midnight Sun". Stjerneskuddet Bella Thorne og bundsolide Rob Riggle trækker læsset i Scott Speers kærlighedsdrama – til trods for, at det ér en kalkuleret konstruktion, der spiller på billige tricks og lefler på følelserne. Det er jo også let nok, når enhver form for logik er sat ud af spillet til ære for et sært ulykkeligt eventyr, der nægter at se virkeligheden i øjnene og i perioder fremstår umanerlig ufrivilligt komisk.

Midnight Sun