Anmeldelse: Milla
Australske "Milla" er en skæv ungdomsfilm, der skal ses for sine formidable skuespillerpræstationer.
Dannelsesrejsen fra teenager til voksen er altid et godt udgangspunkt for historier med store følelser. Blandt andet fordi fortællingerne centrerer sig om hormonfyldte unge mennesker, hvor følelserne løber løbsk, men også fordi livets gang ofte her tager de største udsving. Og coming-of-age-filmene har budt på mange livsændrende teenage-øjeblikke. Fra drengenes makabre fund i "Sammenhold", forskellighederne mellem unge i "The Breakfast Club" eller Elios sommerforelskelse i "Call Me by Your Name". Genren går næppe af mode, og australske "Milla" er seneste tilføjelse.
"Milla", der internationalt har den sjovere titel "Babyteeth", omhandler passende den unge teenagepige Milla, der er diagnosticeret med kræft. Igennem bidder af hendes liv følger vi med til den hårde kemobehandling, på skolens toilet, når parykken skal rettes til, i violinundervisningen og Millas tætte forhold til forældrene Henry og Anna, der ikke altid er lige lette at omgås. Millas liv med den frygtelige sygdom tager en drejning til det bedre – og værre – da hun møder den rodløse, ansigtstatoverede fyr Moses. En ung mand på flugt fra sit hjem og virkeligheden omkring ham. Noget, Milla fascineres af og forelsker sig i på godt og ondt.
Moses er en godhjertet bølle, hvis største problem er et stofmisbrug og forholdet til sin egen familie, hvor Milla indlemmer knægten i hendes. Men ikke alt er fryd og gammen i den australske kernefamilie. Millas kræft slider på både det fysiske og mentale, mens hun omklamres af sin overbeskyttende far og mor. To mennesker, der hver især kæmper med et udfordret kærlighedsliv og et overforbrug af piller. For selvom Moses udadtil ligner enhver forælders værste mareridt, har den unge fyr ikke flere lig i lasten end andre folk omkring sig.
"Milla" er en sick flick – en subgenre til coming-of-age-filmene, der blev gjort populær med John Green-filmatiseringen "En flænge i himlen" fra 2014, som også havde en kræftramt pige i centrum. Heldigvis styrer "Milla" udenom de værste klichéer, såsom at drukne tragedien i tab af ungdommens år kondenseret til carpe diem og følelsesporno. Shannon Murphys debutfilm sender i stedet tankerne hen mod film som Xavier Dolans formidable "Mommy". De store følelser er i spil. Men ikke som omdrejningspunkt, hvor vi i stedet her får lov at opleve rigtige mennesker leve deres liv under de forhold, de nu engang er blevet tildelt.
Filmen skal dog primært ses for sit formidable skuespil. 21-årige Eliza Scanlen er intet mindre end en komet på stjernehimlen og har skudt karrieren i gang med roller i "Little Women", "Sharp Objects" og "The Devil All the Time". Ligeledes er Toby Wallace god som Moses i en rolle, der har krævet noget af en transformation. Foruden de to lovende talenter medvirker allestedsnærværende Ben Mendelsohn og Essie Davis ("The Babadook") som Millas elskværdige forældre. Mendelsohn og Davis får lov til at vise nye sider af deres evner som bekymret ægtepar med et kræftsygt barn.
"Milla" er ikke en nytænkning af den klassiske coming-of-age-fortælling. Dog er særligt skuespillet bemærkelsesværdigt, og filmen formår at skildre hverdagstragedie uden at forfalde til følelsesporno.