Anmeldelse: Minari

"Minari" leverer medrivende socialrealisme serveret med flotte billeder og pragtfulde præstationer.

"Minari" har været genstand for en del opmærksomhed. Både for sine seks Oscar-nomineringer – hvor prisen for Bedste kvindelige birolle blev vundet – men især for den kontroversielle beslutning om at belønne filmen Golden Globe-prisen for bedste udenlandske film. Til trods for, at dialogen for det meste er på sydkoreansk, er "Minari" en amerikansk produktion. Men når alt kommer til alt, skal film bedømmes på sine egne præmisser. Og fra denne vinkel er instruktør Lee Issac-Chungs seneste film værd at bevidne.

I 1983 flytter den sydkoreanske Yi-familie fra Californien til Arkansas. Her håber faderen Jacob (Steven Yeun) at starte en karriere som landmand. Et valg, som han ofte skændes med konen Monica (Han Ye-ri) om, da de er på randen af konkurs. Samtidig har de to børn, der skal passes, hvor sønnen Davids (Alan Kim) hjerteproblemer bekymrer moren. Og da Monicas mor, Soon-ja (Youn Yuh-jung), flyver ind fra Sydkorea, skal endnu en mund brødfødes.

"Minari" er en klassisk immigrant-fortælling om tilværelsen i et nyt land, hvor tilflytterne forsøger at klare sig. Som dem, der skiller sig ud i et homogent samfund, hvor interessen ikke er skabt af familiens personligheder – men udelukkende fordi The Yis ikke ligner de andre. Men det er også en lavmælt fortælling, hvor publikum er fluen på væggen under de talrige skænderier, konstant sat i gang af egne interne problemer.

Som film kan "Minari" føles en anelse indforstået, da den er delvist baseret på Lee Issac-Chungs egen opvækst. Til tider virker det som om, at sydkoreaneren påtaler pointer, såsom hvordan børnene er mere mærket af amerikansk kultur og sprog i forhold til deres hjemland, uden at følge trådene til dørs. Alligevel leveres medrivende socialrealisme, når de forskellige dramatiske handlingstråde knyttes sammen i et klimaks. Tilsat kærlig charme på vegne af Oscar-vinderen Yuh-jung og dejligt gåpåmod fra den religiøse Paul, spillet af Will Patton. Med andre ord vokser historien langsomt ind i følelserne, planter sine frø og blomstrer i fuld flor til sidst.

Australske Lachlan Milne leverer stemningsfulde billeder, mens skuespillerne i antydningens kunst knokler med lavmælte præstationer. Især Steven Yuen og Youn Yun-jung fortjener nomineringerne ved de prisuddelinger, hvor "Minari" er blevet dyrket. Resten af castet skal dog ej forsømmes, hvor det kan diskuteres, hvorvidt Han Ye-ri også burde have være nomineret. Uanset hvad kan der ikke sættes en finger på skuespillet, fortællingen eller filmens tekniske aspekter.

"Minari" er til tider indforstået, men når rulleteksterne melder deres ankomst, må det erkendes, at filmen er en seværdig oplevelse. Det er socialrealisme i topklasse, serveret med flotte billeder og underspillede, men pragtfulde præstationer fra Steven Yeun, Youn Yuh-jung og Han Ye-ri i et lavmælt drama, der langsomt sniger sig op på én med sit rørende klimaks.

Minari

Kommentarer

Minari

  • ★★★★★★0

    Damn det er fedt at torsdags anmeldelserne er tilbage. Denne skal klart ses

    Wayne 6-05-21 09:08

  • ★★★★★0

    Generelt synes jeg det i forvejen er ret svært at planlægge biografbesøg med børn, arbejde osv. Med coronapasset som krav, får jeg endnu sværere ved det. Men denne film gør, at jeg virkelig vil gøre et forsøg på det =)

    David Lund 6-05-21 09:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen