Anmeldelse: Minder fra i går

Navnet Isao Takahata står lidt i skyggen af Studio Ghibli-kollegaen Hayao Myazaki. Hvis Miyazaki er stjerneangriberen på et fodboldhold, der scorer alle målene og tiltrækker al opmærksomheden, så er Takahata det bundsolide forsvarsanker. Hans stil minder endda også meget om en klassisk forsvarsspillers – langsom og eftertænksom. Mens Miyazakis værker byder på spektakulære eventyr som i "Chihiro og heksene" og "Prinsesse Mononoke", fokuserer Takahata på de stille eksistensers oplevelser. "Minder fra i går" fra 1991 er en varm og kær fortælling, der dog til tider ville have godt af et skud adrenalin.

Taeko er fortabt i barndommens minder. Mens hun plejer sit monotone kontorarbejde i Tokyo, går hun og drømmer om et andet liv. Et liv, der ikke indeholder store skyskrabere, larmende computere og tusindvis af mennesker i metroen. Hun vil leve et simpelt og bekymringsfrit liv i provinsen, hvor lydene af fugle og knoklende landmænd erstatter storbyens larm. Hun beslutter sig derfor for at tage på ferie på sin søsters gård. Taekos lange togtur derhen giver hende rig lejlighed til at drømme sig tilbage til sin tid i femte klasse. Herfra veksler plottet mellem magisk realisme, set med børns øjne, og nutidens kvaler.

"Minder fra i går" oser af Yasujiro Ozu, bare genskabt på tegnefilm. Ozu, der står bag japanske klassikere som "Late Spring" og "Tokyo Story", var en mester i at skabe et stille og næsten konsekvensløst narrativ i sine film. Det samme gør Takahata med "Minder fra i går", hvor de små oplevelser tilsammen danner et smukt portræt af at vokse op som pige i 1960'ernes Tokyo. Dramaet ligger ikke i et medrivende handlingsforløb, men nærmere hos karakterernes følelser og tanker. Taekos charmerende væsen er medrivende nok i sig selv.

Filmen er dog ikke uden sine fejl, og animationen kan godt virke en anelse forældet. Stregen i 90'ernes anime'er er en stil, der for mange har en charme, men bevægelserne og karakterernes gestikuleren kan til tider virke kantet og akavet. Det kan være en mulighed, at den primitive animation er bevidst, siden Taekos 11-årige jeg er blot et minde. Baggrunden ligner halvfærdige skitser fra tegnestuen, og de mættede farver giver Takahatas følsomme fortælling et naivt, men også tørt look.

Den dagdrømmende Taeko lader nogle gange tankerne løbe afsted med hende, og det er ikke ligefrem alle hendes erindringer, der er lige spændende. Omkring midtvejs i filmen dvæler Takahata ved irrelevante ting, der slet og ret er kedelige. Lidt fokus ville denne ellers fine tegnefilm have haft gavn af.

Isao Takahata står formentlig i samme situation, som Yasujiro Ozu gjorde. Ozu blev netop også overset af sin  samtidige kollega, Akira Kurosawa. Selvom både Ozu og Takahata begge kunne have lært en ting eller to af hhv. Kurosawa og Miyazaki, hvad angår storslåethed, så er det en gang imellem rart med en ydmyg film, der skruer ned for intensitetsniveauet og skruer op for æstetik, tanker og refleksion.

Minder fra i går

Kommentarer

Minder fra i går

  • ★★★★★★1

    Takahata har lavet de to svageste Ghibli film: denne og My Neighbors the Yamadas. Men han har også lavet to af de bedste: Grave of the Fireflies og The Tale of Princess Kaguya.

    Men Minder fra i går (Only Yesterday) vil jeg se til sidst, hvis man er i gang med at se Ghiblis film.

    Guldager27-07-17 09:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen