Anmeldelse: Mission: Impossible - Fallout
Tæt på at være et mesterstykke imponerer sjette film om superagent Ethan Hunt som sommerens mest seværdige blockbuster.
Nok de færreste havde regnet med det. At "Mission: Impossible"-filmserien skulle udvikle sig til en fænomen, da Brian De Palma i 1996 første gang præsenterede Tom Cruise som den hemmelige superagent, Ethan Hunt. 22 år senere er den 56-årige superstjerne stadig hovedrolleindehaveren i nu sjette – og bedste – kapitel i sagaen, smagt til med de bedste ingredienser fra M:I-bagkataloget.
Overordnet set er historien er helt klassisk, hvor tråden – modsat de fem andre titler – tages direkte op fra foregående film, "Mission: Impossible - Rogue Nation". Efter en mislykket mission mister Ethan Hunt og hans umage gruppe af andre agenter tre plutoniumkerner til en terroristgruppe. Udover det sædvanlige kapløb mod tiden tvinger CIA Hunt til at samarbejde med brutale Agent Walker (Henry Cavill). Det viser sig imidlertid, at fortiden hjemsøger Ethan, da både nære venner og gamle fjender træder frem fra skyggerne. Selvfølgelig med en passende portion skygge- og dobbeltspil.
Historien om "Mission:Impossible"-filmserien er samtidig fortællingen om Tom Cruise. Manden bliver tilsyneladende en bedre actionstjerne med årene, mens instruktør Christopher McQuarrie – i hans i alt femte samarbejde med Cruise – leverer det hidtil mest hæsblæsende bidrag til den muligvis bedste og mest stabile Hollywood-franchise over de seneste ti-femten år.
"Mission: Impossible - Fallout" imponerer dog ikke alene grundet Tom Cruises utrættelige løb, vanvittige stunts (som han stadig selv udfører!) og talrige mindeværdige actionsekvenser. McQuarrie formår denne gang at sammensmelte det eksplosive med det æstetiske på særdeles elegant Christopher Nolan'sk og Michael Mann'sk vis. På den ene side er der det sædvanlige. Kreative påfund og whodunit-spion-elementer ophøjes i legen med absurde last minute rescues, når de (på papiret) komplet umulige missioner skal løses med alle kneb. Ved effektivt at veksle mellem i øvrigt eminent lydarbejde og intens musik, når visse scener blottes for reallyd, og andre sekvenser netop kun byder på Lorne Balfes atmosfæriske score, tilføres en poetisk dimension.
Less is more er ikke en gyldig mantra i "Mission: Impossible - Fallout", til trods for et plot der kan stå på bagsiden af et frimærke. Til gengæld formår McQuarrie at rumme nuancerne mellem kaos og detalje til perfektion. Balancegangen mellem stort og småt afspejler essensen af karakteren Ethan Hunt, når der tages hensyn til at redde verden og samtidig ikke gå på kompromis med loyalitet og empati. Selvom momentum ikke altid holder pulsen lige høj over 147 minutter, må Tom Cruises overmenneskelige energi, karisma og diskrete humoristiske indslag siges at bidrage til én af de bedste rendyrkede actionfilm siden "Mad Max: Fury Road"
Hatten af for Christopher McQuarrie og resten af den gode besætning på "Mission: Impossible - Fallout": Spionaction fås ikke meget bedre. Tæt på at være et mesterstykke imponerer sjette film om superagent Ethan Hunt som årets mest seværdige blockbuster. Det bliver umuligt for næste film i rækken at overgå denne. Jeg håber dog på, at Tom Cruise også vælger at acceptere dén opgave.
Se Moovy TV til "Mission: Impossible"-galla sammen med Tom Cruise (sådan da...):
