Anmeldelse: Mustang
Som barn af den vestlige verden og tankegang kan det være vanskeligt at sætte sig ind i en afgørende anderledes mentalitet, hvor kønsrollerne og især disses interne forhold er meget skarpere defineret og adskilt. Den svære balancegang mellem troen på tradition og ønsket om frihed er nuanceret og stærkt portrætteret i Deniz Gamze Ergüvens tyrkiske debutfilm, "Mustang".
Fem søstre vælger en solrig dag på vej hjem fra skole at følges med en gruppe drenge, som de kender. Børnene - for det er, hvad de stadig er - leger og pjatter med hinanden, og pigerne vælter grinende ind ad deres hoveddør ud på eftermiddagen. Hvad de dog ikke ved, er, at nogen fra landsbyen har set dem og nu beskylder dem for usædelig omgang med disse drenge. Deres bedstemor og onkel, som de bor hos efter deres forældres død, reagerer prompte og transformerer huset om til et fængsel med pigerne som deres fanger. Den eneste måde at undslippe på er ved trods eller tvangsægteskab, og pigerne finder nu ud af, hvor meget deres tidligere frihed har betydet for dem.
"Mustang" er et drama med stærke socialrealistiske undertoner og underliggende kritik af de konsekvenser, en rigid køns- og seksualopfattelse kan have, især for kvinder. Ergüven har valgt at fortælle historien hovedsageligt fra den yngste søsters perspektiv, hvilket giver filmen et præg af barnlig naivitet og ustoppeligt gå-på-mod. Ligesom andre film, der vælger at lade en yngre karakter være i fokus i et voksent univers - som eksempelvis "Pans labyrint" eller den biografaktuelle "Room" - giver dette greb en nuance til narrativet, der resonerer dybt i hjertekulen.
Filmens absolutte styrke er et smukt sammensat, velspillet og gribende galleri af karakterer, især de fem søstre. Lale, den yngste søster, spilles overbevisende af Günes Sensoy, der prøver at hitte hoved og hale i en voksenverden, der ikke giver mening, og samtidigt holde modet oppe. De ældre søstre repræsenterer hver en måde at håndtere det omkringliggende pres fra traditionerne og forventningerne på, og filmen giver således et bredspektret indblik i, hvordan unge kvinder kan forholde sig til isolationen og tvangsægteskabet på – med alt hvad det kan indebære. Samspillet mellem disse fem unge skuespillerinder er intet mindre end overvældende. Som tilskuer mærker man varmen og kærligheden mellem dem, samtidig med at de mindre skænderier og fjendtligheder, som søskende nu en gang har, også kommer frem. Også bedstemoderen og onklen portrætteres med en nuance, der aldrig dæmoniserer dem, men viser, hvordan de udfører deres handlinger i bedst mulige tro, dog uden at man ligefrem fatter sympati med deres projekt.
At dette er en debutfilm, er svært at forstå – så detaljerig, fint nuanceret og gribende er den. Stemningen skifter konstant mellem det humoristiske, eksempelvis søstrenes had til og endeløse forsøg på at ødelægge de "lortebrune kjoler", de puttes i for at beskytte deres uskyld, til det sørgelige og endog dybt tragiske, der overgår dem i deres liv. Håbet forsvinder dog aldrig, og sammen med Lale føler man som tilskuer en trang mod frihed og en ukuelighed, der fungerer som drivkraft gennem hele filmen. Det tyrkiske landskab bruges udtryksfuldt og som en vigtig medspiller til at understøtte søstrenes sindsstemning – fra bakkede, ufremkommelige veje til det åbne og glinsende hav, så fremviser Ergüven et talent for at indfange en dybfølt stemning.
"Mustang" er gribende, billedmæssigt flot og umådeligt velspillet. Man suges ind i historien fra første gang, man ser de smukke søstre, og følger deres færd med spænding og indlevelse, ikke mindst på grund af de uovertrufne skuespilpræstationer. Dette er en vigtig kommentar til en svær problematik, men gør netop noget godt ved ikke at fordømme eller dæmonisere én side, men snarere vise et nuanceret billede af, hvordan virkeligheden ser ud. Gennem unge Lales øjne bliver verden mere virkelig så at sige, i takt med at hun vokser op, og naiviteten tages fra hende, dog uden hun mister sin oprindelige uskyld.