Anmeldelse: Ninna
Susanne Juhasz er en dygtig håndværker, men hendes tragiske hovedkarakter er svær at elske i filmens ellers andedam-hyggelige univers.
Skillelinjen mellem komik og drama kan være en svær linje at gå på. Især danske komedier kan have svært ved at finde sig til rette på enten den ene eller den anden stol. Sidste års "Den tid på året" af Paprika Steen blev solgt som en komedie, men udviklede sig på nogle punkter som en tragedie. "Ninna" lanceres ligeledes som en komedie, men falder imellem de to genrestole.
Ninna bor sammen med sin søn Dennis i Præstø, hvor hun arbejder på den lokale grillbar og har gjort det i mange år. Da sønnike finder sig en kæreste og beslutter sig for at flytte hjemmefra, falder Ninnas verden til jorden. Tilværelsen fyldes af ensomhed og trivialitet, men Ninna giver ikke op. Sønnike skal flytte hjem igen. Hendes temperament og privatliv bliver dog ved med at sætte en stopper for forsoningen.
Filmen er skrevet af Susanne Juhasz, kendt fra "Regel nr. 1" og sin Bodil-vindende præstation i "At klappe med en hånd". Den 45-årige skuespillerinde trak sig tilbage fra filmverdenen efter "Det grå guld" fra 2011, men er nu med "Ninna" tilbage i en hovedrolle. Instruktør Hans Fabian Wullenweber blev lokket med på vognen, og sammen fandt de kærligheden bag kameraet. Indspillet i 2017, men lagt på hylden indtil nu, er det lykkedes at få filmen ud i biograferne efter forbedringer på manuskriptsiden og tilføjelsen af nyindspillede scener.
Susannes Juhasz' ægte jyske persona mærkes. Men hun gør det svært for os at holde af hende. Skønne momenter træder indimellem frem, men med temaet om social arv ender hendes forhistorie mere tragisk end komisk og hyggelig. Hendes opvækst med en fraværende far og en alkoholiseret mor bæres på tunge skuldre. En klar reference er til Erling Jepsens univers, som vi kender det fra tragikomiske "Frygtelig lykkelig". Juhasz er en dygtig håndværker, men hendes tragiske hovedkarakter er svær at elske i filmens ellers andedam-hyggelige univers. Komikken er mere tåkrummende end morsom, og de dramatiske sekvenser bliver sine steder tungere, end hvad filmen kan bære.
"Ninna" er befolket af gode, solide skuespillere. Kristian Halken er hyggelig og samtidig sørgelig som grillbarens klassiske stamkunde, der er en form for reservefar for Ninna. Unge Rex Leonard giver den gas som sønnen Dennis, der er et godt billede på en teenager i forandring. Peter Gantzler er ét af filmens bedste kort som Ninnas nye nabo, Kenneth. Han og Juhasz' kemi er spydig, men sød – deres kemi sammen linder. Gantzler viser igen, som han gjorde i "Lang historie kort", at han kun bliver bedre med alderen. Hård udenpå, men blød indeni.
"Ninna" har svært ved at finde sig til rette på den rigtige stol. Filmen bliver solgt på, at den er lavet af instruktøren bag tv-serien "Badehotellet". Men forventes en hjertevarm og humoristisk let film, så går man desværre forgæves. Overordnet set har Susanne Juhasz og Hans Fabian Wullenwebers film sine momenter. Dog er de alvorlige emner som social arv og ensomhed en hæmsko for filmen. Der mangler en vedkommende og ikke mindst varm historie, som publikum kan forholde sig til.