Alt godt har sin ende. Daniel Craigs populære portræt af vor alle sammens James Bond de seneste femten år er nu ved vejs ende efter næsten to års corona-forsinkelse. Spekulationerne om den næste Mr. Bond i kongerækken er filmindustriens nok allerstørste sladdermaskine. Endda i sådan en grad, at overskrifterne om hvorvidt 007-licensen til at dræbe skulle overdrages til en kvinde udviklede sig til et trættende hysteri, der på smart marketing vis har overskygget det mest åbenlyse spørgsmål af dem alle: Hvordan afrundes den mest ikoniske James Bond-æra siden Sean Connery?
I "No Time To Die" har James Bond forladt aktiv tjeneste og nyder det stille liv på Jamaica. Freden slutter brat, da CIA-agenten Felix Leiter (Jeffrey Wright) dukker op og beder om hjælp. Og selvfølgeligt hjælpes en gammel ven i nød. En kidnappet DNA-forsker (David Dencik) skal opspores, men opgaven viser sig at være langt mere kompleks end ventet. Bond kommer nemlig på sporet af en mystisk skurk bevæbnet med verdensfredstruende teknologi. Ja, hvem ville have troet det?
Agent 007-universet har især siden "Live and Let Die" fra 1973 ikke været bleg for at lade sig influere af aktuelle popkulturelle nedslag, teknologi eller brændpunkter i samtiden. Dette samtidig med, at filmene siden "Dr. No" fra 1962 har haft deres helt særlige traditioner, persongalleri og virkemidler, som netop gjorde dem til James Bond-film. På rejsen fra "Casino Royale" fra 2006 har især psykologiseringen af mennesket bag myten fyldt. Bond anno 2021 er voksen og følsom, trods Daniel Craigs fysiske hooligan-tilgang og Jason Bourne-inspirerede fortolkning, der i Bond-regi nok har mest tilfælles med Timothy Daltons udadreagerende og brutale portræt fra "Licence to Kill". "No Time to Die" sammenfatter de sidste 15 års Agent 007 i en på mange måder usædvanlig jubilæumsfilm.
Som den længste James Bond-film til dato med en spilletid på lige under tre timer er der meget på spil. Amerikanske Cary Joji Fukunaga – den første ikke-britiske instruktør til at føre slagets gang med en Agent 007-film – skuer som aldrig før ind i Daniel Craigs krystalblå øjne. Nok er James Bond stadig på overfladen den hårdtslående superagent, der bestemt ikke er bange for at dræbe, før der tales, eller en knastør pun. Men nu er Bond også en moderne mand, der taler om følelser og pladderromantisk kærlighed og må acceptere og bide sin stolthed i sig, når 007-licensen er blevet givet til en anden agent, endda en kvinde. Forfriskende og med nye øjne ser "No Time to Die" anderledes på tingenes tilstand. Måske så meget, at mange fans hægtes af. Om der sagtens kunne være skåret en halv time fra svenske Linus Sandgrens hypnotiske kameraarbejde, måske det allerflotteste i franchisen, og hvorvidt tempoet ofte henfalder til et for langt og slæbende farvel til Craig, må være en temperamentssag.
Superskurke, Bond-babes og slibrige håndlangere er der stadig plads til. Rami Maleks afdæmpede superskurk er langt fra de mere teatralske i filmserien, men muligvis den mest skræmmende. Snigende trænger Lyutsifer Safin sig på som skæbnens uundgåelighed, som også viser sig at være den nok mest farlige direkte modstander for James Bond. Med dansk-svenske øjne er det især en fornøjelse at opleve David Dencik, der stjæler scenerne som slesk russisk videnskabsmand, mens fremragende Craig understreger, hvor eminent han har været i rollen. Resten af det ikke-etablerede persongalleri er man helt ligeglad med. I omfang og stil er "No Time to Die" en Christopher Nolan-film – selv Hans Zimmer er med inde over musikken, som kun Nolan typisk kan slippe afsted med. Til trods for imponerende action, især i introsekvensen og fra smukke Norge, mangler Fukunagas Bond-debut det allersidste for at kunne sammenlignes med de allerbedste i rækken. Det ekstraordinære og subtile udebliver, trods især modige valg mod slutningen, set ud fra hvad der anses som canon i James Bond-universet.
Spectre-kulært og med en mindeværdig slutning efterlades James Bond-fans med en værdig storfilmsafrunding på Daniel Craigs flotte karriere i rollen. Selvom der meditativt skøjtes henover følsomme temaer, bryder vi aldrig for alvor igennem isen af de typiske Bond-klichéer. Det til trods for, at "No Time to Die" på flere niveauer udfordrer franchisen. Tilbage står spørgsmålet om, hvem den næste Agent 007 kommer til at blive, endnu større end nogensinde før.
★★★★★★1Eye of the beholder - jeg kan ikke se det, du hentyder til. Vi er godt nok ret uenige om mange ting allerede =)
Jeg er ikke med. Hvad ser du ikke? Pistolprinsen sætter det på spidsen og bliver indfanget af disse ting, så han ser et politisk budskab, eller noget. Er det dette du ikke ser? For objektivt set, er det da præcist mange af de ting der nævnes, der er i filmen. Det kan man da ikke nægte, selv om det ikke er trukket så hårdt op.
T. Nielsen23-10-21 20:49
★★★★★4Er det feminint at have følelser overfor sin kæreste og barn? Er det maskulint at være følelseskold? Havde det været bedre hvis MI6 havde hængt en trøje med nummeret 007 op i loftet pg pensioneret tallet som var det en amerikansk sport? Eller ligger problemet i, at det er en sort kvinde, der midlertidigt har overtaget nummeret? Q er mere rigtigt nok mere eksplicit homoseksuel, men hvordan er han mere feminin? Det kan jeg ikke se. Jeg kan heller ikke se, at kvinderne redder M og James Bond gang på gang.
★★★★★★0Er det feminint at have følelser overfor sin kæreste og barn? Er det maskulint at være følelseskold? Havde det været bedre hvis MI6 havde hængt en trøje med nummeret 007 op i loftet pg pensioneret tallet som var det en amerikansk sport? Eller ligger problemet i, at det er en sort kvinde, der midlertidigt har overtaget nummeret? Q er mere rigtigt nok mere eksplicit homoseksuel, men hvordan er han mere feminin? Det kan jeg ikke se. Jeg kan heller ikke se, at kvinderne redder M og James Bond gang på gang.
Den er vel til pistolprinsen og ikke til mig?
T. Nielsen23-10-21 22:19
★★★★★1Den er vel til pistolprinsen og ikke til mig?
Ja, da jeg adresserer alle hans punkter tænke jeg, at det var tydeligt nok. Det skulle jeg måske have gjort mere klart, men jeg ønskede ikke, at dele hans spoiler-fyldte indlæg(som jeg håber bliver sat i en spoiler-blok af en admin).
★★★★★★0Ja, da jeg adresserer alle hans punkter tænke jeg, at det var tydeligt nok. Det skulle jeg måske have gjort mere klart, men jeg ønskede ikke, at dele hans spoiler-fyldte indlæg(som jeg håber bliver sat i en spoiler-blok af en admin).
Det var det måske også, men da dit indlæg kom lige efter mit, blev jeg i tvivl om mit indlæg måske kunne misforstås og du derfor også rettede din kommentar mod mig:)
T. Nielsen23-10-21 23:52
★★★★★1Det var det måske også, men da dit indlæg kom lige efter mit, blev jeg i tvivl om mit indlæg måske kunne misforstås og du derfor også rettede din kommentar mod mig:)
Jeg var stadig på side 2 af indlæg i tråden, og havde ikke set, at der var kommet en side 3, så jeg tænkte ikke, at der var tvivl om hvad mit indlæg var rettet imod. Undskyld hvis det forvirrrde :)
★★★★★4Jeg er ikke med. Hvad ser du ikke? Pistolprinsen sætter det på spidsen og bliver indfanget af disse ting, så han ser et politisk budskab, eller noget. Er det dette du ikke ser? For objektivt set, er det da præcist mange af de ting der nævnes, der er i filmen. Det kan man da ikke nægte, selv om det ikke er trukket så hårdt op.
Jeg ser ikke en James Bond der render rundt og tuder og dyrker sin feminine side. Jeg ser heller ikke den undren over, hvor James Bond er henne. Jeg ser heller ikke at han konstant fejler. For mig er dette den mest klassiske James Bond film i Craigs æra. Jovist er han en forelsket mand denne gang - det var han vel også dengang han havde en kone. Men denne gang har vi et par gadgets, actionscener og et plot, der vækkede minder om de gamle film for mig. Ikke at der er noget galt med det, men de andre Craig/Bond film virkede langt mere påvirkede af nutidens action/spændingsfilm end denne. Desuden ser jeg ikke, at filmen skulle være det politisk korrekte budskab som Pistolprinsen ser, selvom jeg da sagtens kan se, hvorfor folk der gerne vil læse det ind i filmen, godt kan få puslespillet til at gå op.
David Lund24-10-21 11:00
★★★★★★0Jeg var stadig på side 2 af indlæg i tråden, og havde ikke set, at der var kommet en side 3, så jeg tænkte ikke, at der var tvivl om hvad mit indlæg var rettet imod. Undskyld hvis det forvirrrde :)
Det helt fint og du behøver ikke undskylde for min skyld. Jeg bliver nemt forvirret:)
T. Nielsen24-10-21 11:22
★★★★★★1Jeg ser ikke en James Bond der render rundt og tuder og dyrker sin feminine side. Jeg ser heller ikke den undren over, hvor James Bond er henne. Jeg ser heller ikke at han konstant fejler. For mig er dette den mest klassiske James Bond film i Craigs æra. Jovist er han en forelsket mand denne gang - det var han vel også dengang han havde en kone. Men denne gang har vi et par gadgets, actionscener og et plot, der vækkede minder om de gamle film for mig. Ikke at der er noget galt med det, men de andre Craig/Bond film virkede langt mere påvirkede af nutidens action/spændingsfilm end denne. Desuden ser jeg ikke, at filmen skulle være det politisk korrekte budskab som Pistolprinsen ser, selvom jeg da sagtens kan se, hvorfor folk der gerne vil læse det ind i filmen, godt kan få puslespillet til at gå op.
Jeg forsøgte lige netop ikke at lægge en tolkning og noget følelsesmæssigt ind i mit skriv. Jeg sad ikke og så Bond og tænkte, at den var woke/feministisk/metoo/kønspolitisk. Jeg konstatere bare, at selv om Pistolprinsen satte det på spidsen og tolkede disse ting ind, så ser man jo en Bond der kan græde, en Bond med mere bløde værdier, en sort kvindelig 007, en Q hvis homoseksualitet trækkes frem i lyset osv. Derfor jeg skrev rent objektivt.
Altså, jeg er jo ikke naiv, valget af en sort kvindelig 007 har da sikkert været ret bevidst, men “so fucking what”. Jeg synes hun er en bad ass og synes det er fint, hvis en Bond film forsøger at rykke grænserne lidt ved vores ofte stereotype opfattelse af mennesker og hvad maskulinitet er og må være (inklusiv min egen opfattelse af sådanne, selv om jeg faktisk er et ret blødt menneske med bløde værdier, der ikke er specielt til machokultur, hvis denne stilles reaktionær op).
Så Lund, vi er jo nok ikke uenige. Jeg synes måske denne Bond film føles mindre Bond agtig og der er lidt meget føle-føle til en sådan film, til min smag. Men det for mig ikke en kritik af de valg filmen tager. Det er blot noget med hvad jeg godt kan lide ved disse film og der elsker jeg en Bond så kold i røven som Connery.
I øvrigt fandt jeg den fremragende og ratede den 8/10.
T. Nielsen24-10-21 11:34
★★★★2Man kan læse kønspolitik ind i mange moderne film. Men tror det for mig handler om hvordan det gøres. Både The Last Duel og The Invisible Man kunne man påstå det samme, men lige præcis med de to film tænkte jeg ikke der var en agenda bag. Spol så tiden til Dark Fate. Udover den selvfølgelig heller ikke var kvalitetsmæssig særlig god, så var det for mig et åbenlyst forsøg på gender swap en franchise uden en kunstnerisk grund. Og har man ingen grund, så falder historien også ofte til jorden.
★★★★★★1Man kan læse kønspolitik ind i mange moderne film. Men tror det for mig handler om hvordan det gøres. Både The Last Duel og The Invisible Man kunne man påstå det samme, men lige præcis med de to film tænkte jeg ikke der var en agenda bag. Spol så tiden til Dark Fate. Udover den selvfølgelig heller ikke var kvalitetsmæssig særlig god, så var det for mig et åbenlyst forsøg på gender swap en franchise uden en kunstnerisk grund. Og har man ingen grund, så falder historien også ofte til jorden.
Jeg think det er very good sagt eller skrevet old dreng! Et sting i the tail for den;)
T. Nielsen24-10-21 13:23