Anmeldelse: Once Upon a Time... in Hollywood (Blu-ray)

Quentin Tarantinos fabel om Hollywood er bedst, når den læner sig tilbage og skruer helt ned.

Mens vi venter på, at Quentin Tarantino kaster sig over sin angiveligt sidste film – hvad end det bliver "Star Trek", "Kill Bill 3" eller noget andet – kan tiden passende fordrives med at besøge hans version af barndommens Hollywood. "Once Upon a Time… in Hollywood" er instruktørens niende film og en stor hyldest til byen og ikke mindst popkulturen, der har formet ham. Som menneske, filmmager og historiefortæller med referencerne i orden.

"Once Upon a Time… in Hollywood" er et kærlighedsbrev til filmbyen. En kærlighedserklæring, der iscenesættes via venskabet mellem den fallerede skuespiller Rick Dalton (Leonardo DiCaprio) og hans stuntmand, Cliff Booth (Brad Pitt). Året er 1969, og sammen prøver makkerparret at navigere igennem et Hollywood i opløsning, hvor gamle stjerner må vige pladsen for nye stjerneskud. Et af de nye talenter er Sharon Tate (Margot Robbie), der flytter ind ved siden af Rick og får stor indflydelse på hans fremtid i drømmenes by.

Skaber navnet Sharon Tate genklang, bør det også været givet, at kultlederen Charles Manson indgår i ligningen. Han spiller også en central rolle i filmen, selvom han ikke gør meget væsen af sig. I Rick og Cliffs søgen efter det store comeback står Sharon Tate i midten som et renskuret symbol, der skal forene det gamle og nye Hollywood. Men i bedste "Inglourious Basterds"-stil er Tarantino ikke interesseret i at følge historiens gang og giver derfor sit eget overraskende twist på en af Hollywoods store tragedier.

Tarantino er muligvis den første, der har menneskeliggjort Sharon Tate. Hun er ikke reduceret til Roman Polanskis kæreste eller Mansons offer. Yndefuldt kropsliggjort af Margot Robbie er hun et ægte menneske. Derfor er det også ærgerligt, at hun – som uskyldighedens symbol den skæbnesvangre nat – ikke får mere at lave end at agere brik i Rick og Cliffs rejse.

Det fabulerende eventyr oser af overskud og coolness, men ni film inde i karrieren skal Tarantino genopfinde sig selv. Den grænsebrydende lyst er stagneret. Visualiseringen af "Don't be a square" i "Pulp Fiction" var banebrydende, men to årtier senere har meta-trætheden ramt. Det grænser til selvparodi, når instruktøren presser bare fødder helt op i den savlende kameralinse. Eller når Kurt Russell agerer dobbeltrolle som stuntkoordinatoren Randy og alvidende fortæller. Fortællemåden bliver søgt.

Fablen om Hollywood er bedst, når den læner sig tilbage og skruer helt ned. Når Cliff med præcision fodrer hunden, eller Rick harcelerer over sine replikleveringer. "Once Upon a Time… in Hollywood" er hyggeligt selskab, men også en Quentin Tarantino, der holder igen på godt og ondt. En kærlig køretur ned ad nostalgiens vej, men heller ikke meget mere. Bare han hiver det store es ud af ærmet i sidste runde.

BILLEDE & LYD

Uden store overraskelser står udgivelsen knivskarpt. Teksturen fra mm-optagelserne er til at føle. Qua filmens periode og tilhørende kostumedesign er farvepaletten også dejlig varm. Filmen, der nok er Tarantinos mest afdæmpede til dato, gør, hvad den skal med DTS HD Master Audio 5.1-lydsporet, hvor især det energiske soundtrack ruller derudad.

EKSTRAMATERIALE

I USA blev filmen genudgivet i et extended cut med 25 minutters hidtil usete scener. De kan ses her. To udvidede scener med Charles Manson, reklamespots, mere Luke Perry og en hyldest til afdøde Burt Reynolds. Ingen af scenerne tilføjer noget særligt, men er godt selskab. Derudover er der en halv times "bag om"-indslag. Fotograf Robert Richardson taler om udfordringerne ved at optage på film og samarbejde med Tarantino, mens processen bag et autentisk genskabt Hollywood anno 1969 gennemgås fra tøj til biler.

Once Upon a Time... in Hollywood (Blu-ray)

Kommentarer

Once Upon a Time... in Hollywood (Blu-ray)

  • ★★★★★★1

    Jeg har jo altid været lidt paranoid måske, men jeg må dog bakke Nighthawk lidt op. Ikke for at hælde benzin (tænker heller ikke der er et bål?) på snakken. Jeg fangede nok også mere din(e) kommentarer som et partsindlæg i den igangværende snak. Hvis nej, synes jeg du ramte verdens dårligste timing:D Men nuvel, ting kan jo ofte læses på vrangen. Mine kommentarer om “hørt”, kan jo også tolkes som bashing af Mikkel. Det ville dog ikke være min intention på noget som helst tidspunkt. 

    T. Nielsen 6-02-20 15:22

  • ★★★0

    Jeg har jo altid været lidt paranoid måske, men jeg må dog bakke Nighthawk lidt op. Ikke for at hælde benzin (tænker heller ikke der er et bål?) på snakken. Jeg fangede nok også mere din(e) kommentarer som et partsindlæg i den igangværende snak. Hvis nej, synes jeg du ramte verdens dårligste timing:D Men nuvel, ting kan jo ofte læses på vrangen. Mine kommentarer om “hørt”, kan jo også tolkes som bashing af Mikkel. Det ville dog ikke være min intention på noget som helst tidspunkt. 

    Der hvor hunden ligger begravet er kontekst. :) Og så kan man kalde det dårlig timing, da jeg kaster en observerende kommentar ind i en konkret debat og der skal så ikke meget til før noget kan læses ind i eller ud af den ene eller anden kontekst. Jeg har bare ikke rigtigt mere at sige til det. 

    Dolphinfriendly 6-02-20 15:35

  • ★★★★★★0

    Der hvor hunden ligger begravet er kontekst. :) Og så kan man kalde det dårlig timing, da jeg kaster en observerende kommentar ind i en konkret debat og der skal så ikke meget til før noget kan læses ind i eller ud af den ene eller anden kontekst. Jeg har bare ikke rigtigt mere at sige til det. 

    Det behøver du jo heller ikke. Du har jo forklaret dig. Du mangler måske at sige undskyld, især til Nighthawk. Men ellers er alt fint. 

    T. Nielsen 6-02-20 15:37

  • ★★★★★★2

    Og ja, det sidste var faktisk en spøg:)

    T. Nielsen 6-02-20 15:37

  • ★★★★3

    NightHawk. Nu har jeg skrevet et par gange hvad grundlaget for min kommentar var, som ikke jeg ser grund til at forklare atter igen. At du bliver ved med at læse mine kommentar i dét lys, at jeg i ramme alvor som chefredaktør er ude på at fornærme brugere i en debat om en film, synes jeg er at stramme den. Men jeg har erkendt, at uanset hvad jeg skriver, ændrer du ikke mening ud i hvad end du har motivlæst. Skrev jeg, at jeg også finder dét interessant, ville det også være ment nedladende. 

    Det er da helt imponerende hvordan, at du er i stand til at vende tingene på hovedet, så det nu er dig der fremstår som det store offer, mens os fire brugere nu er de store skurke, der har såkaldt motivlæst skumle ting ind i dine indlæg. Jeg har ikke motiv-læst noget som helst, men derimod udelukkende forholdt mig til, hvad du selv har skrevet/givet udtryk for. 

    Det er sgu da ikke min skyld, at du roder rundt og først mener én ting og så noget helt andet. Så vil du have en hypotetisk diskussion, men er så alligevel og samtidig  enig med Mikkel i, at vi fire brugere kører en "du har ikke forstået filnen" - retorik uden, at de to ting skulle have noget med hinanden at gøre. 

    Du siger, at fordi du er chefredaktør, så kunne du ikke finde på at smide en stikpille ud til brugerne. Jeg og de tre andre har sjovt nok lige præcis opfattet det sådan. Og så siger du, at det er at stramme den samtidig med, at du lige har skrevet, at du er enig med Mikkel i, at vi kører en "du har ikke forstået filmen"  - retorik. Jeg synes så din kommentar her er temmelig provokerende.

    Og jeg erkender så at ligegyldigt, hvor mange gange jeg forklarer dig det modsatte, gider du åbenlyst heller ikke at lytte til hvad jeg skriver eller gider at svare på mine eller Kruses spørgsmål. Og dét der motiv-læst nonsens, kan du godt glemme alt om, for det har intet på sig.

    Skriver jeg, at jeg som chefredaktør ikke har tid til at følge med i alle diskussioner på vores forum, læses det som at jeg har ignoreret Kruses kommentar.

    Det er jo alligevel tankevækkende, at du både havde tid til at skrive indlæg til Riqon og mig, men når det så kommer til at svare på nogle meget direkte spørgsmål fra Kruse, ja så har du sjovt nok lige pludselig ikke tid længere. 

    I mellemtiden har det tilsynelandende eskaleret i denne tråd, hvor din insinuering er forvandlet til fakta. I hvert fald hvad du mener er fakta. 

    Den eneste grund til, at det har eskaleret er fordi, at du bliver ved med at snakke udenom, hvorefter du så skriver ting der er i direkte modstrid med hinanden. Det er igen ikke mig der skaber nogle kunstige fakta. Jeg forholder mig udelukkende til, hvad du selv har givet udtryk for.

    Så lige nu befinder jeg mig i en sælsomt konstrueret catch-22, som du garanteret vil mene er min egen skyld, fordi du mener, at jeg har insinueret noget, som jeg ikke mener at have skrevet. 

    So be it. Men jeg forlader diskussion, simpelthen da jeg har en massiv to do-liste og synes at det her løber i ring som non-diskution.

    Men det er da din egen skyld. Det var jo dig der startede hele det her nonsens og undervejs vil du så både have en hypotetisk diskussion men samtidig påstå, at os fire brugere benytter en "du har ikke forstået filmen" - retorik. Det er dine egne ord og ikke mig der pådutter dig en given holdning 

    Jeg har så forgæves forsøgt at finde hoved og hale i hvad du egentlig ville med dine indlæg, men det må så stå hen i det uvisse og mudrede, da der nu skal lukkes ned for hele molevitten ved at kalde det en non-diskussion.

    Ja, so-be-it. Jeg gider heller ikke at fortsætte med dette ævl her særligt, når det nu skal hedde sig, at det er mig og de øvrige tre brugere der er problemmagerne.

    NightHawk 6-02-20 16:03

  • ★★★★2

    Nighthawk kig nu forbi Arrow tråden, there is new stuff :)

    Elwood 6-02-20 16:11

  • ★★★★0

    Nighthawk kig nu forbi Arrow tråden, there is new stuff :)

    Det skal jeg nok gøre. Jeg ser "Legends of Tomorrow" afsnittet i aften og vil herefter skrive nogle kommentarer til din anmeldelse. :) 

    NightHawk 6-02-20 16:17

  • ★★★★1

    Ja, nu er toget da vist kørt for alle parter. Let's move on. :) 

    Lars! 6-02-20 16:17

  • ★★★★5

    Vil bare lige sige, at jeg rigtig godt kan lide filmen :) Nu kan jeg rigtig godt lide kvindefødder, men i det her tilfælde er der tale om to par grimme af slagsen, så det er ikke engang i den henseende, at filmen scorer højt på min skala :)

    Hvor jeg ofte har kritiseret Tarantinos "flow" i andre af hans film, hans pedantiske iscenesættelse af "og så begyndte vi at snakke, ikke tale bare snakke ..." scener, så har jeg her opfattelsen af Tarantino i zen. Den voksne udgave, kvinder efterspørger på Tinder. Som hviler i sig selv. Og som er begyndt at sige mere med stemning, mimik og følelser end soundtrack og ord.

    Jeg fik så meget forskelligt med mig ud af biografen. Et visuelt overflødighedshorn af Hollywood i en af dens storhedsperioder. Man sprang Pitt og DiCaprios stereotyper i luften og skabte en underspillet buddy romance, som er ligeså genial som Travolta/Jackson makkerparret var det i Pulp.

    2 ½ times skøn "fladen-ud på en sofa med en øl" oplevelse, så lige 20 minutters Hollywood hævn og latterliggørelse af Manson og hans disciple og så en skøm "Heaven can Wait" og "Casablanca" kombi til lige at forlade biffen på en optimistisk tangent.

    Jeg har været så tæt på at tømme ryggen i Tarantinos mund og erklære hans kunstneriske tæft for død og bifaldet hans "stop efter 10 film" udmelding. Og så laver han ved gud, sådan en vidunderlig kærlighedserklæring til film, så jeg nu ikke kan vente med at se, hvad han dog kan byde ind med næste gang.

    Bruce 6-02-20 16:22

  • ★★★★★★1

    Smukt skrevet Bruce. 

    T. Nielsen 6-02-20 16:38

  • ★★★0

    Vil bare lige sige, at jeg rigtig godt kan lide filmen :) Nu kan jeg rigtig godt lide kvindefødder, men i det her tilfælde er der tale om to par grimme af slagsen, så det er ikke engang i den henseende, at filmen scorer højt på min skala :)

    Hvor jeg ofte har kritiseret Tarantinos "flow" i andre af hans film, hans pedantiske iscenesættelse af "og så begyndte vi at snakke, ikke tale bare snakke ..." scener, så har jeg her opfattelsen af Tarantino i zen. Den voksne udgave, kvinder efterspørger på Tinder. Som hviler i sig selv. Og som er begyndt at sige mere med stemning, mimik og følelser end soundtrack og ord.

    Jeg fik så meget forskelligt med mig ud af biografen. Et visuelt overflødighedshorn af Hollywood i en af dens storhedsperioder. Man sprang Pitt og DiCaprios stereotyper i luften og skabte en underspillet buddy romance, som er ligeså genial som Travolta/Jackson makkerparret var det i Pulp.

    2 ½ times skøn "fladen-ud på en sofa med en øl" oplevelse, så lige 20 minutters Hollywood hævn og latterliggørelse af Manson og hans disciple og så en skøm "Heaven can Wait" og "Casablanca" kombi til lige at forlade biffen på en optimistisk tangent.

    Jeg har været så tæt på at tømme ryggen i Tarantinos mund og erklære hans kunstneriske tæft for død og bifaldet hans "stop efter 10 film" udmelding. Og så laver han ved gud, sådan en vidunderlig kærlighedserklæring til film, så jeg nu ikke kan vente med at se, hvad han dog kan byde ind med næste gang.

    Synes du ikke, at den hviler "for" meget i sig selv i forhold til fremdriften eller mangel på samme? Jeg genså den for et par uger siden, hvor jeg også hyggede mig – men endte med at læse med filmen kørende i baggrunden som et slags stemningstæppe. Måske kan man argumentere for at dét er pointen, at tappe ind og ud af den, men jeg havde havde svært ved at fastholde fokus og interessen i handlingen i sig selv.

    Dolphinfriendly 6-02-20 16:53

  • ★★★★★1

    Men hvad synes I så om filmen? 

    Guldager 6-02-20 16:52

  • ★★★★★★1

    Den er ok. 5/7

    Zero Cool 6-02-20 16:55

  • ★★★★2

    Synes du ikke, at den hviler "for" meget i sig selv i forhold til fremdriften eller mangel på samme? Jeg genså den for et par uger siden, hvor jeg også hyggede mig – men endte med at læse med filmen kørende i baggrunden som et slags stemningstæppe. Måske kan man argumentere for at dét er pointen, at tappe ind og ud af den, men jeg havde havde svært ved at fastholde fokus og interessen i handlingen i sig selv.

    Det er jo meget, hvordan man kan lide at blive underholdt og så synes jeg, at fremdriften først kunne vurderes til sidst, da QTs projekt stod klar.

    En af grundene til, at den nok rammer mig så meget er, at den fylder et hul op, som jeg i lang tid synes er blevet negligeret. At film kan underholde på andre og mindre - ved første øjekast - ambitiøse instruktørvisioner. Det er bl.a derfor, jeg nævnte er par gamle klassikere. Der var noget Lubitsch over den. Han lavede sådan nogle hyggelige film, som jeg ofte ynder at gense, fordi de er så stemningsfulde og positive. Capra og Hawks nævnes altid først, men Lubitsch havde sin egen signatur.

    Og så overrasker den i al sin underspillethed, gennem bl.a at undlade at bruge den intense Hitchcockstemning på farmen, da Pitt besøger Bruce Dern. Jeg får faktisk nok smæk for skillingen i samspillet mellem Pitt/DiCaprio :)

    Slutningen fylder virkelig glasset op for mig og får det foregående til at stå stærkere. Den dersens himmelens port symbolik - en slags parallelverden - hvor Sharon Tate taler gennem dørtelefonen. Den var meget respektfuldt eksekveret ovenpå det foregående blodbad og så smuk filmet, da man ser dem gå opad bakken i sommernatten.

    Bruce 6-02-20 17:35

  • ★★★1

    Det er jo meget, hvordan man kan lide at blive underholdt og så synes jeg, at fremdriften først kunne vurderes til sidst, da QTs projekt stod klar.

    En af grundene til, at den nok rammer mig så meget er, at den fylder et hul op, som jeg i lang tid synes er blevet negligeret. At film kan underholde på andre og mindre - ved første øjekast - ambitiøse instruktørvisioner. Det er bl.a derfor, jeg nævnte er par gamle klassikere. Der var noget Lubitsch over den. Han lavede sådan nogle hyggelige film, som jeg ofte ynder at gense, fordi de er så stemningsfulde og positive. Capra og Hawks nævnes altid først, men Lubitsch havde sin egen signatur.

    Og så overrasker den i al sin underspillethed, gennem bl.a at undlade at bruge den intense Hitchcockstemning på farmen, da Pitt besøger Bruce Dern. Jeg får faktisk nok smæk for skillingen i samspillet mellem Pitt/DiCaprio :)

    Slutningen fylder virkelig glasset op for mig og får det foregående til at stå stærkere. Den dersens himmelens port symbolik - en slags parallelverden - hvor Sharon Tate taler gennem dørtelefonen. Den var meget respektfuldt eksekveret ovenpå det foregående blodbad og så smuk filmet, da man ser dem gå opad bakken i sommernatten.

    Virkeligt godt beskrevet. Jeg får lyst til at give den en chance mere. Måske kræver det, at man ser bag om den klassiske QT-metode og referencer der nok er i forgrunden, mens der er et andet filmsprog rumsterende i kulissen – så at sige.

    Dolphinfriendly 6-02-20 17:57

  • ★★★★1

    Virkeligt godt beskrevet. Jeg får lyst til at give den en chance mere. Måske kræver det, at man ser bag om den klassiske QT-metode og referencer der nok er i forgrunden, mens der er et andet filmsprog rumsterende i kulissen – så at sige.

    I såfald så skriv endelig lidt herom :)

    Bruce 6-02-20 19:26

  • ★★★0

    I såfald så skriv endelig lidt herom :)

    Will do. :)

    Dolphinfriendly 7-02-20 15:16

  • 0

    De 2 tøser fra The Take har også lavet en rigtig fin analyse af filmen:
    www.youtube.com/watch

    Dslacker 9-02-20 04:05

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen