Anmeldelse: One Night in Miami... (Amazon Prime)

Trods en ujævn start byder "One Night in Miami..." på massevis af spændende, samfundskritiske samtaler mellem sorte ikoner – bragt fænomenalt til livs.

Streaminglandskabet stod stærkt, da Oscar-uddelingen løb af stablen natten til mandag. Netflix sad stadig håbefuldt med tankerne om Bedste film-statuetten, mens andre streamingtjenester også forsøgte at høste deres del af priserne. Amazon Prime har produceret racedramaet "One Night in Miami...", som er instrueret af skuespilleren og Oscar-vinderen Regina King. I samhørighed med forfatteren til skuespillet og manuskriptet, Kemp Powers, har King ført fortællingen om en fiktiv nat mellem fire ikoner til sofastuerne.

Cassius Clay, genfødt Muhammad Ali, boksede sig en skæbnesvanger aften ind i annalerne som verdensmester. Samme aften mødes han med sin mentor Malcolm X, sangeren Sam Cooke og NFL-stjernen Jim Brown for at fejre sejren. Til trods for, at de alle står sammen side om side, åbner aftenen hurtigt op for introspektive og interessante diskussioner mellem de succesfulde mænd. Malcolm X og Sam Cooke står som frembrusende modsætninger, men det fantastiske firkløver drejer og vender alle aspekter om det ubærligt svære emne: De sortes kamp.

Snakkefilm er der mange af og også nærmest plotløse film, der foregår over en enkelt dag. Endda ved årets Oscar-show sneg endnu en af disse kuriøse film sig med – "Ma Rainey's Black Bottom" var nomineret til hele fem Oscars og bringer ligeledes rampelyset på de sortes kamp i fortidens USA. Forskellen mellem de to ligger dog i de besnærende samtalers fokus. Hvor "Ma Rainey's" forfaldt en anelse til teatralske lidelseshistorier, formår "One Night in Miami..." at veksle eksemplarisk mellem skarpskåret samfundskritik og individets ståsted heri. Det er ikke snappy Aaron Sorkin-dialog, men Kemp Powers' manus er intelligent, nuanceret og med punchlines, der får selv Muhammad Ali til at tælle til 10.

Det er dog først i mødet mellem de fire personligheder, at filmen fyldes med spænding. Hver især bevæger stjernerne sig rundt inden dagen derpå, og her gøres det meget tydeligt, hvem de er som personer. Alle har de fået en enkelt scene eller to, som fint udpensler deres karakterer og viser, hvordan de store personligheder adskiller sig fra hinanden. Jim Brown støder ind i skjult racisme, og Sam Cooke fejler foran det hvide publikum på natklubben Copacabana. Kvaliteten af det skrevne ord mangler her, men scenerne åbner op for godt skuespilarbejde på egen hånd, før mændene tørner intellektuelt sammen.

Og sammen tørner de. Malcolm X bebrejder Cooke for ikke at udnytte sit store publikum til at snakke race, og her opstår de største gnidninger. Ikonerne er vidt forskellige – Brown er fåmælt, men stærk; Clay er ung og arrogant – og det fylder dramaet med energi og bevægelse. Noget, som Regina Kings visuelle stil ikke bærer præg af. I den dur afspejler hun meget godt Sorkins "The Trial of the Chicago 7", hvor alt for stor æstetisk flagren sagtens kunne tage fokus fra de vigtige diskussionsemner. "One Night in Miami..." har dog de sorte i fokus, og det er vanvittigt spændende at være vidne til kompleksiteten og nuancerne, når de fire mænd med forskellige oplevelser og mål vender verdenssituationen.

Eminent skuespilarbejde har givet Leslie Odom Jr. en Oscar-nominering for bedste birolle. Dog er Kingsley Ben-Adir som Malcolm X mindst lige så enestående, og Aldis Hodge skaber balance som den rolige Jim Brown. Og selvom Regina King muligvis blot har filmet et skuespil, så er dette tungtvejende drama fuld af sjæl, følelse og melankoli. Endda i sådan en grad, at det kan føles som et snub, at "One Night in Miami..." ikke var at finde i Bedste film-kategorien til årets Oscar.

One Night in Miami... (Amazon Prime)

Kommentarer

One Night in Miami... (Amazon Prime)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen