Anmeldelse: På nært hold

Stasi-drama er et skræmmende aktuelt portræt af diktaturets meningstyranni.

Tysklands tradition for nationale traumefilm er ikke kun forankret i grusomhederne under Nazityskland. Adskillige portrætter af tiden efter opdelingen af Tyskland efter 2. verdenskrig har set dagens lys, med Oscar-vinderen "De andres liv" fra 2006 og senest "Flugten fra Østtyskland" fra 2019 blandt de mest kendte, hvor omdrejningspunkterne er dét, som typisk forbindes med perioden: DDR’s statssikkerhedspoliti Stasi og flugten fra Øst mod Vest. "På nært hold" kombinerer de to temaer, samtidigt med at fortælle om den sidste (i hvert fald offentlig kendte) henrettelse i den kommunistiske del af Tyskland.

Franz Walter (spillet af altid overbevisende Lars Eidinger) går en lys fremtid i møde. Efter afleveringen af sin ph.d-opgave loves den lovende akademiker stillingen som professor efter sin vejleder. For at smøre karriere-tandhjulene i kommunistiske styre, overtales Walter til i hemmelighed at arbejde for Stasi – selvom han mest af alt blot vil fokusere på sin forskning. Fri vilje er ikke en mulighed i DDR, og da den unge forsker langsomt nedbrydes af efterretningstjenestens kynisme og bedrag, ser han ingen andre muligheder end at forsøge at afhoppe til Forbundsrepublikken vestpå.

Skaberne bag "På nært hold" har valgt ikke benytte de sandfærdige navne i persongalleriet i fortællingen om henrettelsen og op til. Sandsynligvis af hensyn til ofrene og fordi fortællingen af åbenlyse årsager ikke kan gengives helt nøjagtigt. I stedet er "På nært hold" inspireret af den sande historie om Werner Teske, der blev henrettet ved nakkeskud i 1981. Kun få år før dødsstraf blev afskaffet. 

Bag om Teskes engagement i Stasi er en helt oplagt mulighed for potent spion narrer eget regime-thriller, men det er ikke instruktør Franziska Stünkels mission. I stedet trækkes vi ned ad korridorerne i et regimes manipulerende hjernevask med et skræmmende aktuelt portræt af individets forfald i diktaturets meningstyranni. Vinklingen kan fremstå sær, men det er skarpt tænkt og modbydeligt effektivt. "På nært hold" er samtidig et særdeles klaustrofobisk indblik i diktaturstatens mennekelige omkostninger, når mennesker knuses i foruroligende forhørssekvenser, der trækker paralleller til lignende grusomme afsnit i George Orwells "1984". 

Sammenstillingen med den litterære klassiker er ikke en tilfældighed, og det skulle være underligt, hvis ikke Stünkel havde tankepolitiet fra dystopien i tankerne. Selvom George Orwell, eller Eric Arthur Blair, som manden hed bag pseudonymet, hørte til på venstrefløjen, blev han blandt andet glødende anti-kommunist efter at have oplevet Sovjet-regimet på nært hold som journalist. Samme indebrændte totalitarisme-kritik mærkes som brændende cigaretskodder på sjælen i "På nært hold", når paranoiaen og kontrollen konstant ånder Walter ned i nakken. Fra ikke at være bevidst om Stasis beherskede kvælertag på alle, uanset om man er for eller imod regimet, til at få åndenød i en verden, der tilpasser enhver given lejlighed til at dræbe individets ageren i et samfund, hvor ingen kan stille spørgsmålstegn ved staten. Dét smitter af på filmens helt afgørende intenst rørende sekvenser. Eftersom vi bevæger os et sted mellem fakta, fiktion og formodninger, fanges Walters udvikling fra idealist til tvivler af systemet af et indforstået tomrum. Selvom Lars Eidinger gør alt i sin magt for at personificere individets nedbrydelse, mangler den troværdige mellemliggende rejsen mellem de to yderpoler. Det former historien, der nok er barsk, men rammer mere et følelsesmæssigt end refleksivt vedvarende plan. Som traumefilm skal sidstnævnte komme i første række, for at ramme plet, med sit aktuelle budskab af et regimekritik-nakkeskud.  

 

"På nært hold" rammer en vigtig nerve i en tid, hvor koldkrigsstemningen er trådt over Europas dørtærsklen. Uanset de oplagte direkte og indirekte referencer til tiden 40 år tilbage, skyder instruktør Franziska Stünkel ikke skarpt nok til at blive den tankevækkende diktaturstat-kritik, som burde blive hængende på bagvæggen i kælderen.    

På nært hold