Anmeldelse: Papillon

Mod alle odds lykkes det for en dansk instruktør at Hollywood-debutere med stil.

Patriotisk eller ej, det er altid spændende at se danske filmfolk i spil på den allerstørste scene af dem alle – i Hollywood. Michael Noer, der sammen med Tobias Lindholm fik sit gennembrud med fængselsfilmen "R", regnes som én af landets mest lovende instruktører. Med filmatiseringen af kultromanen "Papillon" understreges, at filmverdenen ikke er færdig med den 39-årige esbjergenser.

Henri "Papillon" Charrière (Charlie Hunnam) er i den parisiske underverden kendt som en ferm forbryder, der i mellemkrigstidens Frankrig lever et ubekymret liv på den forkerte side af loven. Da den unge tyv smides i livsvarigt fængsel for et mord, han ikke har begået, ændres det kække smil til rynker i panden: Papillon sendes nemlig til en berygtet fangelejr i Fransk Guyana. Charrière har dog ikke tænkt sig at rådne op i et fængsel på den anden side af kloden og allierer sig med bedrageren Louis Dega (Rami Malek) og muskelbundtet Celier (Roland Møller) i målet om frihed.

Nej, "Papillon" anno 2018 er ikke en genindspilning af den elskede Steve McQueen/Dustin Hoffmann-udgave fra 1973. Michael Noer havde end ikke set filmen på forhånd, men læste efter eget udsagn bogen en håndfuld gange i stedet for at forholde sig så tro som muligt mod Henri Charrières mere eller mindre sandfærdige selvbiografi. Måske fordi det litterære ophav er opfindsomt i sin omgang med, hvad vores helt reelt blev udsat for i de franske fangekolonier, klippes og klistres der efter behag fra bogens hændelser i Noers underholdende fortolkning af sommerfuglens flugtaktion(er).

Selvom '73-udgaven bød på en ca. 20 minutter længere film, fremstår '18-udgaven til sammenligning ikke som et hurtigt fortalt flugt-actionbrag. Med 133 minutters spilletid forhastes handlingen ikke. Balancen mellem samtidsportræt og biografi – om en mand, der bogstaveligt talt spenderer størstedelen af tiden i isolation – løses uden at trække for meget i langdrag og uden at miste filmens iboende vakuum-fornemmelse for tabt tid. Dvælende surrealisme og brutal intensitet indkapsles troværdigt med Noers baggrund som dokumentarist med en karakteristisk rå æstetisk, der stilmæssigt trækker mere på europæisk end amerikansk filmtradition. Stærkt, men overraskende, lykkes det for den danske instruktør at fastholde og overføre sin styrke som rå realist til et endnu større format.

Charlie Hunnam, der ofte er typecastet som friskfyr-troublemaker, får for første gang i karrieren lov til for alvor at folde sit talent ud. I takt med at krop og sjæl knægtes, knækkes det velkendte glimt i øjet på sørgelig vis. Samspillet med tidens måske mest lovende skuespiller, Rami Malek, er et portræt af kammeratskabets nødvendighed på overlevelsens præmisser, mens karismatiske Roland Møller igen overbeviser med en djævelsk underspillet og bundsolid præstation. Netop den tætte synergi mellem Charrière og Dega er en bemærkelsesværdig tilbygning til "Papillon" som flugtfilm. Temaet om venskabets hengivenhed er rørende uden at blive rørstrømsk. Fordi den humanistiske tone aldrig overspilles, kommer vi dog aldrig helt ud over den spektakulære og medrivende kant. Heller ikke i springet ud i friheden.

Mod alle odds lykkes det for en dansk instruktør at Hollywood-debutere med stil. Portrætter af den kriminelle underverden er ikke uvant for Michael Noer, hvor rutinen fra "R" og "Nordvest" kommer til gode med den vellykkede gen-filmatisering af Henri Charrières bestseller "Papillon". Barsk og realistisk lykkes det at tilføre flugtfilmen rørende dybde i en bemærkelsesværdig hyldest til venskab med en versionering, der langt fra står i skyggen af den ikoniske Steve McQueen-udgave fra 1973.

Se Moovy TV's "Papillon"-interview med Roland Møller:

Papillon

Kommentarer

Papillon

  • 0

    I forhold til den positive anmeldelse er jeg overrasket over, at filmen kun tildeles 4 ud 6 stjerner. Men måske er det fordi jeg er farvet af 1973-udgaven (som for mig er en 6-stjerners film), sammenholdt med at du skriver, at den nye filmatisering "langt fra står i skyggen af" denne.

    BN den nysgerrige26-08-18 19:19

  • ★★0

    I forhold til den positive anmeldelse er jeg overrasket over, at filmen kun tildeles 4 ud 6 stjerner. Men måske er det fordi jeg er farvet af 1973-udgaven (som for mig er en 6-stjerners film), sammenholdt med at du skriver, at den nye filmatisering "langt fra står i skyggen af" denne.

    Det kan jeg godt forstå at du er, nu '73-udgaven er en 6/6 for dig. :) For mit vedkommende ligger de begge på 4/6, som to solide film med hver deres styrker.

    Dolphinfriendly26-08-18 19:22

  • 0

    Det kan jeg godt forstå at du er, nu '73-udgaven er en 6/6 for dig. :) For mit vedkommende ligger de begge på 4/6, som to solide film med hver deres styrker.

    Okay, så to SOLIDE film. Det giver mening. Tak for svaret. :-)

    BN den nysgerrige27-08-18 07:05

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen