Anmeldelse: Peppermint
"Peppermint" virker ærlig talt som en film lavet til streaming-publikummet.
Sociale medier har over de seneste år spillet en stor rolle i måden, vi ser og opfatter nyheder på. Sider som Facebook, Twitter og Instagram er tråde ud til hele verden, hvor det er muligt at komme med generelle nyheder, men også give sit eget input til, hvordan en nyhed skal opfattes. En nyhed kan fordrejes, og et individ kan gøres til en helt eller en skurk. Pierre Morel har helt klart haft den tanke i baghovedet under indspilningerne af "Peppermint", men det lykkedes på ingen måde.
Jennifer Garner spiller kvinden Riley North, hvis datter og mand bliver dræbt på datterens fødselsdag af tre forbrydere. Hendes mand har været indblandet i lyssky arbejde for et mexicansk narkokartel. De tre gerningsmænd bliver i retten frikendt, da advokaterne og dommeren er blevet bestukket. Riley vil have retfærdighed, men de få retskafne politimænd kan intet gøre. Riley fordufter fra byen, men fem år senere begynder der at dukke lig op af gerningsmændene og uærlige lovmænd.
Klassiske hævndramaer er bedst, når det er lige ud af landevejen. Vores protagonist bliver såret på livet og vil gøre alt for at opnå retfærdighed. "En mand ser rødt" er et klassisk eksempel på denne formel. Pierre Morel har selv instrueret et af de bedre eksempler i nyere tid – "Taken" med Liam Neeson. En simpel historie, der måske savner troværdighed, men som giver publikum, hvad de vil have: Hævn for alle pengene.
Desværre har Morel ikke haft til sinde at lave en hævnfilm, der vil tilfredsstille publikum med "Peppermint". I forhold til hans egen "Taken" er "Peppermint" langsomt fortalt og ærlig talt kedsommelig og giver intet til sine seere. Der er en god hævnhistorie her, men den tilfredshedsfølelse, som hører hjemme i den her slags film, udebliver, og der bliver mere fokus på uinteressante karakterer, som vi er totalt ligeglade med. Det er virkelig en skam, da Morel før har bevist sin kunnen i genren.
Et element, som Morel åbenlyst gerne vil have med i historien, er, hvordan de sociale medier kan fordreje en nyhed eller gøre en person til noget specielt. Riley North bliver i løbet af filmen gjort til en helgen af et slumkvarter, og de forbipasserende på gaden smider Rileys gerninger op på diverse sites. Bestemt en spændende vinkel som hævnhistorie, men Morel og hans manusforfatter bruger det bare ikke til nok. Skarpe og indsigtsfulde kommentarer omkring de sociale mediers virkning på os som mennesker og de positive og negative konsekvenser, de kan have i dagens verden, synes oplagte at berøre. Men der er intet at hente i "Peppermint". I stedet forbliver temaet en interessant gimmick, der ikke imødekommer sit potentiale.
"Peppermint" virker ærlig talt som en film lavet til streaming-publikummet. Skuespillerne gør, hvad de kan med det materiale, de har, men ingen af karaktererne er troværdige. Pierre Morel har tidligere leveret god underholdning, men bare ikke her. Historien er ærlig talt kedelig og forudsigelig. Elementet med sociale medier kunne have givet filmen kant, men bruges ikke til noget som helst nævneværdigt. Jennifer Garner viser, at hun stadig har noget af den Sydney Bristow i sig, som man kender det fra tv-serien "Alias". Det er dog ikke nok til at redde pebermynten fra at glide hurtigt ned uden at efterlade en sød eller stærk smag.