Anmeldelse: Promising Young Woman

Med løftet fuckfinger taler "Promising Young Woman" primært til mænd, men kniven stikkes ikke langt nok ind.

Som bevægelse satte #MeToo især kvinders forhold i Hollywood på spidsen. Lykkeligvis er der siden opstået afgreninger væk fra privilegerede filmstjerner og blevet sat de nødvendige debatter i spil på grundlag, der taler i øjenhøjde til både kvinder og mænd i den vestlige verden uden for La La Land. Australske Margot Robbie, der medvirkede i "Bombshell", et andet #MeToo-drama, er gået producentvejen og står bag "Promising Young Woman", skrevet og instrueret af britiske Emerald Fennell. Det til trods kan Oscar-vinderen ikke trænge ud af den forsigtige amerikanske retorik.

30-årige Cassandra (Carey Mulligan) er en ung kvinde, der har fravalgt sig en lovende karriere som læge for at arbejde i en café. Alene med det formål, at hendes fritid kan dedikeres til en krævende fritidsbeskæftigelse: Hun tager i byen for at udstille mænd, som udøver overgreb på fulde kvinder. En dag møder Cassandra imidlertid en sød fyr. Spørgsmålet er, om han kan ændre på hendes billede af mænd.

"Promising Young Woman" taler primært til mænd. Med løftet fuckfinger. Vredt, latterliggørende og udstillende, balancerende umage på knivsæggen af komik – som i momenter er effektiv satire. Grunden til, at den ikke sidder som en lige højre på kæben, er, at der ikke bliver slået hårdt nok.

Emerald Fennell var før Oscar-belønningen for Bedste originale manuskript primært kendt som skuespillerinde og showrunner på anden sæson af "Killing Eve", som hun også overtog rollen som forfatter på efter Phoebe Waller-Bridge. Selvom Fennell ikke kunne holde samme tårnhøje niveau på den britiske successerie som sin gode veninde, mærkes absolut samme sorthumoristiske tone i "Promising Young Woman". Den bidende sarkasme er forrygende, når svigermors-drøm-poloskjortemænd opfører sig som forurettede teenagere, når de konfronteres med deres grænseoverskridende adfærd af en forfriskende stærk kvinde – Carey Mulligan iført den type blow job-lipgloss, som Fennell i en cameo fremviser i en YouTube-video.

Skiftet mellem komik og "fortiden indhenter dig"-#MeToo-tema er en ikke særligt diskret pegefinger mod branchen, der grænser det trættende – problemet er større end Weinstein for pokker! – men alligevel holder fanen højt med det vigtige budskab om, at overgreb mod kvinder, uanset hvor fulde og udfordrede de går klædt, selvfølgeligt ikke er acceptabelt. Alligevel stikkes kniven ikke langt nok ind, hvor det gør ondt. Selvom delslutningen på brutal vis understreger præmissen, forbliver "Promising Young Woman" op til klimakset for forsigtig. Den harmdirrende vrede udløses ikke som den intelligente syngende lussing, der bliver siddende på kinden i et skamfuldt rødt aftryk. Mændene er simpelthen ikke indlevelsesrige nok skrevet, selvom de er sjove karikaturer. Den bløde balance mellem komik og alvorlig præmis tager toppen af dialogen om de overgreb, kvinder udsættes for i al offentlighed. Til trods for en britisk afsender med omridset af noget voldsomt slagfærdigt afvæbnes de afgørende leverstød især med et unødvendigt forudsigeligt twist til allersidst. Måske vil nogen kalde de sidste fem minutter en pastiche over klassiske thriller-konventioner, men det skuffer sammenlagt i en fortælling, hvor Fennell når i mål med en håndfuld elementer og derfor ikke burde forfalde til letkøbt genreparodi i de døende minutter.

Det er forfriskende at se en ny britisk invasion i amerikansk film med Emerald Fennell og ikke mindst altid søde Carey Mulligan i en helt anderledes – og virkeligt velspillet – rolle som rå maneater. "Promising Young Woman" trækker afgjort på Fennells erfaringer fra "Killing Eve", men bliver aldrig hverken så skarp eller modig som BBC-serien. Her er dog tale om en særdeles lovende ung kvinde, så det bliver enormt spændende, om talentet fortsætter ad den sylespidse britiske vej, eller om Hollywood-tilgangen fortsat bløder hende op.

Promising Young Woman