Anmeldelse: QT8: The First Eight

Tarantino-dokumentar er en passende måde at vende retur til biograferne bevæbnet med en Royale with Cheese.

Fra Sundance-succesen "Reservoir Dogs" til det store epos "Once Upon a Time... in Hollywood" har alle skuespillere villet være med i Quentin Tarantinos film. Sådan har det ikke altid været. "QT8: The First Eight" giver et indblik i Quentin Tarantinos rejse fra ren nobody, der gæstede "Pantertanter", til at blive en Oscar-vindende filmskaber. Omend ikke en perfekt dokumentar, er den fuld af gode anekdoter og kærlighed til QT's film.

Tarantino startede som medarbejder i en videobutik i Hollywood. Det var her, hans voksende kærlighed for filmmediet tog sine store skridt, og en ægte filmnørd blev født. Quentin Tarantino startede med at skrive manuskripter, der blev filmatiseret af folk som Tony Scott og Oliver Stone. Igennem interviews med skuespillere som Samuel L. Jackson og Michael Madsen fortælles om QT's rejse og om de bump, der opstår undervejs.

Dokumentarist Tara Wood anvender talking heads-interviewteknikken til at berette om den filmelskende instruktør. Fortælleformen, hvor der tales direkte ind i kameraet, kan blive tung og ensformig i længden. "QT8: The First Eight" kan ikke sige sig fri for at være en smule overfladisk indimellem, selvom der er flere sjove og interessante røverhistorier. Man kommer simpelthen ikke tæt på Tarantino som person, da præmissen er at høre om de otte første film og ikke om QT. Et par steder i løbet af filmen bryder Wood stilen og viser tre anekdoter i animation, hvilket giver et tiltrængt spark til den sædvanlige dokumentariske stil.

Tarantino medvirker ikke selv, men er kun med i arkivklips. Flere markante skuespillere kunne dog have været interessante, og selvom Wood brænder for emnet, mangler der alligevel lidt her og der. "From Dusk Till Dawn" nævnes, men det gør "Four Rooms" og "My Best Friend's Birthday" ikke, selvom det var Tarantinos første egentlige film. Det vidner om, at der skulle måske burde være brugt mere tid på at gøre dokumentaren færdig.

I tredje akt tages en drejning, som ikke er til emnets fordel. Pludseligt ender dokumentaren som en kommentar på Harvey Weinstein, der har distribueret Tarantinos film fra "Reservoir Dogs" til "The Hateful Eight". Når Weinstein nævnes, understøttes det af en mørk musik. Han er en ond mand, jo. Alle har dårlige ting at sige om producenten, der selv i en animation fremstilles som svedende og usympatisk. Gennemgangen af, hvad der er sket med Weinstein, fortælles med avisklip og Michael Madsens sprøde stemme og ender som en #MeToo-kommentar. Filmen er inddelt i tre kapitler, og det tredje kapitel er navngivet "Justice". Meget passende, mener instruktøren garanteret selv. I flere interviews har Wood udtalt, at der var meget mere om Weinstein i første cut – til trods for at det allerede fylder meget.

Quentin Tarantinos rejse de sidste 30 år er spændende. Tarantino mener selv, at hans bedst skrevne scene er enten åbningen i "Inglourious Basterds" eller The Sicilian-scenen i "True Romance". Det vidner om en mand, der sætter pris på det, han som filmskaber været igennem i sit liv – og at han elsker det, han stod bag for 25 år siden. "QT8: The First Eight" er en fin gennemgang af Tarantinos otte første film. Tara Wood har sat sig ind i emnet, men går ud ad en unødvendig tangent med Harvey Weinstein-afsnittet.

QT8: The First Eight