Anmeldelse: Ramen Shop

Madporno, der er så effektivt, at tænderne løber i vand.

Eric Khoo er efterhånden et kendt navn i festivalsammenhæng. Singaporeanerens film har været vist mange forskellige steder, såsom på Toronto, i Moskva og ved Singapore International Film Festival, ligesom det er blevet til et par besøg ved Cannes Film Festival (med tilsvarende nomineringer). Derfor er det ikke sært, at manden er krediteret for at have genoplivet Singapores filmindustri. Khoos seneste titel, "Ramen Shop", er nu ankommet for at varme danskerne op i en kold tid – hvilket for det meste lykkes.

Hovedpersonen er den unge japanske kok Masato (Takumi Saitoh), der arbejder i sin fars Ramen-restaurant. Da farmand en dag dør, finder den unge kok en dagbog fra sin mor, der døde, da Masato var ti år gammel. Han beslutter sig derfor for at rejse til hendes hjemstavn, Singapore, for at opsøge sine rødder og lære om sin families fortid.

Masatos rejse byder på personlige opdagelser, men først og fremmest er det et kulinarisk eventyr. Meget af tiden i "Ramen Shop" bruges på tilberedelse af diverse asiatiske retter, endda hvor publikum til tider får opskriften serveret. Madporno, det er så effektivt, at tænderne løber i vand – hvis ikke man ovenikøbet lader sig selv inspirere, tager noter og besøger nærmeste supermarked for at finde ingredienser til at genskabe de lækre retter. Ydermere er der pluspoint for at nævne de pågældende retters kulturelle betydning i Singapore.

Mellem de forskellige madorgasmer er der søgen efter familien. Disse scener leverer en række søde øjeblikke, hvor man ikke kan lade være med at grine og knytte sig til de forskellige karakterer. Filmen er humoristisk, og kemien mellem skuespillerne er herlig at være vidne til. Selvom løjerne til tider er en anelse rodede, er karaktererne krydrede nok til, at man føler for dem. På denne front byder filmen op til en lækker seks stjerners-middag.

Desværre bliver seeren trukket ud af filmens verden takket være et meget forudsigeligt plot. Alt er set før, og filmen bliver ikke ligefrem hjulpet af soundtracket. Omend det sikkert er fint at høre for sig selv, prøver det alt for hårdt på at fremkalde tårer i filmisk forstand. Det er omtrent så subtilt som wasabi, og det er som om, at Khoo godt havde regnet ud, at plottet var ligeså rutinepræget som en omgang Mou-suppe fra REMA 1000.

"Ramen Shop" er dog stadig en fin, fire stjerners-middag, der varmer midt i det kolde danske vejr. Selvom det er ærgerligt med det forudsigelige plot og den oversentimentale tone, er det stadig hyggelige 91 minutters madhygge, publikum bliver inviteret til. Men nu må I have mig undskyldt. Jeg skal lige i Kvickly og købe ind til min egen Ramen-suppe!

Ramen Shop