Anmeldelse: Red Dot (Netflix)

Den svenske actionthriller "Red Dot" har en intens første halvdel, men forfalder til kolde twists and turns i den anden, der mere føles som en våd vasker end en vild slalomtur.

Streaming-giganten Netflix har i løbet af de sidste par år valgt at omfavne nordiske filmskabere. Den første norske Netflix-film, "Kadaver", blev budt velkommen i efteråret 2020, og selvom Danmark endnu ikke har haft en decideret spillefilm på tjenesten, så er serier som "The Rain" og "Equinox" blevet streamet verden over. Nu er det Sveriges tur til at forsøge at få frosset samtlige seere fast til skærmen. Det gør de med Alain Darborgs iskolde "Red Dot", hvor et par med romantiske problemer pludselig møder mere presserende problemer, da en mystisk snigskytte jagter dem i de svenske bjerge.

David og Nadja er et par i slut-20'erne, der kæmper med at holde liv i deres ægteskab. Alt syntes sukkersødt tidligt i forholdet, men nu når ringen er på, vaskemaskinen itu og David fastlåst til Battlefield, er livet lidt trægt og gråt. Efter en uventet graviditet beslutter de sig for at drage mod naturens storslåede bjerge for at smide lidt brænde på det stort set slukkede romantiske bål. En række af dårlige sammenstød med de lokale sender dog Nadja og David på flugt, da de en smuk nat ser en rød plet fra et lasersigtekorn på deres telt. Nu skal de løbe for livet i en intens kamp mod mennesker og naturen.

I en tid, hvor folk synes iset til sofaen, føles det storslået at se en film, som bevæger sig ude i den smukke natur. Fotografen Benjam Orre fanger flotte billeder af landskabet, når parret nyder stilheden før stormen. Snarligt blæser der dog et snevejr ind over dem, og alt, hvad der før var smukt og livsbekræftende, er nu ude på at slå dem ihjel. Generelt formår hele produktionen at udnytte naturen som endnu et farligt element. Det er smart, når en lille genrefilm som denne formentlig er skabt på et lavt budget. I enkelte scener tumler effekterne og realismen desværre ned af pisten.

Det er nemlig naturligheden og realismen, som agerer den lokkende drivkraft i filmens set-up. Indtil Nadja og David jages gennem det snefyldte landskab, føles filmen egentlig som et fornuftigt startskud til at udforske parrets indefrosne følelser. Det får de så også lov til – dog i sprint. Tilsyneladende er der ikke noget, som kan sætte fut i det følelsesmæssige fejemøg som hævntørstige snigskytter. Skuespilevnerne presses en anelse, når blandingen af blod og tårer daler nedad parret i håbet om en fremtid, hvor de virkelig elsker hinanden. Men det er delvist glædestårer og tårer af ren og skær afmagt, for hvem i alverden er på jagt efter dem?

Det viser sig, at en hændelse i parrets fortid er kommet tilbage for at plage dem. Her begynder "Red Dot" at skifte sværhedsgrad. Den blodrøde pist bliver nu overtaget af den sorte, for tunge emner som sorg, tab og medmenneskelig skødesløshed kommer nu i spil. Valget om at tilbageholde en masse information gennem fortællestrukturen er som at bevæge sig villigt ud på tynd is, velvidende at den snart krakelerer. Det er et stilistisk sats, og selvom det slet ikke fungerer, efterlades der da en følelse af, at skaberne i det mindste ville noget med en moderne hævnthriller.

Alt i alt må det siges, at den første svenske Netflix-film ikke står tilbage som et mesterværk. Det prøvede den givetvis heller ikke på, men implicit i sådanne genrefilm ligger håbet om en ny "Unhinged", som virkelig har fået en fanskare som rendyrket genrefilm. Til trods for de lidt hårde ord byder "Red Dot" på en overraskende og actionfyldt struktur, hvor et par konfronteres med deres fortid, imens de prøver at sikre deres fremtid. Med sidste akt, der er lige så kynisk, som det er skuffende, kan filmen altså stadig ses med en skål popcorn ved sin side.

"Red Dot" kan ses på Netflix 11. februar.