Anmeldelse: Red One

Dwayne "The Rock" Johnson uddeler juletæsk og julestemning i højstemt højtidsbrag.

Jeg bliver nødt til at komme med en indrømmelse. Jeg bryder mig egentlig ikke særligt meget om Dwayne Johnson. Altså ikke som person, han er uden tvivl en fin fyr. Og det er ikke fordi han er dårlig til sit arbejde og er en elendig skuespiller, slet ikke. Det handler nok mest af alt om at den type film, som har Dwayne "The Rock" Johnson på rollelisten, ofte er store, dumme og larmende ligegyldigheder, der har lige så meget holdbarhed som en prut i vinden.

Måske er det bare mig, der er sur og tvær. Men så snart jeg ser The Rock med khakifarvede skjorte og løftede øjenbryn, så er jeg ude. Allerede her kunne man så mene, at undertegnede derfor ville være et rigtigt dårligt valg til at anmelde en film med Johnson på rollelisten. Men "Red One" er trods alt en julefilm, så i julens ånd fortjener han en ærlig chance. Kan Dwayne Johnson tø en gammel haders hjerte op? Kan The Rock redde julestemningen?

Det må hellere komme an på en prøve.

Callum Drift (Johnson) arbejder som Nordpolens sikkerhedschef og personlig bodyguard for Julemanden, der går under kodenavnet Red One. Drift er dog blevet så led og ked af den manglende julestemning blandt menneskene, at han har sagt sit job op. Men dagen før jul kidnappes gamle Sankt Nick (J.K. Simmons) og det er nu op til Callum at få julemanden tilbage og redde julen.

For at missionen skal lykkes, må han dog alliere sig med den berygtede dusørjæger, Jack O’Malley (Chris Evans), der har et særligt talent for at finde alt og alle for den rette pris. Det umage makkerpar må rejse tværs gennem både virkelighedens og mytologiens verden, for at finde både ham den røde og de skyldige, der står bag. Undervejs må de lægge sig ud med gigantiske snemænd, helvedeshunde og selveste Krampus, inden de kan løse mysteriet om den manglende julemand.  

"Red One" er instrueret af Jake Kasdan, der tidligere har instrueret Dwayne Johnson i to "Jumanji"-film. Ligeledes er manuskriptet skrevet af Chris Morgan og Hiram Garcia, hvor førstnævnte har skrevet ikke mindre end syv "Fast and Furious"-film, mens sidstnævnte har ageret producer på "Black Adam", endnu en Dwayne Johnson-film. Så der burde vist ikke være nogen tvivl om at "Red One" følger en velkendt skabelon.

Der er intet forsøg på at genopfinde den dybe tallerken, eller levere en eftertænksom julefilm. I stedet har holdet bag filmen stukket næverne godt ned i julesækken og fundet en tempofyldt actionbasker med bank, bjørnebrøl og bjældeklang, godt sovset ind i solid CGI og rappe replikker. Det er stort, det er larmende og det er dumt. Men det fungerer. 

Chris Evans og Dwayne Johnson er veloplagte og et godt makkerpar. Men det er J. K. Simmons, der stjæler showet med sin portrættering af den mest veltrimmede julemand, som jeg længe har set. En julemand skåret i granit, som en anden Crossfit-Kris Kringle. Julemandens værksted på Nordpolen er heller ikke længere bare et hyggeligt lille værksted. I stedet er Nordpolen nu en futuristisk metropol, fyldt med alverdens teknologiske fortræffeligheder. Som et sneklædt Wakanda er riget dækket af et usynligt og – næsten – uigennemtrængeligt skjold. I det hele taget lugter "Red One" ret meget af superheltefilm. Duften bliver ikke mindre af Chris Evans, der måske ikke længere er Captain America, men stadig udstråler en solid gang Captain Americaness. I modsætning til de senere års Marvel-film, har holdet bag "Red One" dog faktisk formået at skrive en historie, der bare er nogenlunde sammenhængende. 

Der stjæles lystigt fra diverse sagn og nordiske julemyter. Krampus, heksen Grýla og islandske juletrolde spiller alle en rolle i julens redning, eller mangel på samme, og man kunne godt få den mistanke, at Warner Bros. måske har et fremtidigt cinematisk juleunivers i sigte. I hvert fald er der investeret mange minutter af filmens to timer på world building og på at introducere filmens store persongalleri. 

"Red One" er ikke nødvendigvis en kommende juleklassiker og en spilletid på lige over to timer er også lige i overkanten. Men ingen tvivl om, at det er et letfordøjeligt, veloplagt og underholdende actionbrag, der nok skal sprede lidt julestemning i biografsalene den kommende tid. Den leverer lige præcis det, en julefilm skal levere, intet mere, intet mindre.

Og måske er det julestemningen, der så småt presser sig på, men jeg tror, at jeg skylder The Rock en undskyldning. 

Undskyld, Dwayne! Jeg håber, at du kan tilgive mig. Du får fire julestjerner herfra.

"Red One" har dansk biografpremiere 7. november.