Anmeldelse: Rogue One: A Star Wars Story

Da "Star Wars"-franchisen sidste år blev kickstartet med "Star Wars: The Force Awakens", kunne de fleste af seriens fanboys endelig ånde lettet op med et smil på læben. Omsider kom vi tilbage på sporet. Sådan da. Den direkte opfølger til George Lucas' oprindelige trilogi fra 70'er/80'erne var en vellykket relancering – men også det forsigtige valg, der spillede de sikre nostalgi-kort. Disney etablerede dog, at de rent faktisk forstod det højt elskede sci-fi-univers, efter at de havde lagt 4 milliarder dollars for opkøbet af Lucasfilm i 2012. Helt uventet har Disney nu smidt et overraskende uventet kort. Nemlig dét, der får kabalen til at gå op. Dét, der viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at overgå i hvert fald to af de go'e, gamle klassikere.

"Rogue One: A Star Wars Story" er et spin-off af Skywalker-sagaen og leder handlingsmæssigt direkte op til hændelserne i "Star Wars: Episode IV – A New Hope" fra 1977. Den kriminelle Jyn Erso (Felicity Jones) befries af rebellerne, som giver hende mulighed for at gå helt fri – så snart hun har udført en mission for modstandsbevægelsen. Opgaven går ud på at opsøge og stjæle tegningerne til et hemmeligt supervåben, som Imperiet er ved at bygge. Sammen med en umage gruppe bestående af rebeller og diverse udskud begiver Erso sig ud på et særdeles farligt eventyr, som vender op og ned på hendes liv.

Hvor "Star Wars"-filmene oprindeligt var tiltænkt som børnefilm, taler "Rogue One" direkte til de voksne tilskuere. Ganske vist er nyeste skud på stammen et vaskeægte rumeventyr med alt, hvad lyssværd-hjertet kan begære, og med et plot, der bestemt ikke er ubekendt for fans. Men tag ikke fejl – magien er blevet vækket til live igen. Alverdens stormtroopers kan ånde lettet op – this is the Star Wars film that you've been looking for.

"Rogue One" adskiller sig markant fra de tidligere "Star Wars"-film ved at skære helt konventionelle virkemidler fra. Her mødes ingen Jedis, kraften nævnes blot i forbifarten, vores heltinde står ikke direkte over for en ikonisk skurk à la Darth Vader – selvom han optræder i filmen i flere mindeværdige sekvenser – og her er ingen romancer, ingen ewoks, ingen Jar Jar Binks. Her er i stedet tale om et særdeles beskidt, råt og kynisk univers med guerillakrig, ødelæggelse, død og traumer. Nuancerne mellem "de gode" og "de onde" er udvasket, hvor hver mand (og kvinde) er sig selv og sin egen agenda nærmest. Selvom manuskriptforfatterne bag, Chris Weitz og Tony Gilroy, nok så elegant samler handlingstrådene fra det enorme opland, har deres versionering nærmest mere til fælles med klassiske, hårdhudede krigsfilm som "Navarones kanoner" end den lige lovlig polerede "The Force Awakens".

Til trods for at det er forfriskende tiltrængt, at Disney udforsker nye territorier i et landskab, hvor der skal trædes forsigtigt, så forbliver eventyret og den altafgørende barnlige glæde og fascination intakt. Ånden rammes til perfektion, når der lightspeedes rundt i galaksens afkroge, når Dødsstjernen pulveriserer storbyer, og episke slag udkæmpes med håndvåben på landjorden – og naturligvis når X-Wings bekæmper TIE Fighters i dogfights. Felicity Jones gør desuden en overraskende god figur som tragisk antiheltinde og fremstår som en mere kompleks hovedperson end Daisy Ridleys Rey fra "The Force Awakens".

Kompleksiteten i "Rogue One" er i det hele taget udslagsgivende for, at den er en så fantastisk god film. Balancegangen mellem det smittende eventyrlige univers og et nuanceret kaos trækker endelig "Star Wars" ind i et nyt kosmos. "Rogue One" er fundamentet for en ny, håbefuld epoke, hvor det er umuligt andet end at glæde sig til at tage på endnu flere eventyr.

Rogue One: A Star Wars Story

Kommentarer

Rogue One: A Star Wars Story

  • ★★★0

    Ingen Jar Jar? Så skal jeg ikke se den :)

    Men lyder godt, selvom jeg tvivler, at jeg ender så højt, men nu må vi se. Filmz/Morten giver vist 'kun' 4/6. 

    Babo14-12-16 00:08

  • ★★★1

    Jeg følte mig som hensat til de eventyrlige VHS-nætter som barn under visningen af "Rogue One". Tror allerede at jeg tager ind og ser den igen senere i dag. :)

    Dolphinfriendly14-12-16 09:11

  • ★★★0

    Woohoo! Det vil jeg glæde mig til!

    David Lund14-12-16 06:18

  • ★★★★0

    Jeg følte mig som hensat til de eventyrlige VHS-nætterne som barn under visningen af "Rogue One". Tror allerede at jeg tager ind og ser den igen senere i dag. :)

    Jeg har læst adskillige der har sagt noget tilsvarende om den. Klokken 15 suser jeg i den lokale biograf og ser den, det bli'r sgu godt.

    Bruno14-12-16 06:23

  • 0

    Fedt Nicki! Især fordi, jeg i forvejen kendte til din skepsis og delte en del af den. Der er intet federe, end når en blockbuster formår at nå op i de luftlag, at den fortjener seks stjerner! Glæder mig :D

    benjamin5114-12-16 07:00

  • 0

    Den må man sgu nok sige, det er noget af en karakter :-D

    MadMartigan14-12-16 07:06

  • ★★1

    Wow! Hvis ikke jeg glædede mig før, så gør jeg da nu. Sjældent har jeg været så glad for at se en film få topkarakterer. Vigtigt at de nye spin-offs kommer godt fra start...har selv været skeptisk ovenpå trailerne. Glæder mig usigeligt meget nu :-D 

    Thomas Fenger14-12-16 07:57

  • ★★★★0

    6 stjerner? 6 STJERNER? Skal det forstås sådan at vi har at gøre med et mesterværk af Kubrickske dimensioner?? 

    Riqon14-12-16 08:00

  • ★★★4

    Det er "blot" en virkeligt fantastisk og helstøbt eventyrfilm, hvor jeg sad til sidst og ikke kunne retfærdiggøre en lavere karakter overfor min opblussende barnlige glæde. Jeg kan kun håbe på at andre får samme oplevelse. :) 

    Dolphinfriendly14-12-16 08:16

  • ★★★0

    De amerikanske anmeldere er ihvertfald ikke helt oppe i det røde felt. Tværtimod. Der fik TFA bedre ord med på vejen. Også selvom det næsten var et remake og det er lidt bekymrende :) Men hvis filmen spiller hos nogen på det nostalgiske, jamen ingen kan tage det fra en. 

    Babo14-12-16 08:36

  • ★★★★0

    De amerikanske anmeldere er ihvertfald ikke helt oppe i det røde felt. Tværtimod.

    Ud af 123 anmeldelser, har den kun fået 24 negative og har en rating på 7,5/10 på Rotten Tomatoes.

    Det er da pænt langt fra "tværtimod".

    Bruno14-12-16 08:38

  • ★★★1

    De amerikanske anmeldere er ihvertfald ikke helt oppe i det røde felt. Tværtimod. Der fik TFA bedre ord med på vejen. Også selvom det næsten var et remake og det er lidt bekymrende :) Men hvis filmen spiller hos nogen på det nostalgiske, jamen ingen kan tage det fra en. 

    Jeg synes at TFA i højere grad spiller på det nostalgiske, grænsende til det latterlige, hvor RO er en selvstændig og mere komplet film. Når jeg skriver, at jeg bliver henledt til VHS-nætterne, er det ment som en henvisning til den tilstand af barnlige glæde, som jeg også fik da jeg så Raiders og The Empire Strikes Back - ikke at jeg lader mig overtale af nostalgien i sig selv. :)

    Dolphinfriendly14-12-16 09:08

  • ★★★0

    Nicki - det trøster lidt at vide, at filmen føles selvstændig. Men det tydede også på det ud fra trailers og så kunne man vist heller ikke spille mere på genkendelsens glæde, som ikke fik for lidt i TFA. 

    Babo14-12-16 09:24

  • ★★★★0

    Kæft, nu bliver jeg nervøs for i aften:-D

    T. Nielsen14-12-16 10:45

  • ★★★★0

    Vores egen Paridon er lidt mere lunken:

    letterboxd.com/paridon1983/film/rogue-one-a-star-wars-story/ 

    Riqon14-12-16 11:56

  • 0

    Spørgsmål ???

    Under hvilke forhold blev filmen set ? altså 2D 3D IMAX osv :-)

    Mener det er en oplysning som mangler

    /Moovy server

    Jimbo14-12-16 12:42

  • 0

    Skal ind og se den her kl. 13.30 i Palads, da jeg ikke kan i aften, så skulle se den alene indtil jeg fik overtalt min far til at tage med.

    Krydser fingre for, at jeg får en lignende oplevelse som Nicki Tør ikke læse andres anmeldelser før jeg har set den. Ser lidt ud til andre generelt lander på 4/6, men lad os se! (Er dog stadigt ikke vild med at det er Gareth (Idiot Godzilla Film) Edwards, der har instrueret, men det kan være re-shootsne, netop har reddet den. :)

    Første gang jeg ikke har glædet mig til en Star Wars film, og så er den tilsyneladende god...

    BusinessMonkey14-12-16 12:50

  • ★★★1

    Spørgsmål ???

    Under hvilke forhold blev filmen set ? altså 2D 3D IMAX osv :-)

    Mener det er en oplysning som mangler

    /Moovy server

    Jeg så den i IMAX 3D til pressevisningen, hvilket bestemt kan anbefales - hvor selve 3D'en dog ikke er altafgørende for den gode oplevelse. Jeg sidder og venter i Empire for at se den i 2D her nu, så jeg kan lige vende tilbage med en kommentar om dét efter gensynet. :)

    Dolphinfriendly14-12-16 14:50

  • ★★★1

    Vores egen Paridon er lidt mere lunken:

    letterboxd.com/paridon1983/film/rogue-one-a-star-wars-story/ 

    Jeg kan godt følge Niels' kritik mht persongalleriet, til trods at jeg ikke er helt enig. "Rogue One" prøver at nuancere "god/ond" dikotomien, så på den måde er vores (anti)heltes motiver ikke altid skåret ud i pap - hvilket jeg synes pynter i et strømlinet Star Wars univers. Han Solo er, som jeg ser det, den eneste komplekse karakter ellers - fordi han er en klassisk swashbuckler-type.  

    Dolphinfriendly14-12-16 15:25

  • ★★★0

    Jeg har ikke tænkt mig at skrive en længere anmeldelse. I hvert fald ikke før at den er fordøjet en smule. Bottomline er at jeg ikke helt kan matche Nickis begejstring. Men det er bestemt en ret så underholdende og fornuftig film, som giver et anderledes blik ind i Star Wars-universet uden at det føles som noget fremmed. Hvad jeg dog savner er karakterer, som jeg i højere grad føler med, og som føles mere helstøbte end hvad vi får serveret. Det skyldes nok at persongalleriet er så stort, og til en vis grad er en ensemble-film. Filmen har dog en klar hovedkarakter i Gyn Erso, som desværre for mig føles en anelse for tynd på trods af en fin præstation af Felicity Jones. Rey og Finn i "The Force Awakens" fandt jeg langt mere vedkommende og interessante. Det er dog en meget flot film med fremragende action, som jeg ser frem til at give et gensyn.

    7/10

    P.S.

    Grand Moff Tarkin var lidt distraherende hver gang han var på skærmen. Det er bestemt ret imponerende lavet, men øje- og mundbevægelserne har stadig et stykke endnu før vi kan genskabe mennesker helt perfekt. Huden skiller sig også noget ud, når der krydsklippes mellem ham og Ben Mendelsohn. Til gengæld var Carrie Fisher på imponerende vis skabt i denne film, men det var trods alt også så kort et klip, at det nok var meget nemmere at skabe ved hjælp af gamle optagelser.

    Kruse14-12-16 16:52

  • 1

    @Kruse

    Jeg var også meget imponeret over Leia, dog kunne man stadigvæk se at det ikke var helt naturligt. Men flot var det.

    dyg14-12-16 17:08

  • ★★★★0

    Observerer at Nicki siger: 

    Felicity Jones gør desuden en overraskende god figur som tragisk antiheltinde og fremstår som en mere kompleks hovedperson end Daisy Ridleys Rey fra "The Force Awakens".

    Og at Kruse siger: 

    Filmen har dog en klar hovedkarakter i Gyn Erso, som desværre for mig føles en anelse for tynd på trods af en fin præstation af Felicity Jones. Rey og Finn i "The Force Awakens" fandt jeg langt mere vedkommende og interessante.

    Who to believe? Er hun tynd eller kompleks? Må vist bare tage ind og se efter for mig selv :) 

    Riqon14-12-16 17:22

  • 0

    Så den i 2D. Det var ret generelt en fed oplevelse.
    Uden at sige så meget synes jeg filmen haltede lidt indtil 3. akt, der til gengæld sparkede røv fra start til slut.
    Hvis filmen havde bygget bedre op til det, ville det have været en næsten perfekt Star Wars film.
    Referencerne var kun for tunge til tider.
    Desuden ender filmen med at være lidt for overforklarende og irriterende, når klipningen er så insisterende. Ville gerne have haft flere lange indstillinger, især i de mange establishing shots i begyndelsen, så de forskellige planeter ikke behøvede at blive introduceret med dum tekst, men i stedet blot vil kunne genkendes på deres unikke udseende...
    Og uden at ville lyde politisk korrekt, så ville jeg faktisk have ønsket at se flere kvinder blandt rebellerne. Det virkede lidt skævvredet undervejs. (Jeg ved det nok skal afspejle fordelingen i de oprindelige film, men der var ikke nogen grund til ikke at have seje, kvindelige grunts...)

    Who to believe? Er hun tynd eller kompleks? Må vist bare tage ind og se efter for mig selv :) 

    Vil sige, at Jyns forhistorie er ret tyndt skildret i filmen, men til trods for det spiller Felicity Jones overbevisende den slags karakter hun er.
    Reys forhistorie er derimod meget påklistret selv om den bevidst er sløret, og Daisy Ridley viser aldrig en selvstændig karakter, men gør i stedet for altid det rigtige som plottet kræver af hende... Den bedste karakter af de to står uklart, men jeg synes der er ingen tvivl om, hvilken karakter der spilles bedst af sin respektive skuespiller.

    Ang. CGI. Det var alt for distraherende at se de to CGI-karakterer. Mindede mig mere om 'Tintin' filmen end noget realistisk... (Ønskede faktisk til sidst at vi kun ville se Leia med ryggen til kameraet).
    Fatter slet ikke at de ikke brugte ham, der spillede Tarkin i Episode III eller klippede ham ind som de trods alt havde klippet Red Leader og Gold Leader ind (selv om det selvfølgeligt var fra faste kameravinkler, men tror stadigt det ville have været bedre end fuld CGI).

    Ift. unødige referencer var det dumt at have blå mælk på Ersos farm, der selvfølgeligt til forveksling skal ligne Lars Homestead... Pfft. Til gengæld elskede jeg at se Red Five blive skudt i stykker.

    BusinessMonkey14-12-16 17:34

  • ★★★★2

    Ligesom Kruse, er jeg heller ikke helt op at ringe, men det er en virkelig solid omgang Star Wars, som jeg dels glæder mig til at gense og dels lover godt for de næste solo-film (no pun intended).

    Jeg synes at de havde behandlet referencerne til især Episode IV virkelig godt og man skal alligevel have set Star Wars mange gange, for at opfatte nogle af dem.

    Men...

    jeg er helt enig i at Tarkin ikke var specielt velfungerende. Hvorfor de ikke havde hyret Wayne Pygram, som spillede rollen i Episode 3, forstår jeg ikke. Hvis det var et spørgsmål om stemmen, kunne de jo bare have dubbet ham.

    Til gengæld er Vader godt nok bad-ass.

    Bruno14-12-16 18:06

  • 0

    Første post... craaaaazzzyyy

    Nå. Men min oplevelse matcher Kruses ret godt.

    Udover de ting i nævner i spoilerne som distraherende, fandt jeg også musikken distraherende.

    Jeg er også filmmusik-tosse, men det var altså ikke helt godt. Krennicks onde tema var ok, men overordnet set var det lidt svagt på temaer ellers. Og referencerne til de gamle temaer var enten for overdrevne "SE MIG SE MIG" eller transformerede for hurtigt over i i noget andet.

     

    Patriarch14-12-16 20:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen