Anmeldelse: Sådan træner du din drage 3
"Sådan træner du din drage 3" vinder som børnefilm, og sådan skal den ses.
Drager er per definition seje. Ildspyende og omgærdet af mystik. Symbolske væsener på selvudvikling og guf for drømmetydere. Bogstaveligt talt snuppet ud af ridderromaner, elskelige folkeeventyr og storbudgets tv-serier. I vestlig kultur er de flyvende firben ikke som ofte just elskelige i sig selv; dog har amerikanske DreamWorks alligevel fundet formlen på succes med "Sådan træner du din drage"-animationsfranchisen. Som titlen antyder, hersker der ikke skyggen af vildskab i det børnevenlige univers. Tredje og sidste del om Tandløs og Hikke drager helt som forventet ikke væk fra konceptet.
Den unge vikingehøvding Hikke og kæle-natskyggedragen Tandløs har det godt. På Bersærkø er det fredeligt at bo, hvor nu mennesker og drager lever i harmoni med hinanden. Da Hikke og vennerne er begyndt at redde drager, er hjemøen i mellemtiden blevet overbefolket af elskelige reptiler – mens andre vikingestammer er blevet godt trætte af det dragefredende projekt. Da dragedræber Grimmel derfor sendes efter Tandløs, ændres pludseligt alt. Udover at rygterne om et eventyrligt dragerige ved verdens ende virker mere og mere tillokkende, da dragerne skal have et nyt hjem, dukker en ny natskygge op. Da det viser sig at være en hundrage, sættes forholdet mellem Tandløs og Hikke på spil. For vi skal jo alle blive voksne på et tidspunkt, ikke sandt?
DreamWorks stopper, mens legen er god. Som coming-of-age-fortælling er "Sådan træner du din drage"-serien havnet ved et naturligt mætningspunkt – dér, hvor der ikke er mere at fortælle. I hvert fald set ud fra at fortælle en "Bambi"-historie over tre film om venskabet mellem en sort labrador-drage og den usikre knægt i klassen, der skal finde hoved og hale i sit eget teenage-sind. For "Sådan træner du din drage 3" er på én og samme tid rodet og kær på sin helt egen pjuskede måde.
Sidste kapitel om det umage venskab mellem drage og dreng lander ikke helt så elegant som de to foregående film. Muligvis for at bundfældes så blidt som muligt for de mindste fans i familien tydeliggøres begyndelsen på enden få antrit inde i historien. Trilogiens uundgåelige slutningen sættes fri allerede få minutter fra start. Dette samtidig med at en håndfuld sideplots med stakket frist skydes af fra hoften for at holde farveladen kørende. Selvom "Sådan træner du din drage 3" – som aldrig før – er fantastisk flot og farverig, à la de opmærksomhedskrævende slikposer op til kassen i Netto, står vi brutto med hånden i en tom kagedåse ved afregningen.
Indpakningen er der intet i vejen med. Lur mig, om fest og farver ikke er nok til målgruppen, mens tonen denne gang føles rettet mod et yngre publikum. Selvom klichéerne om dreng og pige i bamsede Tandløs og vores feminine – men naturligvis girlpower-stærke – My Little Pony-glimmerdukke ikke er dragende, lyser den kulørte animationsverden henrykkende op i fyr og flamme. Billige indøvede tricks eller ej kaster DreamWorks' digitale tryllestøv barnlig fortryllelse af sig, mens de danske stemmer er gode. På trods af at plot-boldene mere klovnes end jongleres rundt i luften, har "Sådan træner du din drage 3" en berettigelse i sig selv som godkendt finale på dette årtis formentlig mest succesfulde animationstrilogi.
"Sådan træner du din drage 3" vinder som børnefilm, og sådan skal den ses. Farverig og eventyrligt flot. Til gengæld klasker instruktør Dean DeBlois' sidste fortælling om Tandløs og Hikke lettere vingeskudt samme for et voksent publikum, simpelthen fordi den kulørte animationsfilm flyver for højt og falder for dybt i et alt for rodet farvel til et elskeligt univers.