Anmeldelse: Selvhenter
"Selvhenter" står stærkest som stramt fortalt komedie med sin andel af skøre optrin.
Mens dansk film har sin mest kreative guldalder siden Dogme 95-dagene, har de folkelige genrer også fået nyt blod. Folkekomedien især, der forrige og sidste år blev udfordret af henholdsvis "En frygtelig kvinde" og "Ditte & Louise", der begge endda blev to af de mest debatskabende film i 2018. Ikke fordi de var sjove, men fordi temaer som moderne parforhold set ud fra en underkuet mand og feminisme blev skildret med et smil på læben – og fordi der blev stukket til visse forbudte områder. Magnus og Emil Millangs road trip-film "Selvhenter" bevæger sig ad andre tabuiserede landeveje, men fungerer bedre som sort komedie end socialrealistisk kommentar.
Det umage brødrepar Emil og Magnus er rejst til Spanien for at hente liget af deres alkoholiserede far hjem til Danmark. Hvad lillebror Emil ikke ved er, at Magnus kun er taget med for at få fat i faderens Rolex-ur, så storebror kan redde sin blødende økonomi. Transporten af den afdøde far viser sig at koste 75.000 kroner, hvilket ingen af dem har råd til. Magnus overtaler derfor en modvillig Emil til at stikke af med liget, skjult i tagboksen på en alt for lille lejebil. Snart er de to på vild flugt fra det spanske politi, mens turen rusker op i fortiden.
"Selvhenter" bevæger sig et sælsomt sted mellem fakta og fiktion. Magnus og Emil Millang voksede op med en fordrukken far, der ganske vist endte sine dage efter en massiv druktur. Dog først dagen efter hjemturen fra Puerto Banus. Og selvom de to brødre hedder det samme i filmen, er der tydeligvis truffet lige så kreative omskrivninger af deres personligheder som med Casper Christensen og Frank Hvam i "Klovn".
Fordi der alligevel er et shot af samme "Klovn"-autenticitet over en fortælling, der bedst kan beskrives som et miks mellem "Weekend at Bernie's" og "Sideways", hældes den semi-sande og velsmagende cocktail direkte ned i løgnhalsen. Brødresynergien mellem Millang'erne er naturlig. Både af familiære årsager, men også fordi "Selvhenter" er et fælles projekt – ikke alene pga. at de spiller hovedrollerne og afsættet i den personlige beretning. Magnus har instrueret, mens de begge har arbejdet på manus. Replikker og ikke mindst leveringen i veloplagt ping-pong er dynamisk og smittende, hvad end det er humoristiske one-liners eller følsomme øjeblikke.
Dog skal man ikke tage fejl af, at "Selvhenter" står stærkest som stramt fortalt komedie med sin andel af skøre optrin. Rejsen fra Spanien er i høj grad en klassisk dannelsesrejse for to mænd, der i skyggen af en tragisk hændelse skal genopbygge et brødrebånd knækket af fortiden med en alkoholiseret far. Den del af fortællingen får i forhold til komikken røvballerne i klemme mellem førersæderne, når der trykkes en kende for rørstrømsk smør ud på forruden mod slutningen. Så meget, at bestræbelsen på at skabe en rørende afrunding står i ubalanceret kontrast til filmens markante humoristiske momentum.
Magnus og Emil Millang når sikkert i mål med en undervejs sprudlende morsom road movie, der ikke opfinder den dybe tallerken, men scorer højt på charmefaktoren. Fornøjeligt er det at se en så veludført dansk komedie, og ingen tvivl om, at de to talentfulde brødre bør fortsætte med at skabe film sammen. Selvom de rørende elementer ikke sidder lige i skabet, er det alligevel bemærkelsesværdigt, hvor elegant og ikke-berøringsangst Millang-brødrene vinkler en personlig fortælling og lader skeletterne rasle muntert ud.
Se Moovy TV's interview med Magnus & Emil Millang: