Anmeldelse: Sir

Der mangler konflikter og originalitet for at gøre filmen mere interessant.

Verdens største filmindustri ligger i Indien – nærmere betegnet Bollywood. Her produceres omkring fem tusind film om året i alverdens genrer. Når tankerne falder på den hurtigkørende industri, vil tankerne nok også falde på store dansenumre blandet med episke kampscener. Men der produceres mange andre film i Indien uden for Bollywood. "Sir" er en lille produktion uden de store armbevægelser, men med hjertet på rette sted.

Devika arbejder som hushjælp hos den unge Ashwin, der har stor succes som forretningsmand. Hun havde egentlig planlagt ferie, men da Ashwin bliver forladt af sin kæreste, bliver hun tvunget tilbage på arbejde. Vores hovedperson er et meget omsorgsfuldt menneske, men det er ikke nemt at komme ind på livet af hendes unge chef.

Når ovenstående resume af "Sir" læses, kan jeg sagtens forstå, at det måske ikke ligefrem er den film, man først lige brænder for at komme ind og se. Handlingen er ikke det, der bærer filmen, og på grund af en spilletid på en time og 40 minutter bliver filmen desværre en smule lang i svælget. Skuespillerne Ahmareen Anjum og Vivek Gomber bærer det meste af filmen på deres skuldre, og selvom de begge individuelt har karisma, er deres kemi sammen desværre ikke den stærkeste.

Der skal til gengæld lyde ros til distributøren Another World for at tage en upåagtet film, der ikke er en kæmpe Bollywood-produktion – med dertilhørende store musicalnumre og kolossale slagscener – hjem til lille Danmark. Forfriskende at se en lille film fra et land, der er kendt som en stor spiller inden for filmproduktion.

"Sir" har ikke kostet ret meget at lave, og det kan mærkes. Vi befinder os for det meste i en lejlighed, som virker kold og forladt. Det er selvfølgelig tegnet op som en symbolik – lejligheden er kold, men forholdet mellem de to hovedpersoner er varmt. Det gør desværre også "Sir" til en let og luftig film, som ikke har meget dramatik at byde på. Der mangler konflikter og mere originalitet for at gøre filmen mere interessant. Hjertet er der, men det er desværre ikke nok.

"Sir" er en let og sød, men langsommelig indisk film. Filmens historie mangler drive, og konflikterne står ikke ligefrem i hobetal. Det skal ikke kunne siges, om det indiske biografpublikum godt kan lide den rolige fremgang, men jeg er bange for, at det danske publikum hurtigt vil miste interessen. Symbolikken smøres for tykt på, og selvom det er skuespillerne, der skal bære filmen, har de ikke den stærkeste kemi. "Sir" skal ses som et alternativ til andre film fra Indien. Derudover har den desværre ikke meget andet at byde på.

Sir