Anmeldelse: Spenser Confidential (Netflix)

Med den uinspirerede action-komedie "Spenser Confidential" fortsætter Peter Berg og Mark Wahlberg den nedadgående kurve i deres kreative samarbejde.

Det er meget sigende, når en instruktør bliver ved at arbejde med de samme skuespillere. Ikke blot som et tegn på venskab, men som regel også på, at de får det bedste ud af hinanden. Dette er set mange gange tidligere og i nyere tid med f.eks. Denzel Washingtons tilbagevendende roller i Tony Scotts actionfilm og Martin Scorsese og Leonardo DiCaprios samarbejde – samt de mange gengangere, Quentin Tarantino benytter sig af. "Spenser Confidential" markerer femte gang, at instruktør Peter Berg og Mark Wahlberg samarbejder. Hvilket tidligere har givet pote i potente actiondramaer som "Patriots Day", "Lone Survivor" og "Deepwater Horizon". Desværre skuffer makkerparret i denne omgang.

Efter at være blevet fængslet i fem år for at overfalde Bostons politikommissær er den tidligere betjent Spenser (Mark Wahlberg) atter en fri mand. Han flytter hjem til sin ven Henry (Alan Arkin), hvor betjenten nu deler værelse med kampsportsaspiranten Hawk (Winston Duke). Men da politikommissæren efter Spensers løsladelse bliver myrdet, begynder Spenser i samarbejde med den iltre Hawk sin egen efterforskning, der hurtigt får dem på sporet af en større konspiration.

På papiret er "Spenser Confidential" en typisk action-komedie, der slægter sig på buddy cop-subgenren. Men i realiteten er Peter Berg og Mark Wahlbergs femte samarbejde et af de mest tamme forsøg på at blande de to genrer. Dette er en fortælling, der kører på autopilot og kun er interesseret i at levere kliché efter kliché – intet andet. Manuskriptet giver et indtryk af, at forfatterne Sean O'Keefe og Brian Helgeland har kedet sig. Som om, at det bare skulle overstås, så livet kunne fortsætte uden om "Spenser Confidential". Komplet uinspireret i alle toner – som de grålige flashbacks synes symptomatisk for.

Mysteriet omkring det konspiratoriske plot bliver aldrig spændende, da det er lige så forudsigeligt som Mark Wahlberg, der laver en film med lokation i Boston. Humoren er nærmest ikke-eksisterende, da filmen ikke engang magter at fortælle jokes. Spensers kække vittigheder lugter langt væk af far-jokes fra Berg og Wahlbergs henlagte skuffe. Mark Wahlberg gør, hvad han kan med materialet, og lykkes med at trække enkelte smil frem. Men han kan ikke redde en historie, der er fortalt uden omtanke eller ambition.

Som et lyspunkt er skuespillet dog generelt fornøjeligt. Alan Arkin er altid til at regne med – her som grumpy udlejer – men Winston Duke og Iliza Shlesinger skal heller ikke fornægtes. De gør, hvad de kan, selvom materialet er mere end mangelfuldt. Sammen med nogenlunde kompetente billeder og et godkendt soundtrack holder disse elementer filmen fra bundkarakter. Selvom Peter Berg og Mark Wahlberg alligevel er frække nok til at true med en fortsættelse. Lad os håbe, at Netflix holder på pengene næste gang.

"Spenser Confidential" fortsætter desværre den dårlige kvalitet, næsten i stil med den udskældte "Mile 22", der viser en nedadgående kurve i ellers habile Peter Berg og Marky Marks kreative samarbejde. Det er frustrerende at være vidne til. Især når de to netop tidligere har lavet gode film med "Patriots Day" og "Deepwater Horizon". Det er tydeligt, at de to herrer nyder hinandens professionelle selskab. Men de skal nok være mere kritiske i forhold til de manuskripter, de modtager, og udførelsen af samme.