Anmeldelse: Spider-Man: No Way Home

Pladen kører fast i Marvel-rillen, blottet for charme og frimodighed.

Marvel Cinematic Universe er den mest indtjenende filmfranchise i historien, og sådan en guldgås presses naturligvis til det yderste. Ikke kun Disney, der har rettighederne til store dele af universet, lander den ene superhelte-blockbuster efter den anden. Sony har været så heldige at have rettighederne til Spider-Man, hvilket har kastet en række Spidey-film af sig over de sidste 20 år. Dog er det først for alvor med Jon Watts "Homecoming"-trilogi, senest med "Spider-Man: Far From Home", at vores allesammens nabolag-venlige superhelt svingede sig ind i MCU-varmen, blandt andet for at blive en del af The Avengers. Med "Spider-Man: No Way Home" finder Peter Parkers uafhængige univers hjem til folden af fuldbyrdede Marvel-ensemblefilm. Men er det nu også en god idé?   

Spider-Mans identitet er afsløret. Peter Parker (Tom Holland) kan ikke længere gemme sig bag masken og dermed ikke længere adskille sit liv som superhelt fra et normalt liv. Mediebevågenheden bliver så ekstrem, at det er umuligt for familie og venner at færdes på gaden. Da Parker får Doctor Strange (Benedict Cumberbatch) overtalt til at hjælpe med at ændre i tiden op til afsløringen, sætter det ikke alene gang i en kæderække af endnu større problemer. Med store kræfter følger også et stort ansvar, og det er på tide, at Spider-Man erkender det og bliver voksen.

"Spider-Man: No Way Home" er et sammenfiltret spind af de foregående film om Peter Parkers skæbne som menneskelig stars and stripes-edderkop. Ikke alene tematisk, men også i stil og med henvisninger – samt brugen af persongalleriet – fra de andre Spider-Man-film siden 2002. På godt og ondt.

På papiret er det en sjov idé, når multiverser mellem skurke over to årtier og den "nyeste" Spider-Man åbnes op. Især gensynet med Willem Dafoes formidable præstation som The Green Goblin fryder og understreger, at han muligvis er dén bedste skurk indtil nu i det filmiske Spider-Man-univers. Alfred Molina som Doctor Octopus er også igen god, men her stopper de positive takter også. Bagsiden af medaljen er, at ikke alle skurke gennem tiderne er lige spændende. Jamie Foxx, Rhys Ifan og Thomas Hayden Church som henholdsvis Electro, Lizard og Sandman var mildest talt forglemmelige dengang. Det er de stadig. 

De tre Spider-Man-generationer er naturligvis vidt forskellige, og i bedste multiverse-stil smitter tonen fra Toby Maguires og Andrew Garfields perioder af i fikspunktet mellem det karikerede og det dystre. Mikset mellem forskellige dimensioner fungerede til perfektion i "Spider-Man: Into the Spider-Verse", simpelthen da der er det mere kreativt råderum visuelt i animationsfilm, men vikler sig ind i sit eget spind i "Spider-Man: No Way Home". Filmen farer vildt i sig selv med vognlæs af overforklaringer, ubalancerede skift fra (for!) dvælende mellemstationer ledende hen til kedsommelig generisk action. Væk er den fornøjelige klipning og den kække dialog fra "Spider-Man: Homecoming", som nu er reduceret til et helt klassisk superhelte-effektspektakel på lange 148 minutter, ikke inklusive post-credits scenes. Pladen kører fast i Marvel-rillen, blottet fra den charme, Tom Holland-eraen fra start kastede sig frimodigt ud i. Omdrejningspunktet i Peter Parkers dannelsesrejse fra barn til voksen er for længst udpenslet til døde, men i denne omgang føles det alligevel mere trættende og skuffende end tidligere. Det meste er set før i Marvel-regi, og dét i et multivers med alle muligheder for at teste rablende skøre grænselande af. I stedet rettes ind for at åbne op til de næste film i rækken.

Dem, der har savnet fuldblods-Marvel spredt bredt ud i landets biografer, vil sikkert elske "Spider-Man: No Way Home" på det store lærred. For det er mere af det samme i MCU-føljetonen. Selvom grundpræmissen er spændende, ender sidste del af Jon Watts "Homecoming"-trilogi som uforløst for andre end Spider-Man-nostalgikere og superheltefans.  

Spider-Man: No Way Home

Kommentarer

Spider-Man: No Way Home

  • ★★★★0

    Jeg ved ikke om en film finder ‘naturligt leje’ jo længere tid der går. Det kunne i princippet ligeså godt være folk, der i modsatte ender rater 1-2/10 for at håbe hardcore fansene, der smider 10. Så.. hvad er en films naturlige leje ved jeg ikke, det er vanskeligt at analysere noget så folkeligt som IMDb. Derfor er IMDb tal nok det sidste jeg kigger efter. 

    Babo17-12-21 11:54

  • ★★★★★2

    Derfor er IMDb tal nok det sidste jeg kigger efter. 

    Jeg husker ellers engang, at du udfordrede mig til at finde film på imdb med en score lavere end 6.0, som rent faktisk er gode. Dem er der i mine øjne ret mange af =)

    David Lund17-12-21 11:55

  • ★★★★★1

    Hov, min kommentar du her svarer på, var ikke til Spider-Man. Der tror jeg vi er helt på linje. Det var i forhold til ældre film kun.

    Ah ja, det kan jeg godt se nu. Så kan du bare mentalt flytte mit indlæg op tidligere til hvor der kan være relevant ;)

    Kruse17-12-21 11:56

  • ★★★★★★1

    Jeg husker ellers engang, at du udfordrede mig til at finde film på imdb med en score lavere end 6.0, som rent faktisk er gode. Dem er der i mine øjne ret mange af =)

    Babo har haft samtlige meninger der findes…..to gange:D 

    Ej, pjat det er kærligt ment:) 

    T. Nielsen17-12-21 11:59

  • ★★★★★1

    Også derfor jeg skriver baseret på de første 51.000 - tallet falder utvilsomt, da de fleste som har set den er den dedikerede fanskare.

    Men det er alligevel de færreste film der starter ud med så højt et snit - så helt ringe er den nok ikke.

    51.000 er i hvert fald en bedre repræsentant for karakteren end de højere karakter som mange andre superheltefilm starter ud med. Da “Batman v. Superman” havde en score på 9.4 var der “kun” baseret på omkring 9.000 stemmer, og den faldt væsentligt efter kun uger.

    Jeg tror dog kun det er gavnligt, hvis man ikke går ind til filmen med en forventning om, at den er en af de bedste film nogensinde lavet :)

    Kruse17-12-21 12:04

  • ★★★★★★0

    Jeg ved ikke om en film finder ‘naturligt leje’ jo længere tid der går. Det kunne i princippet ligeså godt være folk, der i modsatte ender rater 1-2/10 for at håbe hardcore fansene, der smider 10. Så.. hvad er en films naturlige leje ved jeg ikke, det er vanskeligt at analysere noget så folkeligt som IMDb. Derfor er IMDb tal nok det sidste jeg kigger efter. 

    Hvis nogen smider 10 fordi og nogen smider 1 fordi, så udligner det i sidste ende vel sig selv? 

    Om det er sværere at analysere fordi det er folkeligt ved jeg ikke helt (sikkert fordi jeg ikke helt ved hvad du helt mener). Men når jeg tjekker ratings på ældre film med Flynn, Wayne osv, så giver de faktisk ofte (ikke altid!) et fint fingerpeg for mig og min smag. Med nye film bruger jeg det ikke aktivt. Jo, kan jo se om tendensen er stigende eller faldende over lidt tid. Så jo, jeg synes ofte de finder et mere naturligt leje for mere publikumsvenlige film. Dermed ikke sagt at man er enig:)

    T. Nielsen17-12-21 12:05

  • ★★★★★★1

    Jeg tror dog kun det er gavnligt, hvis man ikke går ind til filmen med en forventning om, at den er en af de bedste film nogensinde lavet :)

    Det har jeg aldrig gjort til en MCU film  :-)

    Wayne17-12-21 12:09

  • ★★★★★★2

    Det har jeg aldrig gjort til en MCU film  :-)

    Det udgangspunkt har jeg vist ikke for nogen film jeg ser:D Det er vist også kun Johan og Babo der kan hype sig selv så langt op 1-3 gange hvert år:D

    T. Nielsen17-12-21 12:11

  • ★★★★★★0

    Det udgangspunkt har jeg vist ikke for nogen film jeg ser:D Det er vist også kun Johan og Babo der kan hype sig selv så langt op 1-3 gange hvert år:D

    At glæde sig til en film er ikke nødvendigvis det samme som at have høje forventninger - helt enig ;-)

    J & B er vist også blevet slemt skuffede, ind imellem :-)

    Wayne17-12-21 12:18

  • ★★★★★★0

    J & B er vist også blevet slemt skuffede, ind imellem :-)

    Det er det måske nok. Til gengæld har de haft en fest op til og det er jo alligevel ret fedt:)

    T. Nielsen17-12-21 12:22

  • 0

    Man kan afgive sin stemme på IMDb uden at have set filmen.... 'nuff said...

    TheRealLukeSkywalker17-12-21 12:31

  • ★★★★0

    Jeg husker ellers engang, at du udfordrede mig til at finde film på imdb med en score lavere end 6.0, som rent faktisk er gode. Dem er der i mine øjne ret mange af =)

    Min ovenstående kommentar var måske lidt mangelfuld. Selvfølgelig kan der være noget om, når en vis rating på IMDb er lav, at der også er sandsynlighed for, det passer på en given film. Eksempel: har en film 1.2, så er jeg nok klar over det nok passer. Men det var faktisk ikke det jeg mene med ‘ikke tage IMDb for gode vare’. Når jeg siger det, er det fordi det er en folkelig afstemning. Det er skudt for bredt. Jeg har jo ikke tiltro til gud og hver mand. Jeg har nu også sagt det før, at jeg har en håndfuld trofaste anmeldere, som jeg ‘går til’ hvis jeg skal søge bestemt film. 

    Så… IMDb. Kan man bruge det til noget? Måske mest som en umiddelbar beslutning om at give en film chancen eller ej, uden at gennemsøge en film for nærgående kritik. En 7. et eller andet er en fin garant for, det nu også er en okay film. Men personligt er det ikke sådan jeg søger længere, så tingene kan jo have ændret sig for mig i min søgning. Men jeg holder stadig på, at der kan være svært at finde film, under 6 eller 5, der er gode. Om der er undtagelser David aner jeg virkelig ikke. Du må gerne nævne dem, så kan jeg sige om jeg er enig eller ej. :) 

    Babo17-12-21 14:39

  • ★★★★0

    Hvis nogen smider 10 fordi og nogen smider 1 fordi, så udligner det i sidste ende vel sig selv? 

    Om det er sværere at analysere fordi det er folkeligt ved jeg ikke helt (sikkert fordi jeg ikke helt ved hvad du helt mener). Men når jeg tjekker ratings på ældre film med Flynn, Wayne osv, så giver de faktisk ofte (ikke altid!) et fint fingerpeg for mig og min smag. Med nye film bruger jeg det ikke aktivt. Jo, kan jo se om tendensen er stigende eller faldende over lidt tid. Så jo, jeg synes ofte de finder et mere naturligt leje for mere publikumsvenlige film. Dermed ikke sagt at man er enig:)

    At tingene udligner sig giver kun et billede af, der gives 10 eller 1. Hvad kan man bruge det til? Jeg ved jo intet om folk der rater, deres alder, interesse eller noget som helst. IMDb har alle dage bestået af fanatikere og trolls. Enhver tåbe kan stemme. Selvfølgelig er der også en portion seriøse brugere, men jeg kan ikke vide hvem det er og præcisere søgningen derefter. 

    Babo17-12-21 14:49

  • ★★★★★★1

    Jeg tror egentlig, det giver et ok billede på IMDB, netop af den grund som Thomas siger.

    Et afledt eksempel er, når man har en konkurrence, hvor man skal gætte på antal kugler i en stor beholder, så er gennemsnittet af alle de gæt meget tæt på det rigtige antal. Så jeg tænker også, at der her er en lige stor omgang trolls og fanatikere i samme ende.

    Men altså - so fucking what? Nogen er uenige i ens opfattelse af en film, og sådan er det da bare :)

    Guldager17-12-21 14:52

  • ★★★★★★0

    At tingene udligner sig giver kun et billede af, der gives 10 eller 1. Hvad kan man bruge det til? Jeg ved jo intet om folk der rater, deres alder, interesse eller noget som helst. IMDb har alle dage bestået af fanatikere og trolls. Enhver tåbe kan stemme. Selvfølgelig er der også en portion seriøse brugere, men jeg kan ikke vide hvem det er og præcisere søgningen derefter. 

    Jeg er ikke så familiær med IMDb som du, så jeg kan sige at den består af fanatikere og trolls. Pg fordi enhver tåbe kan stemme, er der ingen der siger at enhver tåbe gør det.

    Uanset, kan jeg heller ikke finde af ud hvad du helt mener, fordi du skriver til David at man godt kan regne med ratingen….indimellem…..Men ellers se hvad Guldager skriver. Det er nok et meget godt eksempel. Ratingen på IMDb er jo et snit på mange tusind mennesker ganske ofte. Hvis man køber ratingen som endegyldig sandhed, så fejler det, enig. Men som et fingerpeg, synes jeg ikke det altid er så skudt ved siden af som folk indimellem beskylder det for, når vi snakker mainstream i hvert fald.

    T. Nielsen17-12-21 15:03

  • ★★★★★0

    Jeg gider i hvert fald ikke, at finde gode film med en lavere rating end 6.0 på imdb igen. Sidst fandt jeg en håndfuld, som du også gav mig ret i var alt for lavt sat. Generelt er imdb et fint nok pejlemærke, men jeg kan bedre li’ Criticker, som faktisk næsten altid rammer spot on mht. hvad jeg vil synes om en given film. Men den arbejder jo også ud fra en algoritme i stedet for gennemsnitskarakteren fra den brede masse =)

    David Lund17-12-21 15:08

    Under 6 er det generelt svært. Faktisk den seneste film jeg har set Coming Home in Dark har 5.7, dog med ganske få stemmer, under 3000, men en 8’er herfra. Men sådan vil det altid være. Nogen jeg også har tiltro til vil måske ikke synes om den, så hvem skal man stole på? 

    Babo17-12-21 15:29

  • ★★★★0

    Jeg er ikke så familiær med IMDb som du, så jeg kan sige at den består af fanatikere og trolls. Pg fordi enhver tåbe kan stemme, er der ingen der siger at enhver tåbe gør det.

    Uanset, kan jeg heller ikke finde af ud hvad du helt mener, fordi du skriver til David at man godt kan regne med ratingen….indimellem…..Men ellers se hvad Guldager skriver. Det er nok et meget godt eksempel. Ratingen på IMDb er jo et snit på mange tusind mennesker ganske ofte. Hvis man køber ratingen som endegyldig sandhed, så fejler det, enig. Men som et fingerpeg, synes jeg ikke det altid er så skudt ved siden af som folk indimellem beskylder det for, når vi snakker mainstream i hvert fald.

    Jeg vil gerne vide noget om personen, der afgiver en stemme eller anmeldelse, førend jeg kan bruge det til noget konkret. Jeg må helt tilstå jeg ikke bruger IMDb mere til hverken fingerpeg endsige noget endegyldigt :) Dertil har jeg andre værktøjer som fungerer bedre. Jeg ved så efterhånden også selv, hvad jeg går efter, så ofte behøver jeg faktisk ikke tjekke noget. Indimellem kan jeg dog være i tvivl om en film skal have en chance eller ej, så der undersøger jeg lidt nærmere sagen. Men IMDb er ikke det første jeg tyer til. 

    Babo17-12-21 15:35

    Det er der jo heller ikke sagt noget om, at man ikke kunne ty til andre sider, anmeldere eller lignende og finde det bedre:) 

    Jeg bruger IMDb ret meget, men dog ikke så meget til at tjekke ratings på nye og nyere film. Det gør jeg dog indimellem med ældre, italienske westerns og andet. Forsat ikke fordi det altid er retsvisende, men det kan ofte være svært at finde en god og nem tilgængelig kilde synes jeg, til sådanne film, uden de mest kendte i genren. Men selv der retter jeg mig kun minimalt efter det, fordi jeg vil se hvad jeg vil. Jeg forsøger også altid at supplere med andre steder i det omfang det er muligt.

    Men et eksempel: Jeg tjekker to italienske westerns og der er intet for mig der vægter hvorfor jeg ville se den ene fremfor den anden. Men da de skal købes, for at ses og den ene har en rating på 5.2 og den anden på 7.1. Hvorfor en tror du så selv du ville have tendens til at købe?

    T. Nielsen17-12-21 15:46

  • ★★★★0

    Det er der jo heller ikke sagt noget om, at man ikke kunne ty til andre sider, anmeldere eller lignende og finde det bedre:) 

    Jeg bruger IMDb ret meget, men dog ikke så meget til at tjekke ratings på nye og nyere film. Det gør jeg dog indimellem med ældre, italienske westerns og andet. Forsat ikke fordi det altid er retsvisende, men det kan ofte være svært at finde en god og nem tilgængelig kilde synes jeg, til sådanne film, uden de mest kendte i genren. Men selv der retter jeg mig kun minimalt efter det, fordi jeg vil se hvad jeg vil.

    Der er tonsvis af sider, metacritic såvel som rottentomatoes, som allerede afgrænser sig til kritikerne. RT har endda et publikums-score som også kan suppleres med og indimellem afviger de to ting ret meget fra hinanden. Personligt er jeg blevet meget mere individuelt fokuseret, altså personlige anmeldelser af folk jeg følger. Jeg er for tit blevet skuffet hvis jeg blot giver konsensus alt for meget kredit. Bare se på den nye Bond. Ellevilde danske anmeldelser. Men jeg fandt den tæt på skrammel. 

    Mhv westerns af ældre dato, så kan man sikkert fint bruge imdb til noget. Bilder mig ind film som ikke er så kendte igen, udenlandske måske ovenikøbet, har ikke haft trollingklubben på nakken så meget :)

    Babo17-12-21 15:55

    Personlige anmeldere kan nok være fin, selv om konsensus hos anmeldere for mig kan sige lige så meget, da jeg der får en samlet vurdering af en film og ikke kun et enkelt menneskes personlige mening, som jo lige så vel kan skyde langt forbi en. Men følger man dem, stoler på dem osv, så kan de nok ofte ramme korrekt. Sådan havde jeg det i mange år med Steffen Jungersen, da hans musiksmag ofte ramte min, mht til lidt blødere hårdrock:D

    Mht Bond, så kan det jo stadig være en god film, der bare ikke er noget for dig. Jeg fandt den selv god! Der kunne ens personlige anmelder jo lige så vel tage fejl og kalde den god/dårlig uden man var enig. Så det enkelte eksempel er nok svært for mig at lægge min holdning på, hvis du ved hvad jeg mener.

    Mht trollingklubben (:), så så man det jo med f.eks The Dark Knight af dem og hardcore Nolan fans blev stemt ukritisk voldsomt op, også inden mange sandsynligvis havde set den. Du kunne selv have fundet på at rate den 10 derinde før du havde set den, din bandit:D Måske derfor du er så mistroisk. Du ved, tyv tror hver man stjæler:-P Men siden fandt den vel en fin gennemsnitsrating tænker jeg.

    Men nok om det og tak for snakken.

    T. Nielsen17-12-21 16:21

  • ★★★★0

    Personlige anmeldere kan nok være fin, selv om konsensus hos anmeldere for mig kan sige lige så meget, da jeg der får en samlet vurdering af en film og ikke kun et enkelt menneskes personlige mening, som jo lige så vel kan skyde langt forbi en. Men følger man dem, stoler på dem osv, så kan de nok ofte ramme korrekt. Sådan havde jeg det i mange år med Steffen Jungersen, da hans musiksmag ofte ramte min, mht til lidt blødere hårdrock:D

    Mht Bond, så kan det jo stadig være en god film, der bare ikke er noget for dig. Jeg fandt den selv god! Der kunne ens personlige anmelder jo lige så vel tage fejl og kalde den god/dårlig uden man var enig. 

    I Bonds tilfælde tog alle fejl i følge mig. Både dem jeg følger og konsensus :D

    Babo17-12-21 16:17

  • ★★★★★★0

    I Bonds tilfælde tog alle fejl i følge mig. Både dem jeg følger og konsensus :D

    There you have it:D

    Jeg rettede mit indlæg efter du citerede kan jeg se. 

    T. Nielsen17-12-21 16:22

  • ★★★★0

    Jeg kunne finde på mange ting, men har altså aldrig stemt uden at have set en film på IMDb. Jeg mener ikke engang jeg havde en profil dengang. Jeg har før slettet det, startet igen osv. Jeg får det ikke altid brugt og da jeg altid har været så meget i tvivl om karakterer i det hele taget, dropper jeg det sgu nok igen. Jeg gør det egentlig mest fordi i andre gør det :) En lille tilståelse om du vil :)

    Babo17-12-21 16:28

    Muligt du aldrig har, men jeg VED du kunne have fundet på det;) 

    Jeg bruger det lige så meget til at holde styr på hvad jeg har set og som et fingerpeg (der var den igen), om hvad jeg syntes om en given film da jeg sidst så den. 

    T. Nielsen17-12-21 16:35

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen