Anmeldelse: Spioner på missioner

Spionhistorien er flad, og referencerne tørrer ind som fugleklatter på fortorvet.

Nogle gange kunne det da være interessant at være fluen på væggen. Det ville give uanede muligheder, som man umuligt ville kunne forudse. Idéen leges der med i det animerede spion-eventyr "Spioner på missioner". Her forvandles vores helt til en due, men desværre ryger fjerene hurtigt af på den actionmættede rejse. Kærligheden til superspioner som James Bond og Ethan Hunt er til stede, men der lander for mange fugleklatter på jorden til, at det bliver rigtig underholdende.

Lance Sterling har netop stoppet en skurk, der truer verdensfreden. Men hjemme i USA anklages den kendte spion for at være forræder. Lance stikker af og må have hjælp fra den unge opfinder Walter. Ved et uheld drikker spionen en væske, der forvandler ham til en due. Men måske er det kun til makkerparrets hjælp, da Lance nu kan færdes uden at blive opdaget. Samtidig dukker en ny skurk op og truer hele verden. Lance og Walter må nu undgå at blive fanget og samtidig stoppe the master villain – som også er den, der gjorde Lance til syndebuk.

Animationsgiganten Blue Sky ligger et sted mellem Pixar og DreamWorks. Både hvad angår det visuelle og humoren. Med "Ice Age", "Rio" og "Skovens hemmelige rige" har selskabet bestemt gjort sig bemærket på markedet. Især sidstnævnte – hvor "Epic" var originaltitlen – bød på et smukt og flot eventyr. Studiet har dermed bevist, hvad de kan. Desværre giver "Spioner på missioner" ikke mindelser om tidligere bedrifter. Derimod virker det som bestillingsarbejde, som skulle ud af vagten.

Karaktererne er kedelige. Agent Sterling som due er en sjov idé, men som taget ud af selskabets egen "Rio". Et ordsprog lyder, at en film eller en historie kun er lige så god som dens skurk. Skurken Killian er egentlig glimrende, og hans look med klo og et ar i ansigtet er det, man tager med fra "Spioner på missioner" som en heksegryde af flere genkendelige James Bond-skurke. Det virker dog mest af alt som om, at manuskriptforfatterne gerne vil minde publikum om, at de kan spionfilmens ABC til fingerspidserne.

For "Spioner på missioner" skyder til højre og venstre med referencer. Og desværre mest som overfladisk fyld end som kærlighed til genren. Modsat eksempelvis sidste års fårmidable rejse med Frode og vennerne i "F for får filmen – Fårmageddon", der fik referencerne til at fremstå originale og prisværdige. Historien er her i sig selv for forhastet. Vi er hele tiden i bevægelse frem mod den næste actionscene. Ganske vist skal der være fart over feltet, men en pause eller to til at få mere fyld på karaktererne havde pyntet. Vi er på grænsen af at blive talt ned til.

"Spioner på missioner" skal nok underholde børn og barnlige sjæle i vinterferien. Men der er langt op til Blue Skys tidligere produktioner, såvel som i animation som i historiedelen. Den danske stemmedubbing er okay, men de originale engelsktalende spillere virker det mere oplagte – såsom Will Smith og Tom Holland som hovedstemmerne. Ben Mendelsohn er endnu en gang castet som skurk, hvor Killian også ligner ham. Klart den bedste karakter i filmen, men det er ikke helt nok. Historien er flad, og referencerne tørrer ind som fugleklatter på fortorvet. Duen er plukket for enhver fjer, og resultatet er en skuffende spionfilm, som kunne have været meget mere.