Anmeldelse: Star Wars: The Last Jedi

Kraften binder alting sammen. Kraften er liv. Kraften er død. Kraften er løbet tør for mystik.

Så er det igen den tid på året. Disney er landet særdeles tungt på kalenderen med én julebasker over dem alle, siden de for nu to år siden vækkede George Lucas' ikoniske "Star Wars"-franchise til live med "Star Wars: The Force Awakens". Første film i en tredje trilogi om den dysfunktionelle Skywalker-familie varslede nye tider in a galaxy, far far away. Anden del er et nyt håb i helt samme retning.

Tråden tages op direkte fra forgående film. Unge Rey (Daisy Ridley) bliver oplært som Jedi af legendariske Luke Skywalker (Mark Hamill), der ellers havde trukket sig tilbage som praktiserende ridder. Ex-Stormtrooper Finn (John Boyega) og den kække pilot Poe (Oscar Isaac) kæmper på Oprørernes side mod Den Første Orden, hvor onde Kylo Ren (Adam Driver) har slikket Sith-sårene og vil hævne sig på Rey over at have stukket af med et lyssværd, som han ville ha'. Jo, alt er ved det gamle hos familien Skywalker.

Valget af Rian Johnson bag kameraet blev modtaget med blandede reaktioner. "Looper"-instruktøren tilhører det bløde mellemlag som respekteret og talentfuld indie-instruktør, der aldrig har fået det store gennembrud. Onde tunger ville påstå, at Disney bedre kunne kontrollere "The Last Jedi"-retningen. Ganske vist er det ikke fair at reducere 44-årige Johnson til at flyve på autopilot, men tag ikke fejl – han gør lige præcis dét, som Mickey Mouse befaler: Saml tråden op fra "The Force Awakens", blast dig frem til trilogiens store finale – og tilintetgør noget, der til forveksling ligner en Dødsstjerne. Forventningsfulde fanboys bliver glade. Andre bliver undervældet.

Kraften binder alting sammen. Kraften er liv. Kraften er død. Kraften er løbet tør for mystik. I hvert fald når mantraet gentages i klassisk mester-lærling retorik, og dagen igen reddes i sidste øjeblik. Problemet er ikke eventyret, forudsigeligt som det er – underholdningsværdien kan ikke fraskrives. Plot og karakterudvikling bindes i al hast for overfladisk sammen. Sidehistorierne harmonerer sjældent sammen tidsligt. Filmens indre logik er selvmodsigende. Med en spilletid på 150 minutter er sammenfaldet af plothuller, stjerne-soap, run and chase og hovsa wookie-dookie løsninger påfaldende rodet.

"The Last Jedi" er forbløffende lige ud ad mælkevejen. Stort set alt er set før i de andre "Star Wars"-film. Meget kan dog accepteres, når sci-fi-eventyret udfoldes. Når god og ond kæmper med forskelligfarvede lyssværd, og fascinerende universer åbnes op. Mindeværdige actionsekvenser i flæng vejer gevaldigt op for den generiske fortælling. Hvor "The Force Awakens" balancerede med et omfattende galleri bestående af stærke helte og svage skurke samt formåede at oparbejde sympati for fremragende Daisy Ridley, vendes bøtten med episode VIII. Adam Driver og animerede Andy Serkis som Snoke er fornøjelige og værdige "Star Wars"-bad guys, mens nostalgi-kortet smides effektivt på bordet, når Mark Hamill indtræder som den sidste Jedi-mester.

"Star Wars: The Last Jedi" er en glimrende tilføjelse til sagaen. Rian Johnsons første skud på stammen vil sikkert begejstre horderne af hungrende fans. Ottende film om Skywalker-familien gør lige præcis det, som en franchise-film skal, hvor sikre valg skal træffes, og historien spejles i de foregående syv i serien. Med en spilletid på 150 minutter bør seneste tilføjelse til verdens nok største film-brand imidlertid være langt bedre skruet sammen som fortælling, nu filmene ikke længere kan overleve på forventningens glæde med én ny "Star Wars"-film hvert år.

Star Wars: The Last Jedi

Kommentarer

Star Wars: The Last Jedi

  • ★★★0

    Måske er pointen at hun bliver ond;-)

    Se, det ville rent faktisk være interessant (og lidt smertefuldt at se). :)

    Benway21-12-17 12:31

  • ★★★★★★0

    !

    T. Nielsen21-12-17 12:59

  • ★★★★★★0

    Se, det ville rent faktisk være interessant (og lidt smertefuldt at se). :)

    Helt enig! Men sådan er SW universet nok ikke (medmindre Disney laver flere, så hun i nummer 11-12-25 bliver god igen:-D

    T. Nielsen21-12-17 12:59

  • 0

    :-D :-D glæder mig til at kan fjerne spoiler dækket, når jeg har fået set den på fredag :-p

    Weird_J21-12-17 13:35

  • 2

    Ikke siden jeg så den originale trilogi, har jeg været så glad for at tage på et vaskeægte rum-eventyr. Jeg morede mig kosteligt og blev sågar rørt af enkelte øjeblikke. Filmen er ikke noget mesterværk, men den er bedre end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. The Last Jedi gjorde det Force Awakens ironisk nok ikke formåede: den vækkede barndomsglæden i mig. Jeg glæder mig stort til et gensyn og ser nu meget frem til konklusionen. 
      
    Sluppermand22-12-17 12:35

  • ★★★★★1

    Vi snakker samme kung-fu, du og jeg!

    davenport22-12-17 17:36

  • ★★★★★★0

    Vi snakker samme kung-fu, du og jeg!

    I know kung-fu too!

    T. Nielsen22-12-17 20:31

  • ★★★★0

    Jeg prøver at vride armen om på konen for at få hende med ind og se denne. Det ender nok med at jeg går selv, men den foreløbige aftale er, at vi skal gense The Force Awakens efter Juleaften (yup), og så skal vi se The Last Jedi 3. juledag. Amen. 

    Lars!22-12-17 23:46

  • ★★★★★1

    Jeg går ud fra at hun er en del af din menighed, hvilket sætter dig ret højt i toppen af dem der bestemmer.. Det er da bare at befale! Zum Kino AB!

    davenport23-12-17 00:46

  • ★★★★0

    Jeg går ud fra at hun er en del af din menighed, hvilket sætter dig ret højt i toppen af dem der bestemmer.. Det er da bare at befale! Zum Kino AB!

    Du siger noget. Måske hun kommer med, hvis jeg arrangerer det som en menighedsudflugt! 

    Lars!23-12-17 08:22

  • ★★0

    Så fik jeg den også set, og ved ikke helt hvad jeg skal sige. Underholdningen var total i top, men gnisten som ved de 3 gamle, den er der bare ikke.. 

    Da de reder “hestene” er det vel ikke pga dyrevelfærd, men som en flugtplan. Syntes casino delen og “hestene” (kan ikke huske hvad de hedder) var godt, og et fint afbræk fra resten af det trivielle univers. Det var da noget nyt, istedet for en ny Hoth, bare med salt, eller et nyt Dagobah system..

    MadMartigan23-12-17 22:25

  • ★★★★1

    Endelig fik jeg set den! Og jeg er glad for at jeg nåede det, mens den var i biografen. Min dom:

    Samlede trådene op fra Force Awakens, og resultatet var for det meste AWESOME. De dele, som ikke var så vellykkede, vil tids nok irritere mig ved gensyn, men lige nu er jeg bare glad for, at det vigtigste - dramaet mellem Kylo Ren, Rey og Luke - ikke gik galt. Det var det jeg kom for. Sådan :) 

    Lars!27-12-17 21:14

  • ★★1

    Dejligt at du nød filmen :) Synes dog netop ikke, at den samlede (alle) trådene op fra TFA. Her tænker jeg på de skibe Abrams satte i søen mht Reys ophav, Snokes karakter og Knights of Ren...

    Thomas Fenger27-12-17 21:57

  • ★★★★★★0

    Jeg synes sgu også der er mange “ubekendte”. Om det er godt eller skidt ved jeg ikke helt endnu, det må eller rettere det kan næste episode måske afgøre. 

    T. Nielsen27-12-17 22:04

  • ★★★★★2

    De tager jo bare røven på os. Chill, folks!

    davenport27-12-17 22:18

  • ★★★★★★0

    Jeg synes sgu også der er mange “ubekendte”. Om det er godt eller skidt ved jeg ikke helt endnu, det må eller rettere det kan næste episode måske afgøre. 

    Og det er jo præcis problemet ved at dømme nummer to i en serie på tre film og især at piske en stemning op over det. Det kan man med fordel vente med indtil film nummer tre og så har man masser af tid til at blive indebrændt over det.

    Zero Cool27-12-17 22:43

  • ★★★★1

    Dejligt at du nød filmen :) Synes dog netop ikke, at den samlede (alle) trådene op fra TFA. Her tænker jeg på de skibe Abrams satte i søen mht Reys ophav, Snokes karakter og Knights of Ren...

    Jeg genså "The Force Awakens" i forgårs, og jeg lagde ekstra mærke til, da Maz Appelsinhoved sagde til Rey, at hun skulle se frem i stedet for tilbage (specielt i sammenhæng med forældrene). Den pointe kan man jo sige bare blev forstærket i denne film.

    Vi får demonstreret, at Kraften kan "vågne" i dem, der af resten af galaksen betragtes som nobodies. Til sidst ser vi slavebarnet, som bruger kraften til at tage en kost at feje med, før han med en "resistance"-ring på fingeren skuer mod horisonten (cadeau til Luke). Det, jeg godt kan lide ved dette er, at vi på en måde er tilbage ved den første film, før Luke blev søn af selveste Darth Vader, dengang alt kunne ske, og han også (på brættet) var en nobody (selv om hans far vistnok havde været pilot og modstandsmand, etc.).   

    "The Last Jedi" (og måske den nye trilogi som helhed) skal lære os, at det vigtige ikke er vores blod og vores DNA - at det faktisk ikke handler om midi-chlorians ;) - men at Kraften kan vågne hos hvem som helst. Og det er en fed idé, spørger du mig. Disney har fundet tilbage til et magisk, glemt udgangspunkt, hvor selv de mest ligegyldige af os kan være/blive Luke Skywalker.

    Lars!27-12-17 22:48

  • ★★★★★★0

    På sin vis..

    .. er det jo allerede tilfældet i prequel-trilogien, at hvem som helst kan være Jedi. Eftersom man mere eller mindre lever som munk når man er Jedi, er det ret begrænset hvor mange af dem der viderefører sine gener og Qui-Gon (tror jeg) siger på et tidspunkt, at hvis Anakin ikke var blevet født i the Outer Rim, så var han blevet fundet og trænet i en tidlig alder. Det kan jo kun betyde, at man aktivt søgte efter børn der kunne blive optaget i ordenen.

    Zero Cool27-12-17 23:16

  • ★★★★★★0

    Og det er jo præcis problemet ved at dømme nummer to i en serie på tre film og især at piske en stemning op over det. Det kan man med fordel vente med indtil film nummer tre og så har man masser af tid til at blive indebrændt over det.

    Uhh? Pisker jeg en stemning op eller hvem gør det mener du? Jeg skrev blot mine tanker lige om dette emne. 

    T. Nielsen28-12-17 03:07

  • ★★★★★★0

    Uhh? Pisker jeg en stemning op eller hvem gør det mener du? Jeg skrev blot mine tanker lige om dette emne. 

    Nej, jeg mener ikke dig.

    Zero Cool28-12-17 06:51

  • ★★★★★★0

    Nej, jeg mener ikke dig.

    Så du var enig med mig i det skrevne måske?

    T. Nielsen28-12-17 07:55

  • 0

    Og det er jo præcis problemet ved at dømme nummer to i en serie på tre film og især at piske en stemning op over det. Det kan man med fordel vente med indtil film nummer tre og så har man masser af tid til at blive indebrændt over det.

    Der er jeg så af den holdning, at hver film i en serie skal bedømmes helt særskilt og kunne hold til at blive bedømt på den måde - og hvis man er stærkt utilfreds med film nummer to i en trilogi, er der ikke nødvendigvis den store idé i at se nummer tre. 

    Slayer28-12-17 09:51

    Jeg vil gerne lige så fast, at de "løse ender" intet problem er for mig (endnu) Jeg påtalte blot, at der var en del "ubekendte", som jeg håbede jeg blev klogere på med næste film. Men klart, at finder man TLJ dårlig så gider man jo dårligt se den næste. Men mon ikke man så overlever dette;-)

    T. Nielsen28-12-17 10:02

  • ★★★★★★0

    Der er jeg så af den holdning, at hver film i en serie skal bedømmes helt særskilt og kunne hold til at blive bedømt på den måde - og hvis man er stærkt utilfreds med film nummer to i en trilogi, er der ikke nødvendigvis den store idé i at se nummer tre. 

    Jo jo, men præcis i dette tilfælde brokker mange sig jo over hvad Johnson har gjort med nogle af de elementer af historien, som blev præsenteret i TFA, eksempelvis Reys familieforhold og Snokes baggrund.

    Før vi kender afslutningen på disse elementer, er det jo 100% umuligt at vide om der er tale om noget der er komplet lort eller om det er en genistreg, eller noget derimellem.

    Det kan jo være at Reys forældre ikke er "nobodies", da Snoke er den der har skabt forbindelsen mellem Rey og Kylo Ren. Det kan også være at de er, men det aspekt spiller en rolle senere hen, som jeg spekulerede i tidligere.

    Det er også muligt at Snoke ikke er død, selvom han er delt i to. Trods alt, skal han forestille at være ret mægtig i sin brug af Kraften og kloning er jo ikke ligefrem ukendt i Star Wars-universet. Faktisk er der en historie i det gamle Expanded Universe, hvor Palpatine har kloner af sig selv og er i stand til at flytte sit "væsen" fra klon til klon. Tilfældigvis minder Snokes skib utroligt meget om Palpatines skib fra den historie, så måske har man hentet inspiration derfra. Det kan selvfølgelig også være, at han faktisk er død og hans baggrund forbliver et mysterium.

    Zero Cool28-12-17 10:23

    Et er dog sikkert, serien ender ikke med at ALLE stiller sig tilfredse:-D Med så stor, elsket og kendt en filmserie, så er der for mange meninger til at der ikke vil findes en del folk der vil beklage sig (må de selvfølgelig også) Så er den for lys, så for mørk, så for morsom og pjattet, så for alvorlig, så binder den for mange ender sammen, så gør den det ikke nok. Så er der for meget fanservice, så er der ikke nok osv osv. Vi alle har jo en mening om dette nærmest. Ja selv haters af serien, kan vi jo se her på siden, skal konstant kommentere den:-)

    T. Nielsen28-12-17 10:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen