Anmeldelse: Stowaway (Netflix)
Joe Pennas sci-fi-thriller "Stowaway" byder på en spændende, realistisk udforskning af menneskets etik med sin del suspensefyldte rumscener.
Mads Mikkelsen er på alles læber – både med "Druk" og annonceringen om, at han endnu engang erobrer en kæmpe franchise. Tilbage i 2018 stod han med hovedrollen i Joe Pennas iskolde "Arctic", der så Mikkelsens karakter holde hovedet koldt i livsfarlige situationer. Nu er Penna dog tilbage. Denne gang på Netflix, og det er med endnu en af streamingtjenestens sci-fi-satsninger. "Stowaway" udforsker på minimalistisk vis, hvad der ville ske, hvis besætningen på en rumrejse blev udvidet med én – uden det var planlagt.
Tre astronauter sendes afsted på en mission mod Mars, og efter en tumultarisk opsending kan de slappe af. Tror de. Kaptajnen Marina Barnett opdager blod dryppe ud af et opbevaringsrum, og ud falder Michael Adams, den fjerde passager. Først opstår der mistanke til manden, som de ikke aner, hvem er, men besætningen finder hurtigt ud af, at der er større problemer i rumskibet. Maskineriet, der filtrerer kuldioxid ud af luften, er destrueret, og der er kun ekstra oxygen nok til tre personer. Nu skal astronauterne meget etisk vurdere, hvordan der bedst kan spares på ressourcerne.
Bemandingen foran kameraet består af Anna Kendrick, Toni Collette, Daniel Dae Kim og den nytilkomne Shamier Anderson. Emblematisk for filmen er dens solide præstationer, hvor skuespillerne får lov til at have det sjovt i de venskabelige øjeblikke, men også spænde skuespilsmusklerne, når situationen spidser til. Især Kendrick og Dae Kim giver et par intense og følelsesmæssigt stærke karakterportrætter i forhold til, hvor minimalistisk filmen er i både dialog og plot. Ofte skruer rumfilm op på maks, når det kommer til actionscenerne, men Joe Penna fastholder et virkelighedstro greb om filmen, og de scener, der skæver mest mod action, skæver måske endda mere mod ren og skær suspense.
Med realistisk håndværk viste Joe Penna i "Arctic", hvordan naturen kan presse mennesker ud i ekstreme situationer, hvor hårde valg ofte skal træffes. Nu har den tidligere youtuber rejst sig fra Jordens kolde is og bevæget sig mod det uendelige univers. Begge locations emmer af isolation og uforbeholden fare, og Penna udnytter den risikofyldte setting, som rumskibet nu er. Gennem Kubrick-agtigt kameraarbejde formår fotografen Klemens Becker at gøre livet på skibet følelseskoldt, realistisk og med skjulte farer. I særdeleshed er klimakset umådeligt veludført – endda i sådan en grad at det ville være et vidunder, hvis alle seere sad uden svedige håndflader undervejs.
Paradoksalt er det også klimakset på "Stowaway", der fremmaner en følelse af Hollywood-genkendelighed. Generelt er rumthrilleren langsomt og udførligt opbygget, hvor dramaturgiske højdepunkter kommer på baggrund af karaktervalg og videnskab. Kan de udnytte deres kloge hoveder til at skabe ekstra oxygen? Kan de som mennesker forhindre, at fjerdemanden skal ofres? Klimakset bliver dog unødvendigt overtaget af tilfældighed, som i forlængelse fjerner et stykke af filmens menneskelige grobund. Det er ærgerligt, for "Stowaway" byder ellers på ultrarealistisk og ultraspændende udforskning af menneskets etik, når de står overfor den nært forestående død.
Netflix har – udover en enkelt trailer – næsten ud af det blå kastet Joe Pennas seneste suspense-værk ud på tjenesten. Jovist er det ikke George Clooney i førersædet som med "The Midnight Sky", men denne rumrejse fortjener at blive gnasket popcorn til, selvom tempoet er roligere og dramaet mere rodfæstet i menneskets morale. Men når så "Stowaway" skruer fuldt op for raketten, er der ingen, der efterlades tilbage urørte af spænding.