Anmeldelse: Strange Darling

Intet er, som det ser ud til, i højintens retro-thriller.

Når vi ser en film, fortælles den traditionelt lineært. Vi har en start, en midte og slutning. Vi introduceres  for vores hovedpersoner, problematikken opstilles, og et klimaks serveres. Andre gange kastes vi ud i utraditionelle strukturer. Vi starter i midten, går tilbage til begyndelsen, og slutningen leveres. Film noir-strømningen skabte skole med den type opbygning og blandt andre Quentin Tarantino benytter sig af i flæng. "Strange Darling" lager med narrativet som årets mest originale fortalte thriller, hvor intet er, hvad det ser ud til. 

En kvinde (Willa Fitzgerald)  er på flugt. Hun jages af en kæderygende mand, Dæmonen (Kyle Gallner), bag rattet på en lastbil. Hun søger sikkerhed hos et ældre ægtepar. Inden da har kvinden været på et motel med manden, hun jages af. Kvinden må forsvare sig selv, mens manden kommer tættere og tættere på med sit jagtgevær. Men hvad foregik der egentlig på motellet? Og hvad er der med det ældre ægtepar og deres store kummefryser?

"Strange Darling" er både utrolig stramt fortalt, samtidig med, at den med sin fortællestruktur vender op og ned på tid og rum. Den er en klar hyldest til de mørke rape and revenge-film fra 70'erne, hvor især "I Spit on Your Grave" er blevet en video nasties-klassiker. Præmissen er, at en kvinden udsættes for noget grumt og søger hævn. Det er et simpelt greb. Og det virker.

Som i film af Quentin Tarantino eller vores egen Lars von Trier er filmen opdelt i seks kapitler. Fortælleformen giver mindelser om den romantiske komedie "500 Days of Summer". Vi kastes ind i 3. kapitel, flyver tilbage til 1. kapitel og så frem til 4. kapital. Det skaber en rundtosset uforudsigelighed, hvor vi absolut ikke har nogen anelse om, hvor "Strange Darling" bevæger sig hen. Det er effektivt fortalt og giver en spændende fremdrift. Et spændende element bag kameraet er, at skuespiller Giovanni Ribisi er producer og fotograf. Det slipper Ribisi elegant fra med intens kameraføring og medrivende close-ups.

Instruktør JT Mollner, som også står bag manuskriptet, formidler en ekstremt spændende thriller. Samtidig har han også en bagtanke med, at vi skal diskutere nogle elementer bagefter. Vores hovedpersoner introduceres som Kvinden og Dæmonen. Især slutningen lægger op til en særdeles aktuel diskussion om kønsroller. Visse biografgængere vil nok regne filmens twists ud. Men det bliver aldrig kedeligt. Willa Fitzgerald er et spændende valg som vores kvindelige hovedperson. Hændelserne undervejs gør, at man kommer ind under huden på hendes komplekse karakter. Kyle Gallner, som vi for nyligt har set i de to "Smile"-film, er aldeles fremragende som Dæmonen. Vi ved aldrig, hvor man har den udtryksfulde skuespiller. Legenderne Ed Begley Jr. og Barbara Hershey har desværre ikke meget tid som det ældre ægtepar. Men de sætter et aftryk, der giver mindelser om David Lynchs surrealistiske "Eraserhead".

"Strange Darling" er en intens thriller, som vender op og ned på fortællingens opbygning. Dette samtidig med at instruktør JT Mollner har noget på hjertet om stereotyper og kønsroller. Man skal acceptere præmissen, som dog etableres hurtigt og medrivende. Giovanni Ribisi bag kameraet er et spændende bekendtskab og vores to hovedroller leverer to rigtig stærke præstationer i én af årets stærkeste thrillers.

"Strange Darling" har dansk biografpremiere 19. december.

Strange Darling

Kommentarer

Strange Darling

  • ★★★0

    Den er noteret :)

    Gorman19-12-24 06:22

  • ★★★★★1

    Kan kun være enig, her hvad jeg skrev da jeg så den til forpremiere.

    Og ja jeg var også overrasket over vores normale quirky actor som DP.

    Nu nævner du det med at regne twist ud, jeg synes mest det blot er hele filmen der er en masse twist og det er dem som gør det spændende, men de gir alle mening. Og der ikke blot for at være twist. 

    Og så elsker jeg bare slutscenen og den måde vi slutter filmen på.

    Har netop fået den hjem på skive i dag :)

    Strange Darling

    Det er for mig personligt nok en af 2024’s hel store overraskelser for mig, det er en film, hvor det er bedst at vide så lidt som muligt om filmen før man ser den så jeg vil give en anbefaling og ikke så meget gå i dybden med handlingen. Det er en intens film og du er fanget fra første scene af, og det er en dejlig uforudsigelig film men ikke blot for at være det, der er mening med galskaben, som man langsomt introduceres for.

    Jeg ved ikke om det er 35mm der gør det men filmen føles bare meget vibrant i dens udtryk, lydsiddn skal også fremhæves der er en intensitet over det hele som ikke slupper grebet i dig. I filmen følger vi primært to personer spillet af Willa Fitzgerald og Kyle Gallner, som gør det virkelig godt, den største overraskelse for mig kom dog i end credits DP på den er Giovanni Ribisi, skuespilleren jeg vidste ikke han var begyndt at være DP eller det her måske hans debut? Jeg kender ham mest fra hans lidt quirky nogengange ubehagelige roller. Så det blev jeg ret overrasket over, men jeg tager hatten af for ham, det er en meget flot film . Og med en virkelig spændende historie. Som holdet bag har fået skrevet.

    Genren hvis folk skal ha noget at gå ud fra er katten efter musen eller hvad man kalder det.

    Glæder mig allerede til at få den hjem på Skive og gense.

    Jeg så den i Øst For Paradis i Århus.
    Og anbefaler den på det varmeste.

    Elwood19-12-24 09:19

  • 0

    Og så elsker jeg bare slutscenen og den måde vi slutter filmen på.

    Enig, virkelig intens og godt spillet.

    TheRealLukeSkywalker20-12-24 10:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen