Anmeldelse: Suicide Squad

"Suicide Squad" er ikke nogen dårlig film. Mere en ærgerlig film.

I det, produktionsselskabet Warner Bros. selv kalder en perlerække af kommende DC-superheltefilm, er "Suicide Squad" den anden efter forårets udskældte "Batman v Superman: Dawn of Justice". "Suicide Squad" skiller sig ud ved at handle om karakterer, der for mange var komplet ukendte, før marketingmaskineriet tog fart. Nu er det for mange sommerens mest forventede film. Filmen adskiller sig til gengæld ikke, når det kommer til idéen om, at det ikke kan blive for stort, rodet og vildt. Verdens undergang, kom an!

Stort og vildt? Det er jeg klar til. Men er det på bekostning af sammenhæng og intern logik, så må jeg tænke en gang til. Og den – altså sammenhængen – halter flere steder. Vi introduceres hurtigt for forbryderholdet, der lægger navn til filmen, og som udgøres af en række af verdens farligste skurke. Den kyniske, amerikanske efterretningsofficer Amanda Waller (Viola Davis) får brug for dem, da det overnaturlige metamenneske Enchantress (Cara Delevingne) slipper løs. Hun er alt andet end munter, og det hæmningsløse forbryderhold må derfor tage kampen op.

Spørgsmålet er så, hvorvidt det er klogt at lade et hold af ustyrlige skurke bekæmpe en anden ustyrlig skurk. Og måske endnu vigtigere, om det er klogt at samle så mange karakterer i én og samme film. Svaret på det første spørgsmål kan vi lade stå til diskussion. Det er derimod tydeligt, at "Suicide Squad" i den grad kæmper med at holde styr på de mange tråde i historien. I en evindelig jagt på spektaklet bliver logikken ofte skudt til side, for at det hele kan gå lidt hurtigere. Centrale karakterers motivationer og evner forklares ofte vagt eller overhovedet ikke, og selvmordsholdets skiftende loyalitet er bestemt heller ikke let afkodelig. Sjældent har en film været så underfortalt og overfortalt på samme tid.

Baggrundshistorien serveres i overflod. Det hamres fast i adskillige flashbacks, at skarpskytten Deadshot (Will Smith) i den grad kan skyde, at Kaptajn Boomerang (Jai Courtney) er en dygtig tyv, og at Harley Quinn (Margot Robbie) elsker Jokeren (Jared Leto). Men vigtigst af alt fungerer tilbageblikkene som greb til at introducere en masse DC-karakterer, der snart skal få deres egne film. Som ofte før lider hovedhistorien under ambitionen om at binde alting sammen. "Suicide Squad" har en lettere tone end "Batman v Superman: Dawn of Justice", og det hjælper den meget.

Karaktererne er filmens stærkeste kort. Potentialet for at skabe stor underholdning er uden tvivl til stede i mødet mellem de mange skruppelløse og flagrende bad guys. Særligt Deadshot og Harley Quinn er friske pust, men selv de er tynget af et manuskript, der ikke efterlader nogen vindere. Jared Letos Joker, der har spillet en enorm rolle i marketingkampagnen, er tilsvarende ligegyldig i en film, hvor antagonisten i stedet præsenteres i form af Cara Delevingnes mavedansende hekseskurk, der er så almægtig og dødseriøs, at det hurtigt kammer over. Mødet mellem streetsmarte, spydige skurke ankommende til lyden af hiphop og en melodramatisk, dommedagsprofet af en heks giver følelsen af, at noget skurer. Engagementet daler i takt med, at dramaet stiger.

"Suicide Squad" er ikke nogen dårlig film. Mere en ærgerlig film. Det er ærgerligt, at leflen for fans skal trække fokus fra historien. Det er ærgerligt, at selvmordsholdets underholdende antihelte ikke får en lige så interessant modpart, og det er ærgerligt, at filmens tone, plotlinjer og logik er lige så rodet og flagrende som selvmordholdets karakterer. Rundt omkring disse skavanker findes heldigvis stadig momenter af legesyg glæde og visuelt imponerende action. Det vil bare ikke være nok i længden, og efter "Suicide Squad" mangler DC stadig at finde en form, der passer.

I anledning af premieren på "Zack Snyder's Justice League" genudgiver Moovy biografanmeldelserne af tidligere DCEU-film. Denne anmeldelse udkom oprindeligt i 2016.

Suicide Squad

Kommentarer

Suicide Squad

  • ★★★★★★0

    Rolig nu, Fantastic Four udkom sidste år, så det er nok pænt meget for tidligt at erklære Trank for ude.

    Det sidste jeg hørte er, at han arbejder på et manuskript til en ny film og filmverdenen starter og stopper jo ikke med Hollywood. Lur mig om han ikke er i stand til at skrabe 5-10 millioner dollars sammen og lave en ny film. Bliver den en succes, er han tilbage på hesten.

    Hvad folk ofte glemmer er, at der er mennesker i Hollywood der har gjort langt værre ting end Trank har gjort i følge rygterne (som jo er rygter og aldrig rigtigt er blevet bekræftet) og som stadig arbejder.

    Selv en mand som Jeffrey Jones har lejlighedsvis arbejde og han blev taget i at prøve at "købe" en alt for ung dreng og var i besiddelse af børneporno.

    En gut der måske har været fuld og/eller høj på settet og har gjort sig uvenner med nogle mennesker, er mere eller mindre standard i Hollywood og har været det i over 100 år. Troy Duffy pissede Harvey Weinstein af og gjorde sig uvenner med alle venner og hele sin familie, men det lykkedes ham stadig at lave en (pissedårlig) efterfølger til sin debutfilm.

    Zero Cool14-08-16 09:55

  • ★★★★0

    Ja, alt for tidligt at erklære mandens karriere for død, bare fordi han har lavet en storfilm, som floppede. Han kan sagtens fortsætte, lidt a la Shyamalan. 

    Lars!14-08-16 11:15

  • 0

    Så er den set! Blev det den film, jeg håbede på efter den første trailer? Nej!

    Er den virkelig så sindssyg dårlig, som de fleste anmeldere har dømt den til at være? Næh!

    Jeg gik i biffen med forventningerne helt nede under gulvbrædderne, så derfor blev jeg knapt så skuffet, som jeg havde forventet at blive. Men jo! det er sgu en værre rodebutik og ja! det lugter langt væk af studie indblanding. Filmen mangler i den grad et ordentligt plot og en ordentlig skurk.

    Havde dog to knægte med på henholdsvis 12 og 13 år, som var vældig godt underholdt, så måske er mange af os blot ved at være nogle halv gamle fuckers ;-)

    Jeg ender på 3/6

    Wiseguy14-08-16 20:30

  • 1

    Havde dog to knægte med på henholdsvis 12 og 13 år, som var vældig godt underholdt, så måske er mange af os blot ved at være nogle halv gamle fuckers ;-)

    Nu har jeg ikke selv børn, så kan ikke endegyldigt dække emnet ordentligt, men jeg synes ofte at man bruger børn som en undskyldning for at film ikke behøver at være godt lavet - for børnene er vilde med dem alligevel.

    Det synes jeg er en ærgerlig og forkert ting at sige, da børn selvfølgeligt ser verden på en mere umiddelbar måde end voksne, men der synes jeg netop, at man kan vurdere en films (eller en anden oplevelses) succes hos et barn ved bl.a. at se på dens "staying power".
    Hvis barnet kommer ud af biffen helt vild, men meget hurtigt glemmer den igen og ikke bliver engageret af dens karakterer eller verden i andre sammenhænge (legetøj, rollespil, etc.) så er det et godt tegn på at filmen netop (heller) ikke kunne engagere sit børnepublikum ordentligt.
    Det bedste eksempel på sådan et engagement ville jeg sige var "Star Wars", og med et forbehold for prequels, men især, at mange først ser filmene EFTER de har leget med en masse af legetøjet, så vil jeg sige "Star Wars" vitterligt er film, der engagerer børn og sætter deres egne fantasier i gang.

    Mange børnefilm har simpelthen det problem at de måske underholder, men ikke INSPIRERER børn. :/

    BusinessMonkey18-08-16 20:37

  • ★★★★0

    Børn er jo små ukritiske fuckers, de ser jo ofte gerne det værste ragelse. Da er det jo helt åbenlyst os voksne, der må guide dem til kvalitet og vise dem, at ikke alt, der glimter, er guld. 

    Lars!18-08-16 23:03

  • 0

    Børn er jo små ukritiske fuckers, de ser jo ofte gerne det værste ragelse. Da er det jo helt åbenlyst os voksne, der må guide dem til kvalitet og vise dem, at ikke alt, der glimter, er guld. 

    Hmmm. Kan ikke helt afgøre om du siger det for sjovt eller ej. :)

    Men synes selv at børn har kritisk sans som alle andre og kan netop have klare præferencer.
    De er bare ret svære at lægge mærke til som voksen, og bl.a. derfor jeg synes at "engagement" er et godt afslørende træk.

    BusinessMonkey18-08-16 23:39

  • ★★★4

    Tror nu mere det er hvad og hvor meget man har set, der former ens kritiske synspunkter.

    MOVIE100019-08-16 00:52

  • 1

    Min knægt på 12 har efterfølgende støvsuget Youtube for klip og trailers fra Suicide Squad og har spurgt, om han ikke må få lov at komme i biffen og se den igen? Som knægt i mit hjem har han adgang til en overflod af film samt streamingstjenester, så jeg er ret sikker på at han helt oprigtigt er vild med filmen.

    Børn er generelt ikke ukritiske, men jeg vil medgive, at de er knap så kritiske som os voksne. Jeg har 3 børn i alderen 8 til 13. Vi var allesammen inde og se "Kæledyrenes Hemmelige Liv", som var en monster skuffelse for mig. Ungerne var da knapt så kritiske som jeg var, men de var da alle enige om, at den ikke var halv så god som "Zootropolis" og "Den Gode Dinosaur".

    Wiseguy19-08-16 11:48

  • ★★★★0

    Det var ramme alvor tilsat lidt krydder ;) 

    Lars!20-08-16 13:16

  • ★★★★0

    Det at være filmkritisk kommer vel af to ting - erfaring og interesse. Børn kan have nok så meget interesse, hvilket gør dem mere kritiske med tiden. Og så er det naturligvis samtidig meget subjektivt, hvad mennesker generelt kan li'. Men jeg kan da sagtens følge, at børn generelt set ikke er særligt kritiske. Men det er mange voksne nu heller ikke...

    David Lund20-08-16 13:21

  • ★★★0

    På mig virker det som om mange ser hvad som helst, bare det er opreklameret nok. For unge handler det jo også meget om at være med på hvad der er hipt og ikke stå udenfor gruppen.

    Jeg er også af den overbevisning at man bliver mere kritisk jo mere man har set. Det siger næsten sig selv. Hvis du har set mange film, så har du også en masse at holde det op imod. Du har set det meste før og der skal mere til at imponere dig. Det syntes jeg da selv at jeg kan mærke.

    Aranyhajú Nyárszépe20-08-16 15:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen