Anmeldelse: Tangerine

Teknologiens uundgåelige udvikling og filmmediets innovation har gået hånd i hånd, siden filmens officielle fødsel i 1895 på Grand Café i Paris. Fra dengang, hvor Lumière-brødrene fremviste hverdagslige kortfilm på deres kinematograf - et nogenlunde flytbart kamera, som også var i stand til at afspille levende billeder for publikum - er der sket en hel del i forbindelse med den måde, film optages på i dag. I takt med at mobiltelefonernes indbyggede kamera bliver bedre og bedre, giver det en enorm frihed for uafhængige filmskabere. Dokumentarfilmskabere har for længst omfavnet mobilteknologien. Sean Bakers alternative julefilm "Tangerine" er den første rigtigt vellykkede spillefilm, som er optaget kun på iPhone.

Juleaftensdag er en speciel dag for Sin-Dee Rella (Kitana Kiki Rodriquez). Den transseksuelle sexarbejder er netop blevet løsladt efter 28 dages fængsel, da hun tager sig en velfortjent donut sammen med sin veninde, Alexandra (Mya Taylor). Dagen bliver ikke mindre speciel, da Alexandra fortæller Sin-Dee, at hendes kæreste, alfonsen Chester (James Ransone), har været Sin-Dee utro med en heteroseksuel pige. Sin-Dee er mildest talt ikke tilfreds og igangsætter derfor en målrettet 24 timers jagt på pigen gennem Los Angeles' beskidte underverden.

"Tangerine" er et bizart indblik i Los Angeles' tabuiserede skyggesider, i en verden sammensat af skæve eksistenser. At de to hovedpersoner er transseksuelle ændrer ikke på almenmenneskelige temaer som tro, håb og kærlighed - og dette tilsat en god portion drama og spidsfindig humor.

Sin-Dee & Co på eventyr er nemlig ekstremt underholdende. Dialogerne er skarpe og rå, klipningen er flydende dynamisk som en 90'er MTV-musikvideo, og (mobil)kameraføringen er pågående. Alt dette underbygges af et forrygende electronica-soundtrack, hovedsageligt bestående af hyperenergisk trap, der smelter sammen med den farvemættede orange californiske decembersol. De atmosfæriske rammer er afgørende for, at Sean Baker når så overraskende overbevisende i mål med så få midler.

"Tangerine" er over the top. Alligevel løsnes grebet ikke bag titlens åbenlyse symbolik. Bag mandarinens farvestrålende skrald er den bløde frugt - en dobbelthed, der også gennemsyrer filmens persongalleri. Én ting er, at der bliver kigget skævt til vores transseksuelle heltinder. Sideplottet med Razmik - en armensk taxachauffør, der nyder den forbudte frugt i skjul og ellers lever et stille straight familieliv med kone og barn - prøver at nuancere det normative billede omkring kønsroller og seksualitet. Persongalleriets dobbeltspil og dobbeltliv fremstilles som melankolsk forvekslingskomik med et selvironisk tandsmil. Det vedkommende drama reduceres derfor ofte til et underholdende, omend hult, ekko af de klichéer, der eksisterer om transseksuelle.

På mange niveauer er "Tangerine" lidt af en bedrift. Det siger sig selv, at billedkvaliteten fra en iPhone 5S ikke er fantastisk god på et biograflærred, men det lykkes at kompensere via kreativ efterredigering, gode skuespillerpræstationer og et effektiv soundtrack. Al ære og respekt for Sean Baker - ud fra den præmis er resultatet mildest talt imponerende. "Tangerine" ender, ironisk nok, overvejende som form over indhold - men sikken en fest!

Tangerine

Kommentarer

Tangerine

  • ★★★0

    På alle måder en udpræget indie-film. Budget er på 100.000$, optaget med billigt udstyr, en skæv historie og amatørskuespillere.

    Det er der kommet en fin film ud af, og jeg er faktisk enig med anmelderen i det hele. Lander selv på 7/10, og det skyldes især de sidste 20 minutter. Den mister pustet og energien, og det er manuskriptets skyld. Men se den, hvis du er til indie-film, LGBT-film eller bare gode film :)

    Guldager17-12-15 21:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen