Anmeldelse: Team Albert
Ingen tvivl om, at producent Regner Grasted har fingeren på YouTuber-tidens puls.
YouTubers, influencers, instagrammers. Tidens idoldyrkelse synes milevidt fra 80'ernes teenage-værelser, hvor Arnold eller Sly i muskelsvulmende overkroppe kiggede mut ned fra "Commando" eller "Rambo 2"-plakaterne. Eller er det? Ikke at ryste på hovedet over ungdommen nu til dags generation efter generation på nogen måde er nyt. Eller at der produceres film med øjeblikkets helte i skysovs. Sådan en film er "Team Albert". Ud fra en klassisk ungdomsfilm-opskrift med lige dele overraskende godt og forventeligt ondt.
Albert (YouTuberen Albert Dyrlund) er en skoletræt 3.g'er fra Helsingør. Som andre teenagere står den unge fyr foran livets store beslutninger i et pacet konkurrencesamfund. Ikke så underligt kaster Albert sig ud i et oprør mod skole, forældre og omgangskreds for at følge sine drømme og ikke, hvad andre dikterer. Mod alle forventninger får Albert et sensationelt YouTube-hit, og kort tid efter slæbes han ud i en nøje koordineret lynkarriere. Indledningsvis manglende selvindsigt og ureflekterede ambitioner drukner dog relationerne til Alberts bedste venner og får ham til at overse den helt store kærlighed.
Ja, plot og handlingsforløb er som taget ud af en 80'er-ungdomsfilm. "The Breakfast Club"-plakaten på vores antihelts værelse som indiskret reference klaskes på disken, dog uden at foregive at være noget som helst andet. På sin vis befriende at være foruden de store dikkedarer, der filmisk taler klart og tydeligt til målgruppen – uden at genopfinde den dybe tallerken.
Teenage-fortællingen om at være forvirret og frustreret over omverdenens forventningspres er et almengyldigt tema, som ikke er fortalt for hverken første eller sidste gang. Andre film – såvel på dansk og internationalt niveau – har knækket koden langt mere elegant og mindre kalkuleret. Som bekendt kommer vi imidlertid langt med charme, selvtillid og mere eller mindre lækkert hår – uanset hvilket årti vi befinder os i. Når "Team Albert" kommer i mål er det med genbrug ud i simple virkemidler, en stramt fortalt historie og forfriskende sympatisk ud i at opfordre til at give slip på et systematisk og moderne kontrolsamfund, der er styret af præstationsangsten for ikke at have styr på sin fremtid som ungt, uprøvet menneske.
Albert Dyrholm gør absolut en hæderlig figur i den humoristiske iscenesættelsen af sig selv. Modigt, taget i betragtning af at "Team Albert" som dannelseshistorie også er en kuriøs parodierende og kritisk metafortælling om social media-mediebranchen som værende hylende tom og uden menneskelige værdisæt. En branche, som Dyrholm vel at mærke stadig begår sig i hos reklamebureauet Splay. Vel at mærke Skandinaviens største af slagsen for unge og børnevenlige SoMe-influencers. Kernepublikummet skænker garanteret ikke grebet en tanke som andet end et komisk virkemiddel. For andre kan det ligne et ugennemtænkt selvmål i Champions League-klassen, der samtidig undergraver filmens tema om at nå sine drømme som YouTuber, når et kontrollerende bureau alligevel i sidste ende underlægger unge mennesker samme styring som det øvrige kontrolsamfund.
Ingen tvivl om, at producent Regner Grasted har fingeren på YouTuber-tidens puls, når der genbruges plot, temaer og motiver fra alskens ungdomsfilm i nye klæder. Frisk og kækt, men måske ikke alt for kvikt, placerer instruktør Frederik Meldal Nørgaard bussen sikkert foran målet og undgår taktisk klogt et ellers umiddelbart oplagt nederlag. For tag ikke fejl: "Team Albert" rammer med garanti plet hos sit publikum.
