Anmeldelse: Tenet

"Tenet" beviser, at Christopher Nolan bør lade visse tankeeksperimenter forblive på papiret.

Selvom Christopher Nolan har gået på vandet i to årtier, må det ikke være nemt at være verdens nok største filmskaber midt i en pandemi. Der er nemlig mere end det gode omdømme på spil med mesterinstruktørens 11. og hidtil dyreste spillefilm. Højere budget betyder krav om højere indtjening, hvor en milliard dollars anses som succeskriteriet for "Tenet". Adskillige udsættelser senere og en noget unfair fremstilling som den profet, der skal vende krisen for filmbranchen. Ham, der globalt skal kløve havet mellem publikum og biograferne, der vel at mærke netop nu står overfor konkurs-katastrofer af bibelske dimensioner. Og hvem ellers end Nolan? Miraklernes tid er ikke forbi – det virker dog urealistisk i en corona-tid. Især da den ellers træfsikre brite noget uvant er tættere på makværk end mesterværk med sit seneste udspil.

Vores lejesoldat-helt, Protagonisten (John David Washington), kastes ud i, hvad der først fremstår som en klassisk James Bond-mission, hvor et særligt objekt skal findes for at redde verden. Dette objekt viser sig at være en McGuffin, der i sig selv er komplet ligegyldigt for historien, men leder hen til det egentlige mål eller omridset af det – via det mystiske palindrom "tenet" – der igen fører til en slags algoritme, der kan vende og spejle tid, naturlove, antagonister og lovmæssigheder i det hele taget på hovedet. Så er der hverken afsløret for meget eller for lidt.

Spændende kan det lyde, og vi bevæger os også i vanligt Nolan-land. Dog denne gang grænsende til ufrivillig komik og selvparodi uden så meget som ét nanosekunds selvironisk glimt i øjenkrogen. Med "Tenet" sammenfatter og perspektiverer Christopher Nolan sit eget bagkatalog af temaer, persongalleri, selv dialogarbejde i en nok så æstetisk flot, substansløs og ofte langtrukken pærevælling. Ikke at misforstå som værende plotløs, men som blottet for skarpsindighed – andet end som formeksperiment, gjort forvirrende for at fremstå skarpsindig. Om det er et udtryk for opgør med sit værk, som Sergio Leone gjorde med "Once Upon a Time in the West" eller Lars von Trier med "The House That Jack Built", storhedsvanvid eller mangel på kvalificeret kritik af Nolans eget manuskript, er ikke helt til at gennemskue. Selv ikke efter gensyn.

Netop de åbne narrative rum og symboler for at skabe sin egen filmiske oplevelse, ud fra filmens flygtige rammer, synes som tankeeksperiment at være en mindre genistreg. Paradokser, tidsbegreber, leg med narrative strukturer og utroværdige fortællere har siden indie-debutfilmen "Following" været Chris Nolans varemærke på godt og ondt. Men "Tenet" jager sin egen hale. Fra en ellers eksplosiv start, hvor en dirigent symbolsk skydes foran sit orkester, før den første tone lægges an, kastes vi frem og tilbage i tid og rum, hvor både indre logik og mangel på samme henkastet ophæves. Eller nå nej, narrativet har jo opløst sig selv. Så er alt tilladt. Selv det, der ikke giver mening eller modsiger sig selv. Såsom at spendere 150 minutter i et Nolan'sk meta-egotrip, hvor illusionen om at finde de vises sten et sted sammen med den usynlige nål i høstakken giver "Kejserens nye klæder" fornyet kraft.

Umuligt er det at komme udenom, at "Tenet" alligevel er underholdende og fascinerende. Ingen tænker som Christopher Nolan ud af boksen med kreativ "Inception"-tidsaction. En håndfuld actionsekvenser er bærende elementer for fortællingen, mens andre føles som fikse gimmicks uden den eminente timing eller dybere betydning, som ellers har kendetegnet flere af instruktørens andre film. Værst er dog persongalleriet. Selvom Washington er charmerende, reduceres han og skuespillere som Robert Pattinson og Kenneth Branagh til klichéer, man intet føler for, ikke rigtigt føler, som har de noget på spil, eller for så vidt er andet end formålsløse brikker i et parti lynskak uden fastlagte regler. Manglen på følelsesmæssigt engagement er en velkendt Nolan-kritik, der ofte er blevet anklaget for at gøre karaktererne for mekaniske i bestræbelserne på cerebrale overforklaringer. Paradokset med "Tenet" er imidlertid, at den både er mekanisk og mangler menneskelig dimension, samtidig med at den nægter at følge nogen form for logik, drukner i forvirrende søforklaringer og dermed undergraver sit eget projekt. Hvis der altså nogensinde har været et projekt.

Skal "Tenet" sikre biografernes fremtid, går vi en usikker tid i møde. Ellers ufejlbarlige Christopher Nolan leverer sin nok svageste film, der igen udforsker tid, men denne gang falder igennem som forvrøvlet, forglemmelig og for lang.

Tenet

Kommentarer

Tenet

  • ★★★★0

    Plottet hæver sig aldrig over det man ser i MI6 hvis man lige piller "inversion" delen fra. Jeg fik heller aldrig helt fornemmelsen af faren og skurkens motivation... ja, den blev ganske enkelt bare for mekanisk. Det virkede i Dunkirk ikke at fokusere så meget på karakterer fordi det var begivenheden der var i centrum, men her knap så meget. 

    Babo28-08-20 10:15

  • ★★★★1

    Helt enig, Babo. Flere steder virkede det endda så mekanisk, at man skulle tro, skuespillerne læste direkte op fra manuskriptet. Det var dog først til sidst i filmen, at jeg fandt den direkte kedelig. Der er heldigvis masser af visuelle ting at holde af, og det er jo altid fedt med en original blockbuster. Men i sidste ende er filmen spildt potentiale. Den føles på sin vis både for lang og for kort på samme tid. 

    Nå, men Dune bliver jo heldigvis et mesterværk=)

    David Lund28-08-20 10:25

  • ★★★★0

    Helt enig, Babo. Flere steder virkede det endda så mekanisk, at man skulle tro, skuespillerne læste direkte op fra manuskriptet. Det var dog først til sidst i filmen, at jeg fandt den direkte kedelig. Der er heldigvis masser af visuelle ting at holde af, og det er jo altid fedt med en original blockbuster. Men i sidste ende er filmen spildt potentiale. Den føles på sin vis både for lang og for kort på samme tid. 

    Nå, men Dune bliver jo heldigvis et mesterværk=)

    Ja håndværket er som altid i top og sjovt du siger det med skuespillerne... Det virkede som om de kæmpede hårdt med at sige ordene og få det til at lyde overbevisende. Jeg må også tilstå Nolan måske burde få sig en forfatter, bare for at se hvad der kan komme ud af det. 

    Ja, så er det sgu op til Villenuve.. Jeg tror på det. :)

    Babo28-08-20 10:48

  • ★★★★0

    Lyder som lidt af det The Royal Ocean Film Society er inde på.

    Confessions of a Christopher Nolan Fanboy

    Stadigvæk spændt på at se filmen dog.

    Elwood28-08-20 11:32

  • ★★1

    Nøj en stinker, omend det tekniske selvfølgelig intet fejler samt en meget effektiv score. Tror aldrig jeg har set en blockbuster hvor jeg var så komplet ligeglad med noget som helst der var på spil eller udspillede sig på skærmen. Det virker som om Nolan har tredoblet op på alt det hans kritikere har holdt imod ham over årene, men fortsat taget sig selv så gravalvorligt uden en flig af selvironi så det tangerer selvparodi. Intet hjerte i karaktererne heller, hvor de to som så har en fuldbyrdet arc også ender med at være kæmpe endimensionelle klichéer. At være kvinde i en Nolan film må være en utaknemmelig opgave. Og det værste er vel at præmissen med inversion ikke engang er særlig fed? Visuelt synes jeg i hvert fald den oftere lagde op til grin end wow-effekt og til trods for at bruge sekstusinde timer på at forklare sit tankeeksperiment synes der ikke rigtig at være nogle håndgribelige regler alligevel. Nonsens The Movie på den ufede måde, fordi den fører sig frem som en førsteårsstudent på matematik-linjen, der hjertens gerne vil fremstå så meget klogere end hvad der er tilfældet.

    Mikkel Abel28-08-20 11:50

  • ★★2

    Jeg må også tilstå Nolan måske burde få sig en forfatter, bare for at se hvad der kan komme ud af det. 

    It happened. Never thought I would see the day... I'm... I'm lost for words.

    Spøg til side. Ingen tvivl om at Nolan er en teknisk dygtig instruktør og jeg sætter pris på, og respekterer, hans kærlighed for praktiske effekter, men det vil klæde ham at have en ferm forfatter ved sin side. 

    Dialog har altså aldrig været Nolans styrke og så virker mange af hans film sgu lidt kolde, og upersonlige, for mig.

    Essal28-08-20 12:16

  • ★★★★0

    It happened. Never thought I would see the day... I'm... I'm lost for words.

    Spøg til side. Ingen tvivl om at Nolan er en teknisk dygtig instruktør og jeg sætter pris på, og respekterer, hans kærlighed for praktiske effekter, men det vil klæde ham at have en ferm forfatter ved sin side. 

    Dialog har altså aldrig været Nolans styrke og så virker mange af hans film sgu lidt kolde og upersonlige for mig.

    Jeg kunne personligt godt lide dialogen i Insomnia som ikke var skrevet af ham. Han var nomineret for Memento og den synes jeg også var fremragende skrevet. Derudover har jeg faktisk ikke følte hans film var kolde, på nær lige Tenet og til dels Dunkirk. Men jeg er med på ideen han burde alliere sig med en forfatter. Jeg tror dog ikke hans ego vil tillade det og i bestemte kredse er man kun en auteur hvis man både skriver og instruerer - hvilket jeg finder lidt tåbeligt. 

    Babo28-08-20 12:22

  • ★★★★2

    Som en FB-bruger lige skrev omkring filmens håbløse klimaks: "I loved the paintball war at the end with the invisible enemies. That was awesome."

    Nolans suverænt svageste film. Når lige akkurat op på 3 stjerner.

    The Insider 8-09-20 13:35

  • ★★★★0

    Så er det endelig blevet min tur.

    Ser den i aften i Imax og jeg glæder mig, på trods af alt :)

    Åkepool10-09-20 14:12

  • 2

    Jeg syntes endelig at tenet var meget god efter første gang i imax men den var meget kompleks så 2 gang er sikkert bedst 

    Max R.Albrechtsen15-09-20 19:13

  • ★★★★0

    Så er det endelig blevet min tur.

    Ser den i aften i Imax og jeg glæder mig, på trods af alt :)

    Hvad var dommen?

    Wayne15-09-20 19:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen