Har allerede set den i bio! 3D og lign. gejl kan IKKE slå den oplevelse, det var for en 11årig knægt at se dette mesterværk :-D
Anmeldelse: Terminator 2: Dommedag 3D
"Terminator 2: Dommedag" får nu repremiere i nyrestaureret, knivskarp 4K-opløsning – i 3D. Biografpligt, blev der sagt!
Året 1991 var særligt begivenhedsrigt: Metallica bragede igennem den kommercielle lydmur med sit tungmetalliske, selvbetitlede album, mens Sovjetunionen fik sit tilsvarende tunge, jerntæppe trukket væk under sig. Begge historiske højdepunkter ruster dog til lettere opløste fodnoter i forhold til dét års store, filmiske fornøjelse, hvor James Cameron hev de massive skyts frem i opfølgeren til sin egen technoir-klassiker fra 1984, "Terminator". "Terminator 2: Dommedag" var datidens dyreste film – i dag nøjes den med blot at være én af de bedste actionfilm nogensinde.
Syv år er gået, siden Sarah Connor udslettede Arnold Schwarzeneggers bredskuldrede og morderiske cyborg. Hårdtprøvede Sarah havde fremtids-dræbermaskinen på nakken, grundet hun senere ville føde John Connor, som i fremtiden skulle lede den menneskelige modstandsbevægelse i en ulige kamp mod selvtænkende maskiner. Sarah Connor er imidlertid havnet på en lukket psykiatrisk afdeling, og sønnen, John Connor, flakker rundt som svigtet teenager. Arnolds terminator vender tilbage. Denne gang sendt af John Connor fra fremtiden for at beskytte Connor selv mod en langt mere skræmmende fjende.
"Terminator 2: Dommedag" er en 137 minutter lang facitliste. En liste, hvorpå alle rigtige og korrekt anvendte elementer leveres i jagten på den perfekte sci-fi-/actionfilm. James Cameron red i 1991 allerede på en uhørt, succesfuld genrebølge. Absolutte perler som forgængeren, "Terminator", mesterværket "Aliens" og undervurderede "Dybet" overbeviste produktionsselskabet Carolco om at frigive dengang vanvittige 102 mio. dollars. Midler, der her effektivt bragte filmskaberens æstetiske dommedagsvision til live.
Visuelt og effektmæssigt er filmen en milepæl, der stadig i dag fremstår frisk og overvældende. Også i 3D. "Terminator 2: Dommedag" kender sine begrænsninger og den for tiden revolutionerende CGI anvendes i tilpassede doser og med særlig troværdighed inden for eget univers – noget, filmskabere i dag kunne lære af. Indrømmet, plottet kan lyde forvrøvlet, men Cameron og medforfatter William Wisher serverer præmissen med en elegance, der aldrig overforklarer, men i stedet engagerer tilskueren til fuldt ud at acceptere fortællingen om dræberrobotter fra fremtiden. Filmen bevæger sig ud over lommefilosofien og opildner til lystig diskussion om forholdet mellem menneske og maskine i en tiltagende, teknologisk tidsalder.
Persongalleriet er eminent. Samtlige hovedkarakterer fremstår emotionelt komplekse, og de gennemgår alle en udvikling, der bevæger og tilfører fortællingen gnistrende autenticitet. Linda Hamilton som Sarah Connor er fascinerende som traumatiseret badass-heltinde, der trods menneskelig sårbarhed er uendeligt langt fra den naive "kvinde i nød" fra første film. Edward Furlong brillerer ligeledes i sit livs rolle som utilpasset teenager, der modnes – for endelig at kunne påtage sig ansvaret for menneskehedens overlevelse som lederen John Connor. Og så er der jo Arnolds begrænsede kvaliteter, der hér udnyttes til perfektion. Udviklingen fra iskold dræber til empatisk faderskikkelse er ufatteligt rørende – og jo, en lille tåre løber, når Arnold mod enden giver thumbs up.
Der er absolut ingen metaltræthed i Camerons fænomenale actionbrag. Selv Robert Patricks insisterende og intimiderende skurk fremstår nøjagtig lige så oprigtig faretruende som for 26 år siden. Filmen er ganske enkelt et dundrende mesterværk og fungerer stadig som genremæssig målestok. "Terminator 2: Dommedag" har uden diskussion – og ganske fortjent – skrevet sig ind i den moderne Hollywood-historie. Fang den på det store lærred. Det fortjener du.
