Anmeldelse: Terminator: Dark Fate

Kan der siges "I'll be back" én gang for meget?

Det grundlæggende spørgsmål med disse nye "Terminator"-film har desværre efterhånden udviklet sig til at gå på, hvad der mon kan være i dåsen denne gang – snarere end om det nu er dåsemad, der serveres fra de folk, som har taget over på metalfabrikken, efter James Cameron forlod instruktørstolen med to banebrydende actionthrillere bag sig. Med "Terminator: Dark Fate" er vi ude i fjerde forsøg herefter.

Menneskets kamp mod maskinerne hænger atter i en tynd tråd. På trods af, at det lykkedes Sarah Connor at forhindre dommedag i 90'erne, lurer Skynets overherredømme igen ude i horisonten. To menneskelignende repræsentanter fra fremtiden dukker pludselig op i nutidens Mexico City med hver deres mission – men i fælles jagt på en ung pige.

Til den tonstunge opgave, det er at skabe begejstring omkring en ny "Terminator"-film, har man allieret sig med en af tidens hotteste blockbuster-instruktører, nemlig Tim Miller, der forlod sin "Deadpool"-toer til fordel for drengedrømmen om at lave en "Terminator"-film. Og lad det være sagt med det samme, Miller kan bestemt godt finde ud af at svinge et kamera. Som actionfilm er det klart seriens bedste siden nummer to. Den rammer lige så hårdt som de pumpgun-patroner, den insisterende skurk får skudt ind i siden af hovedet, mens han løber som Robert Patrick i "T2". Jo, der er afgjort også noget til den gamle garde.

Det, der især er til de fans, der har holdt ud alle disse år, er tilbagekomsten af Sarah Connor. Seriens Moder Teresa, som hun beskriver sig selv i en af filmens – desværre flere – kluntede scener. Men så snart vi ser hende træde ud af bilen første gang, armeret til fodsålerne, ja, så er det altså svært ikke at smile. Linda Hamilton hiver på fornem vis en 28 år gammel hest ud af stalden i en rolle, der er krævende skrevet. Gode gamle Arnold følger trop, mens der er godt spil fra unge Natalia Reyes og den rette "rislen-ned-ad-ryggen"-faktor i Gabriel Lunas opgraderede modspil.

Der, hvor filmen måske skuffer mest, er i sin højlydt annoncerede R-rating, der skulle råde bod på tidligere tiders computer-blod, hvilket gav blødende hjerter hos filmseriens fans. Men helt ærligt, så meget mærker man altså ikke, at censuren er skubbet væk, og farligheden skabes nærmere i klipningen og pacingen. Filmen er faktisk lidt tam. Havde det ikke været for et fænomenalt slutskud af skurkens exit, der sender tankerne hen på en horror-klassiker, så kunne man godt have forventet mere.

Den nye "Terminator"-film kan sagtens bide fra sig som selvstændig tilføjelse, og selvom den beror på at være en del af et uopslideligt stykke filmhistorie, så må tricket her være at tage den for, hvad den er. Et afgjort nostalgisk – men heldigvis ikke leflende – og ret så underholdende forsøg på slutte en Arnold-æra med ære.

Terminator: Dark Fate

Kommentarer

Terminator: Dark Fate

  • ★★★★1

    Til gengæld lader det til, at der er nogle folk derude, som virkelig hader den, fordi de tre hovedpersoner er kvinder.

    Man kan da ikke hade den originale Sarah Connor.

    Og ja, Mackenzie Davis er sgu meget cool i den.

    Åkepool 3-02-20 09:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen