Anmeldelse: Terrifier 2
Ultrablodig slasher byder på afhuggede lemmer og skalpering i spandevis.
ADVARSEL!
Følgende anmeldelse er chokerende og beskriver scener med spandevis af blod, afhuggede lemmer, skalperede hoveder og andre grusomme eskapader. Hvis du traumatiseres og finder det forstyrrende at se levende billeder med grafisk vold og perverse eskapader, vil det være en god ide at læse et Anders And-blad eller se en omgang "Far til fire" i stedet. Hvis man derimod mener, at man har maven til det, har du anmeldelsen af den ultrablodige, ekstrem voldelige og for nogen traumatiserende "Terrifier 2".
Der er et par dage til Halloween. Teenageren Sienna og hendes lillebror Jonathan skal til fest på skolen og skal selvfølgelig klædes ud. Jonathan vil klæde sig ud om seriemorderen Art the Clown, der slog fem mennesker ihjel for ikke lang tid siden. Art døde, men en mystisk kraft vækker ham til live og den hvide klovn tager på mordertogt igen. Alle, der står i vejen eller bare kigger forkert på Art, får det glatte lag. Om så det er med et knækket kosteskaft, en omgang kartoffelmos eller et glas salpetersyre.
Instruktør Damien Leone skabte gyser-ikonet Art the Clown, der viste sig frem i et par kortfilm og antologifilmen "All Hallows' Eve" fra 2013. I 2016 kom så den første spillefilm med den brutale klovn i hovedrollen, "Terrifier", som havde rent ud sagt ingen historie havde, men levede på blodige effekter og en mindeværdig præstation af David Howard Thornton som klovnen Art. Han ytrer ikke et ord, men hans storsmilende ansigtsudtryk siger det hele, der er en blanding af Jason Voorhees, Michael Myers og Pennywise. I "Terrifier 2" flyder blodet endnu mere end i den første film og Thornton får lov til at gå amok, som ingen anden i en dansk biograf i år.
Som i første film er historien ikke det store, selvom instruktør Leone har proppet ubesvarede spørgsmål ind i fortællingen om den psykopatiske klovn. En slags mytologi, som flere fans også har flere teorier om. I bund og grund skal man se "Terrifier 2", hvis man gerne vil se blod i spandevis og mennesker blive flænset, ætset og spiddet. I filmens samtlige to timer og atten minutters spilletid lader otte mennesker livet på de mest bestialske måder. Især en scene i et lyserødt soveværelse med dukker og bamser trækkes ud i længere tid, end nogen anden morder har leget med et offer på film. Knækkede arme, skalpering, hudafrivning. Listen er lang i soveværelset fra helvede. Derudover en drømmesekvens, der omhandler et børne tv-program er en mærkværdig, fascinerende og grum blanding af David Lynch og en ung Peter Jackson.
David Howard Thornton leverer varen. Det kan man desværre ikke sige om mange andre i filmen. Der har tydeligvis ikke været budget til at få erfarne skuespillere indover. Flere steder er det tydeligt, at de kvindelige biroller mere griner end bliver rædselsslagen. Vores hovedrolle Sienna, spilles af Lauren LaVera, gør hvad hun kan med materialet. LaVera imponerer i førnævnte drømmesekvens, hvor hendes skuespil får plads. Alle andre på lærredet er slagtefår.
At "Terrifer 2" fik biografgængere til at besvime, brække sig og blive indlagt på hospitalet er overdrevne historier i forhold til det endelige produkt. Klovnen Arts rejse er grum og meget, meget blodig. Men der bydes også referencer til slasher-genrens historie. Der opbygges også en interessant mytologi om universe. Og det er spændende, om instruktør Damien Leone kan følge op på myten med den kommende "Terrifier 3". Hvis man kan klare mosten, er nummer 2 i rækken bestemt valuta for pengene i denne søde juletid.
