Anmeldelse: The Beatles: Get Back (Disney+)

Trods sin gigantiske længde er "The Beatles: Get Back" en flot og intim hyldest til The Fab Four, som skal ses.

The Beatles. Et band der ikke behøver nogen instruktion. John Lennon, Paul McCartney, Ringo Starr og George Harrisons band er genstand for evig indflydelse, hvor de fire briters musik for evigt ændrede det musikalske landskab. Bandets sidste huzzah, optagelserne af "Let it Be"-albummet, er genstand for Peter Jacksons seneste dokumentarserie "The Beatles: Get Back". Resultatet er en teknisk flot og imponerende indsats, med masser af guf for fans og nybegyndere. Til trods for en lang spilletid på 7 timer og 48 minutter er beatlemania nemlig tilbage.

Året er 1969. The Beatles befinder sig i Twickenham, hvor de har to uger til at indspille et nyt album, som de derefter skal spille for et live publikum. Mens de tilmed bliver fulgt af et dokumentarhold, der optager deres arbejde. Målet er, at de skal optræde i en særudsendelse på TV. En stor udfordring for de fire Liverpool-mænd, da de kæmper med refleksioner over deres ry, og presset på at leve op til at være The Beatles. I en tid, hvor bandets dage synes talte grundet interne stridigheder, da forholdet mellem de fire musikalske enere har set bedre dage.

Dokumentarserien kræver tålmodighed, da de tre afsnit samlet set varer 7 timer og 48 minutter. Fortællingen har ofte ingen retning, men det er også pointen. Publikum er som fluen på væggen, mens The Fab Four arbejder på deres næste album. Den meditative tilgang giver pote, da det giver et hidtil uset og intimt indblik i Liverpool-drengenes arbejdsproces og liv. Det er sjovt at se McCartney og Lennon fjolle under optagelserne, de forskellige besøg fra medlemmernes koner og børn mens de komponerer sange, hvilket er her seriens hjerte findes.

Men, det er også til at mærke, at The Beatles befandt sig et sted hvor enden var nær, med kreative uenigheder og følelsen af at være færdig ovenpå ufattelig succes. Såsom da Harrison midlertidigt forlader bandet i et afgørende øjeblik, der giver anledning til et af seriens bedste øjeblikke med en hemmelig mikrofon i en vase. Alligevel består dokumentaren, for det meste, af positive øjeblikke, der er smittende. Det gamle arkivmateriale viser fire venner der, trods problemerne, løste dem fordi de holder af hinanden, deres familier og deres eftermæle. Det beviser de to sidste afsnit. Især når Billy Preston tilslutter sig bandet. Her er overvældende mængder af guf for beatlemaniacs, der afslører nye, ukendte sider af bandet. Sider, som direkte omskriver historien for det største rockband nogensinde.

Den lange, men spændende oplevelse, bliver også hjulpet godt på vej af Peter Jackson. Hans redigering og restaurering af de 60 timers billeder og 150 timers lyd, som Michael Lindsay-Hogg optog i sin tid, er imponerende godt formidlet. Materialet er 52 år gammelt, men føles som noget der skete i går. Billede- og lydsiden ser og lyder ikke bare fremragende, men harmonerer i sådan en grad det føles som om at være fysisk tilstede med bandet. For slet ikke at tale om klimakset. Den famøse koncert på taget af Apple-bygningen, der aldrig har lydt eller set bedre ud. Og nemt en af de bedste sekvenser udgivet i år 2021.

"The Beatles: Get Back" kræver tålmodighed med sin længde, hvor serien ofte mangler en retning. Men den meditative tilgang giver pote, hvor seeren belønnes med interessante konflikter, hjertevarmende øjeblikke, og nok en af de bedste koncerter der nogensinde er vist i en musikdokumentar. Beatles-fans har fået en tidlig julegave, der består af mindst lige så mange diamanter, som Lucy har i himlen. Alle andre har fået et unikt og intimt indblik i det største band nogensinde. Peter Jacksons seneste dokumentarserie er et bjerg, der tager lang tid at bestige og derfor ikke falder i alles smag. Men for alle andre, er dette en sand perle af en musikdokumentar. Og en flot hyldest til The Fab Four.

The Beatles: Get Back (Disney+)

Kommentarer

The Beatles: Get Back (Disney+)

  • ★★★★★★0

    Er man ikke til Beatles eller måske kun en smule, kan den givet føles lang at sidde igennem. Jeg slugte hvert minut i et ret fantastisk værk. Dokumentaren kan måske sine steder mangle retning. Men den formidling ser jeg som en direkte parallel til bandet selv på dette tidspunkt. De vil noget, måske, men ved ikke helt hvad og hvor de skal gå hen. Alt imens skaber de fantastisk musik. Det siges at Let It Be ikke er deres bedste album. Det siger nok en del om deres niveau, for jeg synes det er ret godt. Det blev deres sidste udgivne, selv om de valgte at optage Abbey Road efter dette. Det udkom bare først.

    T. Nielsen10-12-21 08:13

  • ★★★★★★0

    Er man ikke til Beatles eller måske kun en smule, kan den givet føles lang at sidde igennem. Jeg slugte hvert minut i et ret fantastisk værk. Dokumentaren kan måske sine steder mangle retning. Men den formidling ser jeg som en direkte parallel til bandet selv på dette tidspunkt. De vil noget, måske, men ved ikke helt hvad og hvor de skal gå hen. Alt imens skaber de fantastisk musik. Det siges at Let It Be ikke er deres bedste album. Det siger nok en del om deres niveau, for jeg synes det er ret godt. Det blev deres sidste udgivne, selv om de valgte at optage Abbey Road efter dette. Det udkom bare først.

    Jeg har klart tænkt mig at få den set. Mange havde vel en opfattelse af at McCartney opløste gruppen - men min oplevelse af det var at han i de sidste år var motoren, og den der holdt sammen på det hele - og til sidst også den der lavede det meste musik.

    Han endte vel bare med at løbe tør for kræfter overfor Lenon som levede mere tilbagelænet.

    Beatels kvinder har utvivlsomt også haft en stor indflydelse på det hele.

    Billedet med Yoko Ono, limet til Lenons side siger i virkligheden alt - hvem kan arbejde kreativt som gruppe, når det ser sådan ud?

    Samtidig har Linda McCartney måske ponget Paul for at arbejde mens de andre holdt "fri" - Hvorfor starter du ikke bare for dig selv?

    Berømmelsen og hypen var nok det der var sværest at give slip på, til sidst.

    Wayne10-12-21 09:13

  • ★★★★★★0

    Jeg så engang et interview med McCartney og der afviste han misforståelsen og opfattelsen af at det var ham. Han fortalte klart at det faktisk var Lennon. 

    T. Nielsen10-12-21 09:19

  • ★★★★★0

    Er man ikke til Beatles eller måske kun en smule, kan den givet føles lang at sidde igennem. Jeg slugte hvert minut i et ret fantastisk værk. Dokumentaren kan måske sine steder mangle retning. Men den formidling ser jeg som en direkte parallel til bandet selv på dette tidspunkt. De vil noget, måske, men ved ikke helt hvad og hvor de skal gå hen. Alt imens skaber de fantastisk musik. Det siges at Let It Be ikke er deres bedste album. Det siger nok en del om deres niveau, for jeg synes det er ret godt. Det blev deres sidste udgivne, selv om de valgte at optage Abbey Road efter dette. Det udkom bare først.

    Abbey Road er til gengæld deres bedste! Eller i hvert fald på samme niveau som Sgt. Pepper!

    David Lund10-12-21 09:42

  • ★★★★★★0

    Jeg så engang et interview med McCartney og der afviste han misforståelsen og opfattelsen af at det var ham. Han fortalte klart at det faktisk var Lennon. 

    Ja, ved at være pasiv - og sige nej til alt så er man vel den der er årsagen til opløsningen. 

    McCartney ville jo gerne ud og optræde igen - Lennon ville ikke.

    Wayne10-12-21 09:54

  • ★★★0

    Jeg har klart tænkt mig at få den set. Mange havde vel en opfattelse af at McCartney opløste gruppen - men min oplevelse af det var at han i de sidste år var motoren, og den der holdt sammen på det hele - og til sidst også den der lavede det meste musik.

    Han endte vel bare med at løbe tør for kræfter overfor Lenon som levede mere tilbagelænet.

    Beatels kvinder har utvivlsomt også haft en stor indflydelse på det hele.

    Billedet med Yoko Ono, limet til Lenons side siger i virkligheden alt - hvem kan arbejde kreativt som gruppe, når det ser sådan ud?

    Samtidig har Linda McCartney måske ponget Paul for at arbejde mens de andre holdt "fri" - Hvorfor starter du ikke bare for dig selv?

    Berømmelsen og hypen var nok det der var sværest at give slip på, til sidst.

    Jeg har præcis samme opfattelse af bruddet som dig, og har selv altid giver Yoko Ono skylden.. Kæft hun er træls at se og høre på. Min Ipad kommer virkelig under fysisk pres, hvis der popper en video op, hvor hun er med.

    Hun var datidens svar på Jan Hellesøe..

    MadMartigan10-12-21 10:22

  • ★★★★★★0

    Abbey Road er til gengæld deres bedste! Eller i hvert fald på samme niveau som Sgt. Pepper!

    Jeg burde også have skrevet “det siges at Let It Be ikke er blandt deres bedste album”. Det andet lyder forkert:)

    Om Peppers er deres bedste tør jeg ikke sige. Jeg har egentlig aldrig “rangeret” deres album, ej heller sådan at jeg bare har fundet det bedre end flere andre. Rubber Soul og Revolver er for mig også ret fantastiske albums. 

    T. Nielsen10-12-21 10:22

  • 0

    Hvis denne dokumentar-serie havde handlet om noget folk ikke gik nær så meget op i, havde en udtalelse som:

    "The Beatles: Get Back" kræver tålmodighed med sin længde, hvor serien ofte mangler en retning. 

    ikke resulteret i 6 stjerner. Jeg elsker Beatles, men det piner mig alligevel at se så mange anmeldere fuldstændig bramfri sænke paraderne ift. denne serie. Ja, det er et interessant indblik, men det lugter  alligevel lidt af teenagepiger der anmelder den nyeste Twilligt-film. Ikke just objektivt.

    Sichlau10-12-21 10:23

  • ★★★★★0

    Jeg burde også have skrevet “det siges at Let It Be ikke er blandt deres bedste album”. Det andet lyder forkert:)

    Om Peppers er deres bedste tør jeg ikke sige. Jeg har egentlig aldrig “rangeret” deres album, ej heller sådan at jeg bare har fundet det bedre end flere andre. Rubber Soul og Revolver er for mig også ret fantastiske albums. 

    True! Men jeg falder altid tilbage på de to nævnte albums, så kan ikke undgå at anse dem som deres bedste =)

    David Lund10-12-21 10:28

  • ★★★★★★0

    Hun var datidens svar på Jan Hellesøe..

    Du er ikke den store fan af Jan Hellesøe 

    Men enig - Yoko Ono var gift for gruppen, men Lenon skulle jo også have trådt i karakter og have sagt stop. 

    Wayne10-12-21 10:29

  • ★★★★★★0

    amp.theguardian.com/music/2021/oct/10/it-was-john-who-wanted-a-divorce-mccartney-sets-the-record-straight-on-beatles-split

    T. Nielsen10-12-21 10:32

  • ★★★★★1

    Hvis denne dokumentar-serie havde handlet om noget folk ikke gik nær så meget op i, havde en udtalelse som:

    ikke resulteret i 6 stjerner. Jeg elsker Beatles, men det piner mig alligevel at se så mange anmeldere fuldstændig bramfri sænke paraderne ift. denne serie. Ja, det er et interessant indblik, men det lugter  alligevel lidt af teenagepiger der anmelder den nyeste Twilligt-film. Ikke just objektivt.

    Der findes sgu heller ikke noget værre og kedeligere end objektive anmeldelser. Eller rettere sagt anmeldelser der forsøger at være objektive. Objektivitet i kunst er umuligt.

    David Lund10-12-21 10:38

  • ★★★★★★1

    Der findes sgu heller ikke noget værre og kedeligere end objektive anmeldelser.

    Hvordan laver man egentlig en ren objektiv anmeldelse? Anmeldelser er jo ikke just videnskab?

    T. Nielsen10-12-21 10:38

  • ★★★★★★1

    Der findes sgu heller ikke noget værre og kedeligere end objektive anmeldelser. Eller rettere sagt anmeldelser der forsøger at være objektive. Objektivitet i kunst er umuligt.

    Ah, du fik skrevet til og svaret indirekte på mit spørgsmål:) 

    T. Nielsen10-12-21 10:39

  • ★★★★★★0

    amp.theguardian.com/music/2021/oct/10/it-was-john-who-wanted-a-divorce-mccartney-sets-the-record-straight-on-beatles-split

    Fin læsning - det giver god mening. Jeg tror McCartney er meget ærlig og ydmyg omkring det.

    Wayne10-12-21 10:42

  • ★★★★★1

    Ah, du fik skrevet til og svaret indirekte på mit spørgsmål:) 

    Haha ja! Der er jo nogen, der prøver at være objektive derude, men det vil jo altid være en subjektiv vurdering af, hvad de objektive kvaliteter eller mangel deraf er. Men stadig røvsygt at forholde sig objektivt til kunst - det skal være en helhedsvurdering foretaget med hele følelsesregistret! 

    David Lund10-12-21 10:46

  • ★★★★★★0

    Jeg synes, det bedste Beatles-nummer er Helter Skelter...resten er sgu lidt fesent :)

    Jeg havde egentlig overvejet at se den, men netop fordi jeg ikke er interesseret i Beatles' musik, springer jeg nok pga. tiden.

    Guldager10-12-21 10:58

  • ★★★★★3

    resten er sgu lidt fesent :)

    Duuuuude, hvornår tog du vaccinen mod god musiksmag?!

    The Insider10-12-21 11:17

  • ★★★★★★0

    Jeg synes, det bedste Beatles-nummer er Helter Skelter...resten er sgu lidt fesent :)

    Jeg havde egentlig overvejet at se den, men netop fordi jeg ikke er interesseret i Beatles' musik, springer jeg nok pga. tiden.

    Numret som McCartney efter sigende skrev og indspillede lidt i protest, fordi han altid blev beskyldt for at lave sådanne pæne numre….

    T. Nielsen10-12-21 11:18

  • ★★★★★★0

    Haha ja! Der er jo nogen, der prøver at være objektive derude, men det vil jo altid være en subjektiv vurdering af, hvad de objektive kvaliteter eller mangel deraf er. Men stadig røvsygt at forholde sig objektivt til kunst - det skal være en helhedsvurdering foretaget med hele følelsesregistret! 

    Ja jeg er meget enig. Selvsagt må man gerne bruge hovedet, så at sige. Men kunsten skal jo også tale til os, udover at vi “objektivt” kan tænke at det er flot filmet (som i sidste ende jo også er en smagssag vel).

    T. Nielsen10-12-21 11:23

  • ★★★★★★0

    Duuuuude, hvornår tog du vaccinen mod god musiksmag?!

    Jeg har haft Beatles-diskussionen (og Rolling Stones) med flere personer :)

    De kommer altid med et eller andet med, "jamen, de er jo et af de vigtigste band nogensinde". Og jaja, det kan da godt være. Derfor behøver jeg ikke kunne lide dem. Men jeg synes, de er ok, jeg keder mig bare ret hurtigt, når jeg hører det. Det er alt for pænt.

    Guldager10-12-21 11:26

  • ★★★★★★1

    Duuuuude, hvornår tog du vaccinen mod god musiksmag?!

    Kunne have skrevet det samme :-)

    Wayne10-12-21 11:31

  • ★★★★★1

    Jeg har haft Beatles-diskussionen (og Rolling Stones) med flere personer :)

    De kommer altid med et eller andet med, "jamen, de er jo et af de vigtigste band nogensinde". Og jaja, det kan da godt være. Derfor behøver jeg ikke kunne lide dem. Men jeg synes, de er ok, jeg keder mig bare ret hurtigt, når jeg hører det. Det er alt for pænt.

    Ej, det er selvfølgelig helt okay at være uenig (selvom det selvfølgelig svarer til at sige, at oxygen er overvurderet), men jeg er egentlig fuldkommen ligeglad med bandets historiske signifikans – deres repertoire er bare uovertruffent og bliver – i min optik – for ofte forsimplet som "pænt" eller "sødt", når spændvidden faktisk er helt sindssyg og går helt fra gudesmukt til smadret, fra nydeligt melodiøst til rendyrket, überkreativt kaos.

    The Insider10-12-21 11:38

  • ★★★★★1

    I Want You (She’s so Heavy) har altså et ok mædl riff. Og pænt ved jeg sgu ikke - de syrer da ok ud engang imellem.

    David Lund10-12-21 11:44

  • ★★★★★★1

    Ej, det er selvfølgelig helt okay at være uenig (selvom det selvfølgelig svarer til at sige, at oxygen er overvurderet), men jeg er egentlig fuldkommen ligeglad med bandets historiske signifikans – deres repertoire er bare uovertruffent og bliver – i min optik – for ofte forsimplet som "pænt" eller "sødt", når spændvidden faktisk er helt sindssyg og går helt fra gudesmukt til smadret, fra nydeligt melodiøst til rendyrket, überkreativt kaos.

    Så må vi have nogle favoritter på bordet Johan:)

    T. Nielsen10-12-21 12:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen