Anmeldelse: The Boogeyman
Som gyserfilm er den seneste Stephen King-fortolkning bestemt bedre end den gennemsnitlige gyser.
Vejen for "The Boogeymans" vej fra Stephen Kings novelle fra 1978 til film har været lang. Filmen blev annonceret i 2018, dengang 20th Century Fox stadig eksisterede. Da selskabet blev opkøbt af Disney, blev filmen først skrottet, for at blive genoplivet i 2021. Oprindeligt skulle den seneste King-fortolkning være udsendt direkte på streaming. Men efter en positiv modtagelse fra testpublikummet, og Stephen King selv, indtager "The Boogeyman" nu biograferne.
Terapueten Will (Chris Messina) og hans døtre Sadie (Sophie Thatcher) og Sawyer (Viven Lyra Blair) har for nylig mistet deres kone/mor. En sorg, som Will nægter at tale om, mens Sadie skal være den stærke storesøster. Samtidig med, at storesøsteren har problemer med veninderne i skolen. Men en dag får Will besøg af en underlig patient, hvorefter Sawyer begynder at se et underligt væsen i mørket. Er det et monster, eller er det hendes sind, der bearbejder sorgen over morens død?
"The Boogeyman" kommer overraskende i sin første tredjedel. Sorgen over tabet af et familiemedlem er i fokus, som historien og gyset sætter vellykket i spil. Ligeledes hvordan gyset og monsteret påvises og kan bortforklares som psykologisk traume. Dertil bydes der på kreative påfund. Bøhmanden lever trods alt i mørket og frygter lyset. Kombineret med flotte effekter, kontrasten mellem lys og mørke og fremragende kameraarbejde af Eli Bron.
Desværre falder filmen fra hinanden undervejs. Efter første tredjedel jongleres mellem de førnævnte elementer, gysermysteriet om at være hjemsøgt af Bøhmanden, og, i klassisk Stephen King stil, børns omgang med ondskabsfulde klassekammerater. "The Boogeyman" drukner i sin fortælling, hvor de små 99 minutter på ingen måde er nok til at rumme det hele.
Dette er en frustrerende oplevelse. Teknikken og gyset sidder lige i skabet, hvor de gode idéer kan mærkes. Men selv en solid skuespillerbesætning den idéforladte udførelse. Til tider kan det ses, hvorfor "The Boogeyman" skal opleves i biografen. Men når klichéerne melder deres ankomst, forbliver oplevelsen tom og frustrerende.
Generelt er "The Boogeyman" en underlig oplevelse. Trods markante forskelle fra kildematerialet, er det tydeligt, at instruktør Rob Savage har sine ambitioner. Flot kameraarbejde, kreativt gys og solide idéer hist og her. Hvilket redder oplevelsen til dels. Desværre falder filmen sammen på en rodet historie, der forråder sin gode start. Som en gyserfilm, er den seneste Stephen King fortolkning bestemt bedre end den gennemsnitlige gyser. Men som en fortælling er dette endnu en skuffende fortolkning af mesterforfatterens værker.