Hold da op Nicki - du overgår dig selv.
Fantastisk og medrivende anmeldelse!
Anmeldelse: The Brutalist
Oscar-favorit føles som ruinen af en uforløst drøm, men samtidig et vidnesbyrd og monument over, at skønhed og nytænkning kan opstå midt i forfaldet.
Allerede i november sidste år var jeg så heldig at se "The Brutalist". På et link i forbindelse med Golden Globes, og derfor også på et noget mindre canvas end et biograflærred. Dog var tanken om at en tre og en halv times epik fortjente bedre end en hjemmebioskærm svær at vriste fra sig. Brady Corbets film føltes som skabt til storhed. Det fik jeg i den grad bekræftet til den officielle pressevisning.
Filmen tager sit afsæt i 1947. Den ungarske arkitekt og Holocaust-overlever, László Tóth (Adrien Brody), ankommer til USA med en drøm som så mange andre. Han vil skabe noget, der vil overleve ham – noget, der kan give mening til de traumer, han bærer med sig fra jødeforfølgelsen i Det Tredje Rige. Senere med konen, Erzsébet (Felicity Jones), ved sin side træder han ind i et land, der lover ubegrænsede muligheder, men hvor idealisme må vige for kapitalens logik. Industrimagnaten Harrison Lee Van Buren (Guy Pearce) giver Tóth mulighederne, som samtidig er en magtfuld og beregnende mand, der både kan realisere og knuse drømme i én og samme gestus.
Brady Corbets "The Brutalist" er en urokkelig monolit med arthouse og storfilm som fundamentet. Kompromisløs i sin vision, monumental i sin ambition, skildres kunstens vilkår i en verden, der sjældent forstår den. Armlægningen mellem idealisme og kynisme hugges i granit i en fortælling, der favner årtier og lader os synke ned i en præcist afmålt rytme. Med sin hypnotiske visuelle stil, der nænsomt og nådesløst kortlægger ambitioners omkostninger, forsvinder tid og rum i den elegant opslugende fortælling.
Der er en smertefuld, brutalistisk skønhed i den måde, Corbet fremviser Lászlós rejse. Historien bevæger sig gennem flere årtier. Skildret i Lol Crawleys VistaVision-billeder, der kaster en pulserende taktilitet over filmen– som om vi betragter en række falmede fotografier, der langsomt går i opløsning for øjnene af os. Kameraet svæver gennem rum, hvor arkitekturens linjer bliver en forlængelse af karakterernes sindstilstande – præcis som Tóths egne værker viser sig at være spejlinger af hans indre liv. Daniel Blumbergs fabelagtige score sitrer lige under overfladen, en knugende strøm af klange, der understreger filmens melankoli.
Adrien Brody spiller med en skrøbelig værdighed en mand, der langsomt fortæres af sine kompromiser. Tóth blik fortæller historier, som ord aldrig kan indfange, og hans kropssprog afslører en mand, der har indset, at fortiden aldrig splitter sit greb. Nazisterne har knækket ham i KZ-lejren, og han inviterer til at andre kan udnytte ham. Felicity Jones tilfører Erzsébet en stille styrke. Hendes loyalitet og kærlighed har sine grænser, men hendes dedikation fremstilles både rørende og kvælende. Guy Pearce overgår dem dog alle. Australieren skaber en sammensat karakter indbegrebet af karismatisk selvretfærdighed og idealistisk målrettethed, der leverer ondskabsfulde trusler mellem linjerne – et velkendt magtmenneske af den slags, hvis tænder smiler, for i næste øjeblik at bide flænsende til. Gid, Pearces præstation belønnes til søndagens Oscar-show.
At kalde "The Brutalist" for en film kun om kunst og kapitalisme er en underdrivelse. Den er en fortælling om eksil, om at miste sig selv i jagten på noget større mod alle odds. Den er et absurd Sisyfos-myten portræt af livets mening. Om at opføre for evigheden, mens tiden uundgåeligt smuldrer det hele bort. Brady Corbets tilgang er klinisk og knusende. Den amerikanske instruktør aflæser sine karakterer med en arkitektonisk distance, hvilket gør deres skæbner det mere hjerteskærende og dundrende i den afgrundsdybe fremstilling af menneskets skabertrang og selvdestruktion.
"The Brutalist" rækker ikke hånden ud efter sit publikum. Den giver lussinger. Den forventer, at vi investerer os i den, lader os synke ned i dens dvælende tempo og accepterer dens strenge komposition. Brady Corbets film føles som en ruin af en uforløst drøm, men samtidig et vidnesbyrd og monument over, at skønhed og nytænkning kan opstå midt i forfaldet.
"The Brutalist" har dansk biografpremiere 27. februar, heriblandt i FORMAT Bio. Læs mere her.
