Anmeldelse: The Diary of a Teenage Girl

Dannelseshistorier, eller coming-of-age-film, som den amerikanske pendant kaldes, har de seneste år fået et enormt boost. Kvaliteten er også enormt svingende, hvilket indimellem har medført mættelse og druknedød af mindre titler, såsom den oversete "The Way Way Back" – og desværre også begrænset dansk distribution af virkeligt smalle film. Endnu engang er DFI kommet til undsætning med den uimodståeligt charmerende og forfriskende "The Diary of a Teenage Girl", som vises en begrænset periode i Cinemateket.

Som titlen antyder, følger vi en teenagepiges liv – fortalt ud fra en episodisk dagbogsform. 15-årige Minnie, forrygende spillet af debutanten Bel Powley, starter sin hverdagslige fortælling med at berette, at hun har haft sex for første gang. Erfaringen vender op og ned på den lille piges selvopfattelse, som for første gang ærligt og nysgerrigt forholder sig til egen seksualitet, krop og ikke mindst identitet mellem dét at være barn til det dér med at skulle være voksen. Springet ud i de voksnes rækker bliver imidlertid ikke nemmere af, at det er moderens (Kirsten Wiig) kæreste, Monroe (Alexander Skarsgård), som Minnie indleder et hemmeligt længerevarende seksuelt forhold til.

Minnies glubske appetit på at kaste sig ud i livet og ikke mindst en masse sex og rusmidler rammer rent ind i dybfølt nostalgi. Filmen foregår ganske vist i 70'ernes San Francisco. Men fremfor at fremstille et periodeportræt af tiden, åbnes siderne op for en teenagepiges intime og åbenhjertige beretning om uskyldighedens møde med en anden verden. 

Lige så tåkrummende og pinligt patetisk Minnies poetiske fortællerstemme observerende beretter om livet i et nyt lys, præcis lige så rørende, humoristisk og dragende taler hun til os. Store ukontrollerede følelser, forelskelse og frustration over, hvor kompliceret alting rent faktisk forholder sig, balancerer mellem det akavede og stålfast, naiv idealisme. Minnies indre liv synliggøres af små håndtegnede animationer, der i andre sammenhænge ville fremstå irriterende – men hér underbygger det Minnies følsomme teenagenatur og kunstneriske sans.

"The Diary of a Teenage Girl" er et både sødt og barsk indblik, som vækker en følelsesmæssig genklang af ens egne teenageår og samtidig sætter fingeren på en helt særlig kaotisk hjerterytme. Når filmen er sjov, er den oprigtig lattervækkende – når den er rørende, synkes mere end én klump i halsen. Den komiske timing er perfekt balanceret, samtidig med at filmens narrativ er overraskende uforudsigeligt. Dette er ikke alene Bel Powleys fortjeneste, hvis kemi slår gnister med en eminent Alexander Skarsgård, men også en befriende moderlig præstation af Kristen Wiig. At dette, som er én af de absolut bedste coming-of-age-film i årevis, er Marielle Hellers instruktørdebut, synes ganske enkelt uhørt.

"The Diary of a Teenage Girl" er en fantastisk, lille film, der knivskarpt rammer en teenagers sindelag så godt, at vi alle kan relatere til vores heltindes problematiske hverdag. Filmens omskiftelige og medrivende tone river følelsesregistret op med hud og hår, uden at handlingen på noget tidspunkt føles forceret eller kunstigt fortalt. Selvom det nu er en ganske hverdagslig fortælling, er her tale om en uventet mesterstreg.

The Diary of a Teenage Girl

Kommentarer

The Diary of a Teenage Girl

  • 1

    God anmeldelse, den skal da helt sikkert ses.

    Og thumbs up til anmelderen, for at give et skud ud til "The Way Way Back" - fantastisk film, med en eminent spillende Sam Rockwell :)

    kamikazedk19-05-16 07:35

  • 0

    Kids(1995)

    Gasivodo19-05-16 08:03

  • ★★★0

    All out, Nicki! Jeg så den for et par uger tilbage. Rigtig fin film men jeg er ikke i nærheden af topkarakter umiddelbart.

    David Lund19-05-16 20:17

  • ★★★★0

    Den skulle jeg faktisk have været inde og se i dag, men ak, ryggen vil ikke lege med mig. >:(

    Bruno19-05-16 21:43

  • ★★★0

    All out, Nicki! Jeg så den for et par uger tilbage. Rigtig fin film men jeg er ikke i nærheden af topkarakter umiddelbart.

    Den gik rent ind, simpelthen. Udover at jeg er dybt imponeret over skuespillerpræstationerne, den gode instruktion og den følelsesmæssige intensitet og afvæbnende humoristiske sans, følte jeg mig hensat i et rum fra min egen coming-of-age erfaring. Når film rammer så personligt, så fint og så skarpt, er det ren magi - og dén oplevelse er jo 100% individuel. :)

    Dolphinfriendly20-05-16 17:28

  • ★★★0

    Ja, ganz natürlich! Det er også en god film - ingen tvivl om det!

    David Lund21-05-16 01:45

  • ★★★★0

    Jeg ved godt at følelser er universelle. Men synes sjældent en coming-of-age fortælling rammer mig rent. De er ofte for intellektuelt funderet (ikke at forstå som at de nødvendigvis er intellektuelle film) hvilket såmænd kan være fint nok. Det passer bare ikke til min opvækst og ungdom.

    T. Nielsen21-05-16 09:53

  • ★★★0

    Kan du uddybe TN? 

    Babo21-05-16 14:12

  • ★★★★0

    Hvilken del? Eller kan du eventuelt være mere konkret.

    T. Nielsen21-05-16 14:24

  • ★★★0

    At de er intellektuelt funderet?

    Babo21-05-16 14:37

  • ★★★★0

    Ja det kan jeg godt uddybe.

    T. Nielsen21-05-16 18:06

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen