Note - hun danner privat par med Barry Jenkins, som blandt andet har instrueret Moonlight - man må sige det er et par som i den grad har noget på hjertet.
Filmen lyder spændende og skal afgjort ses.
Anmeldelse: The Farewell
I et møde mellem østlig og vestlig kultur, værdisæt og forståelse af liv og død adresserer Lulu Wang smukt vores egen dødelighed på bittersød og komisk vis.
Farvellet er ofte noget af det sværeste for os. Hvad end det er, når venner skilles. Et par, som går hvert til sit. Det farvel, som er umuligt at sige, hvor længe varer ved. I "The Farewell" udforsker Lulu Wang én af de sværeste ting overhovedet at sige farvel til. Nemlig livet, relationerne og minderne. Men Lulu Wang omfavner delikat de store følelser, og på glimrende vis skabes en følsom familiesammenkomst og et dybt rørende farvel, når Østen og Vestens kulturer støder sammen.
Som ung flyttede kineseren Billi og hendes forældre til USA, hvor hun er vokset op med Vestens værdier. Livet i Kina er et minde, men Billi har fortsat et nært forhold til sin nai nai (bedstemor). Trods Billis gebrokne mandarin taler de to dagligt sammen om livets op- og nedture, hvor Billi kæmper med sin økonomi og uddannelse. Hvad ingen af dem ved er, at bedstemoren er dødeligt syg. Resten af familien ved det godt, og under dække af en nevøs bryllup samles familien i Kina for at tilbringe den sidste tid med nai nai. Ud fra kinesisk tradition er det bedst at lade bedstemoren leve sine sidste dage i fred og uvidenhed. En overbevisning, der ikke stemmer overens med livssynet hos Billi, som nu må gøre op med, om sandheden skal fortælles eller ej.
Lulu Wang er ikke ked af det. Med sin kun anden spillefilm, der heldigvis også har vist sig som hendes helt store gennembrud, dykker den 37-årige instruktør ned i livets mest ubarmhjertige konsekvens: At døden følger med. Et tema, der kræver store evner at tække, men noget, som den kinesisk-fødte amerikaner slipper mere end godt fra. En relation mellem to mennesker med døden som centrum har næppe været mere rørende, siden den evige kyniker Michael Haneke konfronterede os med dødeligheden i "Amour". Lulu Wang er dog ingen kold østriger, og derfor byder "The Farewell" også på masser af hjertevarm humor.
Den humor skyldes især hovedrolleindehaveren Awkwafina – med det borgerlige navn Nora Lum. Hun fik et gennembrud som YouTube-rapper og komiker i starten af 2010'erne. De seneste år har den 32-årige multikunstner kastet sig over skuespillet og tilført masser af energi med biroller i komediesuccesen "Crazy Rich Asians" og "Jumanji: The Next Level". I "The Farewell" brillerer Awkwafina også med komisk timing og skøn karisma, samtidig med at der er rum til at levere en dramatisk og mere seriøs side af talentet. En indsats, der heller ikke uden grund indbragte en Golden Globe tidligere på året og tog røven på de fleste bookmakere.
"The Farewell" er en bittersød og rørende film med plads til masser af grin – som når den bedårende, men bestemte bedstemor kommanderer som familiens matriark, eller det titulerede farvel nok skal få gang i tårekanalerne. Lulu Wang får også lov til at demonstrere, at hun er en filmskaber, der behersker et sikkert filmsprog og nok skal få skabt sig en storslået karriere. Privat udgør hun et instruktør-power couple med Barry Jenkins, der lavede Oscar-sensationen "Moonlight". Og ligesom sin bedre halvdel forstår Wang at skabe en betagende æstetik gennem flotte tableauer og statistiske billeder – samt fuld af bevægelse, der appellerer til både hjerne og hjerte.
I mødet mellem østlig og vestlig kultur, værdisæt og forståelse af liv og død adresserer Lulu Wang smukt vores egen dødelighed, og hvordan omstændighederne af dette afhænger fuldstændig af måden, vi anskuer livet på. "The Farewell" er delvist en selvbiografisk fortælling af Lulu Wang, men lad os bede til, at dette ikke er hendes personlige farvel. Hendes enorme talent og potentiale har kun lige sagt goddag.
