Anmeldelse: The Green Knight

Filmatisering af legendarisk ridderdigt er en hypnotisk indre rejse.

Ridderfortællinger er ikke blot fortællinger om riddere. Fra ridderromaner som Chétien de Troyes’ "Løveridderen" til Cervantes’ "Don Quijote", den første bog betragtes af visse litteraturteoretikere som den første egentlige moderne roman, til Wolfram von Eschenbachs "Parzival", der senere blev til Wagners opera "Parsifal". Undergenrerne er mangfoldige, og har præget både litteratur og popkultur siden Middelalderen. Netop "Parzival", og Chétien de Troyes for den sags skyld, har en forbindelse til den nutidigt mest kendte og udbredte ridderlegende af dem alle: Kong Arthur og ridderne af det runde bord. Blandt de riddere er Sir Gawain, Arthurs nevø, der er hovedpersonen i ridderdigtet "Sir Gawain og den grønne ridder". Beretningen om Sir Gawains møde med Den grønne ridder er blevet analyseret og fortolket i flere hundrede år, endda også genoversat af Tolkien, og er i sig selv omgærdet af udødelig mystik. Dén mystik er forsøgt genskabt på film en håndfuld gange uden held. Eventyrligt nok lykkedes det denne gang.

Præmissen er ellers af den slags, der kan stå på bagsiden af et frimærke. En juleaften i Camelot, inviteres Gawain (Dev Patel) til hof hos sin onkel, Kong Arthur (Sean Harris). Hyggeligt som det er, afbrydes selskabet af en mystisk rytter med en kæmpe økse: Den grønne ridder (Ralph Ineson). Det overnaturlige væsen stiller en udfordring til ridderne: vind øksen, ved at ramme ham med ét hug, mod at det skal gentages i ridderens kapel ét år senere. Gawain tager imod udfordringen og hugger hovedet af den ubudne gæst. Dog er det ikke nok til at nedlægge den grønne skabning, der tager sit hoved og rider væk, mens belønningen efterlades. Et år senere opfylder nu Sir Gawain sit løfte og begiver sig usikkert mod Det grønne kapel.   

Hvad der sker derfra er indhyllet i tåger. Bogstaveligt talt, metafysik og symbolsk. Flig af referencer og antydninger af betydninger, som måske slet ikke er det. For vores helts meditative færd er alt andet end lige en klassisk dannelsesrejse. Hvad præcis det kunne være er ikke tydeligt og forsøger aldrig at være det. Det er op til dig. "The Green Knight" indkapsler på forunderligt dragende vis originaltekstens egentlig eventyr: ens egen indre fortolkningsrejse. 

På én og samme tid sanseligt overvældende og forbandet fabulerende. Alt vendes på hovedet og hugges af, når instruktør og manuskriptforfatter David Lowery imødekommer et af litteraturhistoriens allerstørste mysterier og gør det til allemandseje. I den forstand, at "The Green Knight" gøres til ens helt egen historie, alt efter, hvilken vinkel den ses fra. Opfattelsen af noget så fortællemæssigt fundamentalt som heltens rejse forvandles til en komplet åben bog for fortolkning, når motiver og symboler muterer i alverdens retninger. Som kviksølv, der ikke er til at fastholde, men som fængsler i sælsom poesi, der ikke nødvendigvis giver mening i første omgang. Og sikkert heller ikke efter flere gensyn. 

Lyder det hipster-prætentiøst og selvoptaget? For ja, den følelse kan David Lowery også fremprovokere, som amerikaneren gjorde det med den sagte indiefilm "A Ghost Story". Svælgende og absurd, når Sir Gawain ikke opfører sig særligt ridderligt, for han leder ikke beskueren i en bestemt retning. Heller ikke, når der er optræk til kampsekvenser, skurkeopgør eller ridderromancer, der flyder over i alt andet, end det der forventes. For "The Green Knight" er en sammensat metafor. Af den slags, der kræver fordybelse og refleksion. De levende billeder skal læses som et nedskrevet folkeeventyr i ordets rette betydning, i al dens magi og flygtighed, der kan tolkes på. Gang på gang. Beundre filmen for sin altopslugende atmosfære, Andrew Droz Palermos eventyrlige billeder og David Harts drømmende underlægningsmusik. Eller måske bare lytte åbent og opmærksomt, som sad man rundt om et lejrbål og fik beretningen fortalt. For det er sådan, at man får allermest ud af en overrumplende nyfortolkning af den knapt 700 år gamle fortælling. Vel vidende, at der formentlig er andre fortolkninger ved kommende gensyn. De kvaliteter kendetegner et mesterværk eller kultklassiker i svøb. Det er præcis hvad Lowery potentielt har begået her.   

Hypnotisk og dragende kaster David Lowery sig over den umulige opgave: At filmatisere ridderdigtet "Sir Gawain og den grønne ridder" fra 1400-tallet meningsfuldt og i originalværkets ånd. Eller, meningsfuldt er måske så meget sagt, hvis der forventes en klassisk ridderfilm med masser af middelalderslag og selvbevidste genrekonventioner. "The Green Knight" er noget så unik som et indadvendt eventyr på film, hvor oplevelse og fortolkning er lagt helt over til publikum i den filmiske fortolkning af middelaldersymbolik. En metarefleksion over heltens rejse som narrativ form i vekselvirkning med publikums forståelse af den. Udfordringen hér er naturligvis, hvorvidt dén oplevelse fremstår gakket prætentiøs, gal eller genial. Nok lidt af alle tre dele.

The Green Knight

Kommentarer

The Green Knight

  • ★★★★★★0

    Skøn passioneret anmeldelse, som gør at jeg er nødt til at få den set.

    Wayne19-08-21 05:49

  • ★★★★0

    Shiiiet :)

    Babo19-08-21 07:04

  • 0

    Der er godt nok delte meninger om den her film.. Men jeg ser rigtigt frem til den! :D

    Berlingske gav den 2/6.

    T'hain19-08-21 08:04

  • ★★★★0

    Jeg er altid afslappet omkring ‘jeg har ikke fattet en brik af filmen’ kritikken. Så… det lyder godt :) 

    Babo19-08-21 08:11

  • ★★★★0

    Ekko giver 5/6

    Babo19-08-21 08:12

  • ★★★★★0

    Hvis Moovy og Ekko giver gode karakterer, så er det oftest godt nok til mig :)

    Guldager19-08-21 08:14

  • ★★★★2

    Jeg er sådan set kun interesseret i hvad hr Just har at sige :D

    Babo19-08-21 08:17

  • ★★★★★★0

    Det er fantasy, så jeg vil naturligvis ret gerne se den. Mine forventninger er dog lidt begrænset, da jeg tror den måske kan blive en anelse for arthouse til min smag.

    T. Nielsen19-08-21 08:18

  • ★★★★★0

    da jeg tror den måske kan blive en anelse for arthouse til min smag.

    Kan du prøve at komme med nogle eksempler på arthouse, som du synes er for meget, og nogen du synes er gode? Synes nemlig begrebet er lidt bredt.

    Guldager19-08-21 08:34

  • ★★★★0

    David Lowery er også en sær filmskaber. På den ene side kan han være ret mainstream (Peter og Deagen + Den Sidste Gentleman) og på den anden side kunsttung (A Ghost Story) og tilsyneladende også her. Jeg foretrækker ham mere som arthouse skaber, da jeg synes han virker mere interessant.  

    Babo19-08-21 08:42

  • 2

    Jeg er sådan set kun interesseret i hvad hr Just har at sige :D

    Han siger ikke ret meget længere :)

    Geekalot19-08-21 08:44

  • ★★★★0

    Han siger ikke ret meget længere :)

    Ikke at sige noget, er også at sige noget :D

    Babo19-08-21 08:46

  • ★★★★★★0

    Kan du prøve at komme med nogle eksempler på arthouse, som du synes er for meget, og nogen du synes er gode? Synes nemlig begrebet er lidt bredt.

    Jeg kan forsøge, men hvor grænsen går for om det kan kaldes arthouse kan eller skal jeg naturligvis ikke definere alene.

    Men en jeg slet ikke kunne med var Holy Motors. Den var vitterligt rædselsfuld kedelig og i mine øjne irriterende absurd (eller noget). 

    Den gode har jeg lidt sværere ved lige at komme i tanke om. Den første der ramte min tanke var The Vvitch. Om den er arthouse nok ved jeg dog ikke.

    T. Nielsen19-08-21 09:14

  • ★★★★★★0

    Ville man regne Eternal Sunshine Of A Spotless Mind som arthouse? 

    T. Nielsen19-08-21 09:17

  • ★★★★★1

    Ville man regne Eternal Sunshine Of A Spotless Mind som arthouse? 

    Jeps. og Bergman, Lynch, filmene Annihilation, Roma, Parasite osv.

    Art house betyder egentlig bare, at det er en film, der ikke er tiltænkt et stort publikum. Og at de er lavet for kunsten, ikke pengene - sådan meget groft sagt.

    Guldager19-08-21 10:24

  • ★★★★★★0

    Jeps. og Bergman, Lynch, filmene Annihilation, Roma, Parasite osv.

    Art house betyder egentlig bare, at det er en film, der ikke er tiltænkt et stort publikum. Og at de er lavet for kunsten, ikke pengene - sådan meget groft sagt.

    Ja det ved jeg. Lynch kan jeg jo godt lide og de få jeg har set af Bergman har også været gode. Så det er heller ikke sådan at jeg er afvisende overfor de mere kunstneriske film. Slet ikke. Men det er næppe verdens største overraskelse herinde, at jeg ofte hælder til det mere mainstream:) 

    Fik du noget ud af mine eksempler? Eller hvorfor konkret spurgte du?

    Btw, eternal er en fremragende film i mine øjne. 

    T. Nielsen19-08-21 10:37

  • ★★★★★1

    Eller hvorfor konkret spurgte du?

    Nysgerrighed :) - og bare sådan almen filmsnak.

    Og ja. Jeg har en ide om, hvad du mener. Men jeg tror egentlig, at art house begrebet er så bredt, at det ikke rigtig giver mening at tale om, om man kan lide dem eller ej. Der er jo de sådan nogenlunde normale art house film, og så dem der er nærmest over i eksperimental film. Og så de meget langtrukne.

    Var for i øvrigt heller ikke vild med Holy Motors.

    Guldager19-08-21 11:04

  • ★★★★★★0

    Nysgerrighed :) - og bare sådan almen filmsnak.

    Og ja. Jeg har en ide om, hvad du mener. Men jeg tror egentlig, at art house begrebet er så bredt, at det ikke rigtig giver mening at tale om, om man kan lide dem eller ej. Der er jo de sådan nogenlunde normale art house film, og så dem der er nærmest over i eksperimental film. Og så de meget langtrukne.

    Var for i øvrigt heller ikke vild med Holy Motors.

    Nej, så sort og hvidt er det heldigvis nok ikke. Mine forventninger til denne er dog alligevel med det forbehold, at jeg tror den kan blive lidt for arthouse til helt at ramme plet hos mig. 

    At det så generelt ikke giver helt mening om man kan lide arthouse eller ej, har du måske nok ret i. 

    Jeg ved du, som jeg, er ret begejstret for Wind River. Ville du betegne den som arthouse? Jeg ville ikke og tror jeg heller ikke du ville? Men det er i mine øjne stadig seriøs filmkunst, selv om den er mainstream. Men den er trods alt ikke så meget fabriksarbejde som Marvel filmene (hvoraf jeg dog er ret vild med flere af dem)

    T. Nielsen19-08-21 11:16

  • ★★★★0

    Det er altid en spændende snak selvom det også for mig kan være vanskeligt at placere filmene. Wind River er et godt eksempel. For den er ikke art, men heller ikke stor mainstream. 

    First Man er en stor film, men er den kun lavet for pengene? 

    Babo19-08-21 11:28

  • ★★★★★1

    First Man er slet ikke i nærheden af art house.

    Jeg vil nok heller ikke kalde Wind River for art house. Men den er virkelig god til gengæld :)

    Jeg bruger egentlig aldrig begrebet art house, men har da en lille ide om, hvad der hører til hvad.

    Guldager19-08-21 13:33

  • ★★★★0

    Det er jeg sådan set enig i. Jeg er også ligeglad med en films ‘label’. Eller for det meste. Stor mainstream ved jeg ofte ikke er hvad jeg vil kalde kunstnerisk. Så meget bliver sorteret fra på den konto. 

    Jeg spurgte også hvilken kategori en film som First Man eller Wind River vil høre til? Jeg ved godt det ikke just er art house, men så et sted midtimellem vel, da disse heller ikke er lavet for hverken alle eller kun for pengene. 

    Babo19-08-21 13:40

  • ★★★★★0

    Du stiger dig lidt blindt på det med penge, tror jeg.

    Men First Man er Universal Pictures og Dreamworks, så den er 100% lavet med profit og Oscar for øje. Der har med sikkerhed siddet nogle producerer og godkendt, at den kan nomineres til en Oscar.

    Guldager19-08-21 14:03

  • ★★★★0

    Men den floppede og måske en af årsagerne til dette var, at den besad en sjælden kunstnerisk kvalitet og ikke var den typiske Hollywood’ film? Nå men, langt de fleste film har vel profit for øje. Hvis man ikke tjener på en varer, stopper man på et tidspunkt med at lave det. 

    Babo19-08-21 14:49

  • ★★★★★1

    Selvom en film er atypisk for sin genre, er den i mine øjne ikke nødvendigvis art house eller endda svær at definere. For mig er First Man et drama, Wind River en thriller og Holy Motors art-house =)

    David Lund19-08-21 15:24

  • ★★★★0

    Selvom en film er atypisk for sin genre, er den i mine øjne ikke nødvendigvis art house eller endda svær at definere. For mig er First Man et drama, Wind River en thriller og Holy Motors art-house =)

    Yes, det vil jeg også bare kalde det. Men hvis man skulle definere ens smag, hvis man er til film som Wind River, er man så mainstream eller? 

    Babo19-08-21 15:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen