Anmeldelse: The Lost City

"The Lost City" stjæler eventyrlysten med næb og klør fra klassikerne.

I 1984 instruerede Robert Zemeckis eventyrfilmen "Romancing the Stone", eller på dansk "Nu går den vilde skattejagt", med Kathleen Turner som forfatterinde og Michael Douglas som eventyrlysten skattejæger. Filmen blev dengang en kæmpe succes, så hvorfor ikke fylde ny vin på gamle flasker endnu engang? Denne gang med Sandra Bullock og Channing Tatum i "The Lost City", der flyder over af klicheer, men som ikke desto mindre er veloplagt og sine steder meget morsom.

Forfatterinden Loretta (Bullock) skriver romantiske eventyrromaner, mens hun sørger over tabet af sin ægtemand. Da den unge millionær Abigail (Daniel Radcliffe) tror, at Loretta ved, hvor en skat er gemt, kidnappes hun. Modellen Alan (Tatum), der pryder omslagene på hendes bøger, indleder med hjælp fra elitesoldaten Jack Trainer (Brad Pitt) en eftersøgen på den fortabte forfatterinde. Undervejs ser det ud til, at den forsvundne by rent faktisk eksisterer.

Eventyrgenren trækker spor langt tilbage i filmhistorien. Douglas Fairbanks og Errol Flynn fægtede sig frem som Zorro og Robin Hood i 1920’erne og 30’erne. Steven Spielberg og George Lucas hyldede eventyrfilmene med blandt andet Indiana Jones, der bød på masser af spænding og cliffhangers, som gav biografgængerne fuld underholdnings-valuta for pengene. "The Lost City" stjæler med næb og klør fra klassikerne. Men hvad gør det, når resultatet er tempofyldt og morsomt? 

"The Lost City" kaster om sig med mange af de samme dyder som eventyrklassikerne. Det starter sløvt, hvor første halve time er lang i spyttet, som en romantisk komedie af den banale skuffe. Heldigvis træder eventyret mere i karakter og der kommer fart over feltet, med jagt gennem junglen og vittig dialog mellem vores to hovedpersoner. Klæbende igler er der også plads til, og selvom scenen trækkes ud, får den stadig en til at udbryde et grin eller to.

Selvom Sandra Bullock nærmer sig de 60 år, har hun stadig lige så meget karisma, som da vi lærte hende at kende i "Speed" og "Mens du sov". Selvom hendes karakter er en kliché, får hun alligevel det bedste ud af den. Kemien sprudler mellem Bullock og hendes medspillere  i "The Lost City", især med Channing Tatum, der er veloplagt som tøset forsidemodel. Man kunne sagtens forestille sig en franchise. Brad Pitt leverer en genial cameo-præstation i filmens absolutte bedste sekvens, der oser af testeron og ren filmmagi. Harry Potter himself, Daniel Radcliffe, er desværre fejlcastet som filmens bad guy. Han virker glad for at være med, men karakteren bliver en kedelig, tom skal.

"The Lost City" leverer et skønt eventyr, trods et sløvt første akt. Trods den er et totalt rip off af "Nu går den vilde skattejagt", er der stadig gode ting at hente her. Sandra Bullock og Channing Tatum har god kemi sammen, hvor både komedie og action-delen leverer.  Brad Pitt fortjener at blive set for sin vidunderlige manke og for én af årets allerbedste actionsekvenser på det store lærred. Der er ikke så meget nyt under solen, men man kan mærke, at spillerne har haft det sjovt og det brænder igennem. I den tidligere sommervarme er den forsvundne by ikke et dårligt bud på en tur i biografmørket.

The Lost City