Anmeldelse: The Mauritanian (Amazon Prime)

Umiddelbart er retsdramaet i "The Mauritanian" en underholdende og flot oplevelse, hvis potentiale desværre aldrig forløses.

Det er nok de færreste, der ikke har hørt om det amerikanske militærfængsel Guantanamo, der ligger på Cuba. En lejr, som er blevet anklaget for brud på menneskerettighederne grundet fysisk og psykisk tortur af fangerne. Det var blandt andet her, at amerikanerne anklagede fangerne for at hjælpe al-Qaeda med at udføre terrorangrebene den 11. september 2001. I dette fængsel sad Mohamedou Ould Slahi, som i 2015 udgav bogen "Guantánamo Diary". En bog, som Kevin Macdonalds seneste film, "The Mauritanian", er baseret på.

I 2001, to måneder efter 9/11, bliver mauretanske Mohamedou (Tahar Rahim) arresteret af de amerikanske myndigheder og ført til Guantanamo-basen. Fire år senere bliver han opsøgt af advokaten Nancy Hollander (Jodie Foster), der vil repræsentere fangen, som måske er ulovligt tilbageholdt af den amerikanske regering. På den anden side står løjtnant Stuart Coach (Benedict Cumberbatch), der forsøger at få Slahi dødsdømt. Begge parter løber dog ind i problemer, da lejren ikke er meget for at levere beviser til de to sagførere.

På papiret er præmissen interessant, da det forsøges at påvise, hvordan fængslet lever op til sit ry – hvor en sen sekvens er særdeles modbydelig at være vidne til. Dertil er der, hvordan sagen påvirker Nancy og hendes kollega Teri Duncans (Shailene Woodley) personlige liv. For ifølge den amerikanske befolkning er alle Guantanamo-indsatte terrorister, og målet om at give dem en fair rettergang gør advokaterne til landsforrædere i offentlighedens øjne.

Desværre forbliver disse anskuelser overfladiske. Eksempelvis bliver advokaternes personlige liv dårligt anerkendt. "The Mauritanian" går samme vej som halvsløje "On the Basis of Sex" fra 2019. Pointerne skæres ud i pap, så ingen er i tvivl om, hvad der foregår, hvor fortællingen helst skal holde sig til Hollywood-formularen. Fra det begyndende arbejde for en god sag til den store tvivl om, hvorvidt den er værd at kæmpe for – for at afslutte med den store triumf. Selvom filmen skal roses for at komme med en fin hyldest til hovedpersonerne. Det undskylder dog ikke, at historien er nem at forudsige, og den tilsvarende mangel på dybde. Som om, at filmen vil kritisere USA's fængselslejr, men ikke tør gå distancen.

Retsdramaet er dog aldrig kedeligt. Blandt andet takket være den klaustrofobiske billedside, der med effektive resultater skifter billedformat, så Mohamedous tid i fængslet føles indelukket. Men det er især skuespillet, der løfter oplevelsen. Alle som én gør det godt, hvor gode gamle Jodie Foster vandt en Golden Globe for bedste kvindelige birolle. I sidste ende tilhører filmen dog Tahar Rahim. Den 39-årige franskmand spiller røven ud af bukserne som fangen, der forsøger at bevare håbet, men er dybt mærket af den manglende tillid til sine omgivelser. For slet ikke at tale om den sene, modbydelige sekvens. Ganske enkelt en imponerende præstation.

Selvom dybden aldrig anskues, er "The Mauritanian" stadig en fornøjelig oplevelse. Filmens 129 minutter tilbyder underholdende drama, flot skuespil og interessante temaer. Sammen med en hyldest til en fange, der fortjente bedre. Men det havde klædt skaberne at grave dybere i emnet i stedet for at nøjes med en letfordøjelig, publikumsvenlig oplevelse. Som tingene står, er retsdramaet en underholdende og flot oplevelse, men potentialet forløses desværre aldrig, og filmen forbliver harmløs.

The Mauritanian (Amazon Prime)

Kommentarer

The Mauritanian (Amazon Prime)

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen