Anmeldelse: The Peanut Butter Falcon
Den søde roadtrip-film "The Peanut Butter Falcon" puster til diversiteten med sin hovedrolleindehaver, der har Downs syndrom.
Diversitet og repræsentation er to emner, som har præget filmverdenen heftigt de seneste år. Især er der blevet efterspurgt flere stemmer til ikke-hvide og kvinder foran og bag kameraet. Sideløbende har der meldt sig et spørgsmål om plads til udviklingshæmmede i Hollywood. I Oscar-regi går joken, at rollen som handicappet oftest fører til statuetten, hvilket bl.a. Daniel Day-Lewis og Dustin Hoffman har bevist – mens "Tropic Thunder" tog tykt pis på ideen. Kritikken har fortsat lyt på efterspørgslen af rigtige udviklingshæmmede menneskers historier, og her skubber sjove "The Peanut Butter Falcon" til problematikken med Downs syndrom som betydelig faktor.
Unge Zak lider af Downs syndrom og bor på et plejehjem i North Carolina. Her tager hjælperen Eleanor (Dakota Johnson) sig af ham, mens han dagligt forsøger at stikke af. Zak er besat af wrestleren Salt Water Redneck og vil i lære hos performeren i Florida, så efter en nats succesfuld afstikker påbegynder den unge mand sit livs rejse. Gemt i en båd møder Zak fiskeren Tyler (Shia LaBeouf), der tynget af skyld over sin brors død er på flugt fra to banditter. Som umage rejsepartnere danner de to gutter en alliance, og så går turen ellers over stok og sten på ægte roadtrip-manér.
Makkerparret Tyler Nilson og Michael Schwartz har med deres spillefilmsdebut lavet en ærkeamerikansk landevejsfilm, som er lige dele sød, charmerende og yderst forudsigelig. Fast på ruten ligger de sædvanlige pitstop, hvor chancen byder sig for, at Zak og Tyler kan støde ind i mærkværdige personligheder. Alt imens de to rejsende hele tiden må være ét skridt foran, da både Tylers ondsindede kolleger og Eleanor, der skal bringe Zak hjem i god behold, er lige i hælene på dem.
"The Peanut Butter Falcon" har ikke bare ét, men to trumfkort i sin bagage. Det første og største er hovedrolleindehaveren Zack Gottsagen, der passende spiller Zak. Den 34-årige skuespiller har Downs syndrom i virkeligheden og tager sit handicap med ind i filmen, hvor diagnosen bliver et omdrejningspunkt. For ikke alene søger Zak frigørelse via drømmen om wrestling. Den unge mand må også konfrontere sine egne begrænsninger og styrker som udviklingshæmmet – samtidig med at et opgør mod samfundets syn på handicappede skal afvikles. For er Zak i virkeligheden ikke lige så almindelig og selvstændig, som de "normale" mennesker omkring ham?
Til at hjælpe Zak med at finde sine styrker frem indtræder Shia LaBeouf, filmens andet trumfkort, i sin mest afdæmpede rolle i mands minde. Meget er sket med barnestjernen, der for alvor slog igennem med Michael Bays "Transformers"-eksplosioner og siden blev sendt ud på en deroute med misbrug, mærkværdig performancekunst og audiens hos Lars von Trier. LaBeouf lader dog til at have fundet genoprejsning på indiescenen, hvor autobiografiske "Honey Boy" og nu "The Peanut Butter Falcon" har givet plads til skuespillerens quirks og kunstneriske udfoldelser.
"The Peanut Butter Falcon" er dødcharmerende selskab med et makkerpar, hvor venskabet slår gnister fra første sekund. Turen er lige ud af landevejen, og der er stort set ingen afkørsler på vejen, hvad gælder overraskelser eller sving i dramaturgien. Har du set de to første amerikanske roadtrip-film, ved du også, hvor turen ender her. Med plads til en oplagt hovedrolle sjældent set i film og Shia LaBeouf, der ser ud til at have genfundet glæden ved sit fag, er der her chance for en hyggelig tur i wrestlingens – og venskabets – navn.